12/04-04 AaB-AGF 4-1 (1-0)

Lagt p 13/04-04

4-1 lyder måske som en overbevisende sejr, men AaB var slemt på hælene halvdelen af første halvleg, og spillet kom aldrig til at flyde som det plejer. To flotte mål og to Lundberg-mål gjorde forskellen mellem de to hold, og der danner sig nu et indtryk af, at Aalborg Stadion igen er blevet en fæstning for AaB.

Svækket startopstilling

I forhold til torsdagens kamp mod Viborg var der tre ændringer i startopstillingen. Bård Borgersen fik lov til at sidde over for at skåne næsen og var erstattet af Jacob Krüger, mens den skadede Allan Olesens plads var overtaget af Martin Pedersen. Sidste ændring var, at Thomas Augustinussen spillede i stedet for karantæneramte David Nielsen.

Ændringerne gik hårdt ud over AaBs spil. Krüger er svagere end Bård med bolden, og Martin Pedersen alt for venstrebenet til at spille i højre side. Han vender forkert i mange situationer, og offensivt betyder det, at han modtager bolden med siden til modstandernes mål. En højrebenet vil bedre kunne modtage bolden med front mod målet, og derfor have lettere ved at spille den i dybden, mens Martin P. ofte spiller baglæns eller ind mod midten. På den måde indsnævres mulighederne, og det bliver lettere for modstanderne at erobre bolden. Spillet har i forvejen været ført meget frem i venstre side, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at Martin P. spillede højre back.

Når det er svært at fastholde bolden i holdet, vil det oftest føre til lange afleveringer, og her er David Nielsen bedre til at vinde duellerne end Augustinussen. Augu havde igen problemer i samarbejdet med sin makker - denne gang Christian Lundberg - det er som om, løbemønstrene slet ikke passer med afleveringerne, og selvom det ikke nødvendigvis er Augus skyld, går det ud over spillet.

Massivt AGF-pres

Den første halvdel af første halvleg fungerede defensiven heller ikke, og AGF kom til mange afslutninger, hvoraf to blev reddet på stregen. Efter en indledende manøvre på et par minutter, hvor Morten Petersen spillede hængende angriber, byttede han plads med Leon Andreasen, som var den offensive del af AGFs midtbane sammen med Stig Tøfting.

Med Brian Steen Nielsen som den defensive midtbanespiller var den centrale del af midtbanen meget fysisk stærk, og alle tre er også gode boldspillere, så de satte sig tungt på kampen. Samtidig var forsvaret meget aggressivt og vandt bolden, når den blev sparket ud af forsvarszonen. Det tunge pres udmøntede sig i skud fra især Leon Andreasen og Stig Tøfting. Og når AaBs forsvar tilmed i tre omgange stod og trådte i bolden, så den blev erobret, måtte det gå galt.

Mærkeligt nok skete det ikke, selvom Trond Andersen måtte blokere et skud fra Tom Christensen, som havde rundet Jimmy Nielsen efter en stor fejl af Stefan Schmidt. Schmidt trådte i bolden, ligesom Trond Andersen havde gjort tidligere i kampen. Også Allan K. Jepsen reddede et forsøg på stregen i en situation, som var identisk med en situation fra forårets først opgør. Netop som Stig Tøfting skulle til at sparke frisparket, spurtede Jepsen tilbage på stregen, og der kunne han heade bolden i sikkerhed. Tøfting havde også senere et farligt frispark, som Jimmy reddede.

Stig Tøfting var AGFs bedste spiller igennem kampen, og skabte store problemer for AaBs venstre side. Venstresiden er godt nok den, al opspillet går igennem, men til gengæld er det også nemmere at bryde igennem end højre side, hvor Rasmus Würtz' arbejdsindsats og nærkampsstyrke er væsentligt større end Mads Bros. Og når der oven i købet er en spiller af Tøftings kaliber og en boldsikker Tomasz Mazurkiewicz, er der fare på færde. Også Leon Andreasen var en farlig mand, men det var mest i kraft af hans hovedstødsstyrke på indlæg og lange afleveringer. Herudover kom chancerne som regel ved bolderobringer, hvor den offensive del af holdet var mere end villige til at løbe i dybden, og især Krüger var på glatis et par gange og var på kanten af at få mere end den ene advarsel, det blev til.

Den eneste AaB-chance i denne periode af kampen tilfaldt Thomas Augustinussen, men han fik slet ikke træf på sit hovedstød efter et indlæg fra venstre.

Bedre forsvarsspil

Efterhånden som halvlegen skred frem, forsvandt presset på AaBs forsvar. AaBerne blev mere aggressive i nærkampene og havde succes med at lukke boldholderen inde, så bolden kunne erobres. Aggressiviteten var dog ikke til at få øje på offensivt, hvor der ikke var samme villighed til at tage de dybe løb og omstille spillet hurtigt.

AGF kom ikke til mange chancer i resten af kampen, mens AaB fik lettere ved at spille sig til chancer. Når bolden blev ført frem langs jorden i kontraangreb, havde AGFerne svært ved at komme tæt nok på AaBs spillere til at kