Foråret 2004 - kamp for kamp

Lagt p 09/07-04

AaB gennemlevede et forrygende forår som Superligaens næstbedste hold, og nåede tilmed pokalfinalen, så samlet set må vi være mere end tilfredse med sæsonen. Jeg skrev før sæsonstarten i en rus af optimisme, at målet for foråret måtte være at blive det hold, der fik flest points, og samtidig vinde pokalfinalen, men desværre stod København i vejen for begge dele.

Kigger man på formbarometeret for foråret, opnåede AaB 27 points for 13 kampe, hvilket er to færre end mestrene fra København. På tredjepladsen kommer OB og Midtjylland med 22 points, så AaB er med stor margin det næstbedste hold, og kun marginaler fra at være det bedste. Målscoren er også opløftende læsning, for her har kun Midtjylland og Esbjerg scoret flere mål, og kun København har lukket færre ind. Hertil kan lægges, at vi ikke har tabt på hjemmebane, så Aalborg Stadion kan igen siges at være en uindtagelig fæstning. Næste sæson starter med to hjemmekampe, så der skulle være mulighed for at komme godt fra start, hvilket kan være med til at lokke flere mennesker på Stadion - det trænger vi til.

I starten af foråret var der defensive problemer forstået på den måde, at det var forholdsvis let at presse AaB over kanterne, fordi diamanten på midtbanen endnu ikke var stærkt nok sammenspillet til at kunne dække hele banenes bredde af. Offensivt gik det bedre, men det fine pasningsspil udmøntede sig i for få afslutninger, og foregik med stor overvægt i venstre side. Fordelingen blev bedre, da Mads Bro Hansen blev skadet, hvorefter Stefan Schmidt overtog hans plads i venstre side. Det betød nemlig, at Rasmus Würtz kom væk fra højrekanten, hvor hans mangler i mand-mand-udfordringer havde været et hæmsko for variationen i spillet, og ind centralt. Med Würtz i midten begyndte spillet virkeligt at køre på skinner, og især på hjemmebane blev der leveret fremragende fodboldspil.

Til forskel fra tidligere sæsoner har der i foråret været meget få kampe, hvor spillerne ikke er kommet med den rigtige indstilling, og det er helt sikkert en væsentlig årsag til den store stabilitet. Bortset fra to kampe op til pokalfinalen er der kun i glimt blevet slækket på den koncentration og agressivitet, som er så vigtig for at holde fast i spillet og spille på egne præmisser.

14/3 AGF-AaB 0-1

Efter en god første halvleg kom AaB under pres i anden halvleg. En meget velspillende debutant i Martin Ericsson sørgede dog for det afgørende mål, og herefter var kampen lige igen. Kampen var den første med Erik Hamrén som træner, og den nye opstilling med diamant på midtbanen viste både sin styrke og sin svaghed. Offensivt er der grobund for flydende og varieret angrebsspil, men defensivt kan det være svært at dække hele banens bredde. Det meste spil foregik i venstresiden, men selv i de gode perioder blev der afsluttet for lidt. Begge hold havde nogenlunde lige meget at byde på, men i den sidste ende blev det AaB, der løb med sejren i sæsonpremieren.

21/3 AaB-Viborg 2-0

Efter en skadesplaget sæsonoptakt havde Christian Lundberg spillet sig på holdet, og han var med i begge AaBs mål i en dårligt spillet kamp. Viborg kom meget over kanterne, men AaBs stærke midterforsvar med Trond Andersen og Bård Borgersen tog sig suverænt af alle indlæg, så det blev aldrig farligt. I den anden ende var der forholdsvist let spil mod et svagt Viborg-forsvar, som let kunne trues med lange bolde. AaBs målscorere blev Jacob Sørensen og David Nielsen, men ellers er der ikke meget at berette fra en uskøn kamp.

24/3 Esbjerg-AaB 1-2 (pokal)

Esbjerg lagde hårdt pres på AaB fra starten af kampen, som blev indledt uden den fornødne agressivitet fra AaBs side. Selv et godt headende midterforsvar plus Allan Gaarde på den defensive midtbane vandt kun ganske få hovedstødsdueller, og resten af holdet spillede på nogenlunde samme måde, så Esbjerg lagde tryk på, og kom også foran på en dødbold. Som første halvleg skred frem, satte AaBerne sig mere igennem i nærkampene, og Jess Thorup blev sat ud af spillet, hvilket gik ud over Esbjergs spil. Efter pausen stod der AaB på det hele, og især Gaarde viste sine evner i et pasningsspil, der mindede mest om de bedste spanske hold. Afslutninger var der igen ikke så mange af, men Martin Ericsson og Christian Lundberg scorede to flotte mål, og det var nok til at sende AaB i kvartfinalen.

28/3 AaB-Esbjerg 1-1

Få dage efter pokalkampen stod den på revanche på Aalborg Stadion, og det blev en forrygende kamp med masser af intensitet. Esbjerg startede bedst, men AaB fik bragt spillet ned på jorden, men igen uden at afslutte angrebene. David Nielsen bragte efter en time AaB foran efter et hjørnespark, og herefter sadlede Esbjerg om til 3-4-3, hvilket gav dem initiativet. Det hjalp dem, at Bård Borgersen blev smidt ud efter en klodset tackling, som kostede ham en brækket næse. Esbjergs pres udmøntede sig i en scoring kort før tid, men alligevel var AaB tæt på sejren i overtiden på en kontra og det efterfølgende hjørnespark, som blev headet på stolpen.

4/4 OB-AaB 3-1

Nederlaget til formstærke OB betød et endeligt farvel til håbet om at blande sig i topstriden, som ellers ikke havde virket så fjern efter den gode start på foråret. AaB kunne ikke få spillet til at køre, men kom foran med Rasmus Würtz' første mål for AaB. OB udlignede efter et hjørnespark, og efter pausen kom de foran på endnu et. Før pausen havde AaB egentligt et meget godt pres, men opspillet var for upræcist og derfor ufarligt, og savnet af Bård Borgersen gjorde også holdet mindre boldsikkert. Anden halvleg var OBs, og kun Stefan Schmidt virkede som en spiller, der troede på sejren. AaBs opspil foregik med stor overvægt i venstre side og var derfor let at dæmme op for, mens OB gjorde god brug af tidlige indlæg til at presse AaB-forsvaret længere tilbage og forhindre dem i at gøre noget fornuftigt efter bolderobringer.

8/4 AaB-Viborg 2-0 (pokal)

Som to en halv uge tidligere blev det en kedelig kamp mellem de to nordligste mandskaber i Superligaen, og resultatet blev da også det samme. Denne gang var det Martin Ericsson på straffe og Christian Lundberg, der stod for scoringerne. Straffesparket blev begået mod Mads Bro Hansen, der var den bedste mand på en dag, hvor fejlprocenten var høj, og der ikke var nok agressivitet til at få noget ud af de mange indlæg. AaB havde bortset fra ti minutter kontrol over kampen, hvor det ikke var til at få øje på, at der stod en pokalsemifinale på spil.

12/4 AaB-AGF 4-1

Resultatet tyder på en overbevisende sejr, men faktisk var AaB heldige med at vinde over et AGF-hold, som lagde stærkt ud og stressede forsvaret med dybdeløb. AaB havde skader og karantæner på tre pladser hvoraf to var i forsvaret, og det gik hårdt ud over spillet. Det etablerede spil kom ikke til at fungere, men til gengæld blev det til mange kontraangreb mod et svagt AGF-forsvar. Christian Lundberg scorede to gange på løse bolde, men det også blev til to flotte langskudsmål fra henholdsvis Mads Bro Hansen og Martin Ericsson. AGF skabte mange chancer de første godt tyve minutter, og her var AaB heldige med ikke at komme bagud, men derefter var der mere eller mindre styr på tingene.

18/4 Brøndby-AaB 4-0

Var sejren over AGF heldig, var der til gengæld ingen, der kunne argumentere mod det fortjente i afklapsningen på Brøndby Stadion. AaB var ikke tilstede fra kampens start og blev derfor kørt over af et velspillende Brøndby-mandskab. Boldene blev ikke erobret, og når de gjorde, gik der ikke mange afleveringer, før de blev mistet igen. Kun ganske få gange var AaB nærgående, og det skete, når bolden blev erobret højt oppe på banen, hvor der ikke skal så mange afleveringer til for at komme tæt på mål. Brøndby havde til gengæld masser af chancer, skudforsøg og dødbolde, så det kunne let være blevet til mere end fire mål mod et tamt AaB-hold.

21/4 Brøndby-AaB 0-0 (pokal)

Med weekendens resultat i frisk erindring blev pokalsemifinalen en ren forsvarskamp, hvor AaB aldrig vovede at tage del. Brøndbys Per Nielsen blev udvist kort før pausen, men alligevel overlod AaB al initiativ til hjemmeholdet, og fortsatte med at spille med en ekstra mand på midtbanen i forhold til normalt. Antallet af midtbanespillere siger ikke noget om, hvor offensivt eller defensivt et hold spiller, men på trods af den brede midtbane forsøgte man ikke at erobre bolden fra modstanderne; kun at afværge deres angreb. Etableret angrebsspil var bandlyst af frygt for at miste bolden, så det var ynkeligt at se AaB spille. Godt nok var der markant fremgang at spore i nærkampene, men hvad nytter det, når man ikke tør spille fodbold af frygt for at lave fejl. Det lykkedes at holde Brøndby fra at score, men med udvisningen kunne man godt have gjort mere for at skabe et godt resultat før hjemmekampen.

25/4 Frem-AaB 0-1

Spillegæld til Jimmy og David Nielsen var det store samtaleemne i dagene før kampen, men det lod ikke til at tage fokus fra hverken dem eller deres holdkammerater. Efter flere dårlige præstationer spillede AaB igen flot fodbold og skabte chancer til at score mange flere end et mål. Rasmus Würtz fik for første gang sin favoritplads som defensiv midtbane, fordi Mads Bro Hansen var begyndt at døje med sine akillessener, hvorfor Stefan Schmidt skulle spille i venstre side. Den konstellation gjorde det så godt, at resten af foråret blev spillet på samme måde. Første halvleg var en ren opvisning fra AaBs side, og Frem fik ikke lov at komme over midten på grund af AaBs offensive erobringsspil. Efter pausen gik man ned i kadence, og med en spinkel etmålsføring på mål af Martin Ericsson, kunne det nemt være blevet spændende til sidst. Frem kunne med en ekstra angriber bedre spille sig ud af AaBs pres, og komme ned på den banehalvdel, hvor det er muligt at skabe chancer mod en smal midtbane.

2/5 AaB-AB 3-1

Det gode spil fra Frem-kampen blev fortsat og endda forbedret mod Superligahistoriens vel nok dårligste hold. Selv med et par karantæner på AaB-holdet blev AB udspillet på kryds og tværs, og AaB kom frem til så mange afslutninger, at de kunne have scoret ti mål. Især Thomas Augustinussen var en dominerende figur mod et AB-forsvar bestående af midtbanespillerne Jesper Sørensen og Carsten Hemmingsen, som gav ham mere plads end normalt, hvilket han udnyttede på fornemste vis. Desværre blev det ikke til mål fra hans side, men til gengæld scorede Lundberg to klassemål, mens indskiftede David Nielsen scorede direkte på frispark. Igen spillede Rasmus Würtz bagest på midtbanen, og det fungerede vildt godt.

5/5 AaB-Brøndby 2-1 (pokal)

Sæsonens vigtigste sejr bragte AaB i pokalfinalen og dermed tæt på en plads i UEFA Cuppen. Kampen var en herredyst, hvor der blev gået til vaflerne, og hvor spillet bølgede frem og tilbage, hvilket gav mange chancer i begge ender. AaB havde de første, og kom også tidligt foran, da højt presspil førende til bolderobring og tre førstegangsafleveringer gav David Nielsen en mulighed, som han udnyttede. Brøndby havde tre forsøg på træværket, men for en gangs skyld var heldet på AaBs side i et opgør mod Brøndby. Først i sidste minut lykkedes det for dem at score, men da var det for sent, for Christian Lundberg havde allerede afgjort kampen, da han udnyttede en fejl fra Thomas Hansen, der erstattede karantæneramte Per Nielsen, til at bringe sig alene med Karim Zaza.

9/5 Viborg-AaB 0-1

En skidt og uengageret indsats gav forårets tredje sejr over Viborg, som spillede det meste af kampen med ti mand og sluttede med ni, da Thomas Andie kogte over og slagtede David Nielsen. Den ekstra mand på banen var ikke til at få øje på, for AaB spil var alt for langsomt og for lidt målsøgende. Kun to gange lykkedes AaB med gennemført angrebsspil, og på den ene scorede Christian Lundberg, som efter at Viborgs forsvar var spillet helt tyndt i AaBs venstre side stod fri foran mål. Defensivt var der ikke den helt store fare på færde, selvom Michael Gravgaard med sit hovedspil skabte mange tilfældige chancer. Viborg var på dagen langt bedre end AaB, som langt fra fortjente den sejr, det alligevel blev til. Havde de spillet kampen med elleve mand, var det sikkert gået anderledes.

13/5 Nordsjælland-AaB 0-0

Endnu en forfærdentlig kamp fra AaBs side gav denne gang kun ét point, da modstanderne ikke dummede sig og fik spillere smidt ud. Opspillet blev for febrilsk med mange lange afleveringer og enkeltmandsudfordringer på forkerte tidspunkter. Kun Allan K. Jepsen og Bård Borgersen forsøgte at spille bolde langs jorden, og det var for få. Derfor blev det til meget få afslutninger i en kedelig kamp, hvor der defensivt blev arbejdet hårdt nok til at afholde Nordsjælland fra det helt store.

16/5 AaB-Herfølge 7-2

For første gang i et stykke tid kunne AaB spille med noget der minder om de foretrukne elleve, og det kunne ses på spillet, der var lige så sprudlende som sejrscifrene antyder. Især fungerede det godt, at Herfølges hold blev spredt ud i banens bredde, så der blev mere plads at spille på. Målene blev scoret af seks forskellige spillere, Lundberg, David Nielsen, Stefan Schmidt, Rasmus Würtz, Allan K. Jepsen og Jacob Sørensen, og indimellem var der også tid til et selvmål fra Herfølges side. AaB spillede bolden langs jorden selv tæt foran eget mål, og det kostede to mål efter opspilsfejl, men var til gengæld også medvirkende til, at opspillet blev så flot og vellykket.

20/5 AaB-København 0-1 (pokal)

Årets pokalfinale startede med et AaB-pres, som med lidt held kunnet have givet en føring, selvom det ikke blev til de helt store chancer. Martin Ericsson lå nærmest som en tredje angriber, og derfor havde AaB stor succes med at spolere Københavns opspil og erobre bolden, men som sagt blev det ikke rigtigt farligt den anden vej. Efterhånden som tiden gik, fik lettede presset, og København kom ind i kampen. De scorede også det afgørende mål, da Morten Bisgaard opsnappede en løs bold og sparkede den ind i hjørnet. Målet gav dem overtaget resten af halvlegen, og efter pausen var det København, der sad på det meste, men så mistede Peter Møller kontrollen med hjernen og fik et fortjent rødt kort. En indskiftning af Allan Gaarde, som netop var blevet klar igen efter en knæoperation, gav AaB mulighed for at presse København-forsvaret mere i luftspillet. Det blev dog ikke til den afgørende chance, så årets største kamp gav ikke det ønskede sejr.

23/5 København-AaB 1-1

Med nederlaget i pokalfinalen skulle København nu blive mestre for at AaB kunne komme i UEFA Cuppen, men alligevel var de mere opsatte på at få revanche for nederlaget tre dage tidligere. I forhold til pokalfinalen spillede AaB mere primitivt og slog flere indlæg, og det gav de chancer, som manglede i finalen. Thomas Augustinussen scorede på en af chancerne, så AaB gik til pausen med en føring, der skulle vise sig svær at forsvare. Efter pausen stod der nemlig København på det hele, fordi holdet stod tættere og dermed forhindrede AaBs primitive spil i at have effekt. AaB formåede at holde hjemmeholdet stangen indtil sidste minut, da den indskiftede debutant Elrio van Heerden udplacerede Jimmy Nielsen efter godt forarbejde af Álvaro Santos. Udligningen endte med at give København mesterskabet, så begge hold kunne i den sidste ende være glade for resultatet.

29/5 AaB-Midtjylland 3-1

Sæsonens sidste kamp blev endnu en opvisning på hjemmebane i en kamp, der burde have givet en langt større sejr, blandt andet i kraft af at dommeren fejlagtigt underkendte to AaB-mål. Augustinussen spillede påny angriber, og han var en stor trussel for Midtjyllands forsvar, men det var David Nielsen, som løb med al æren i kraft af sit hattrick i første halvleg. Midtjylland blev spillet ned under græstæppet og lignede til forveksling AB og Herfølge, som fik lignende afklapsninger mod slutningen af foråret.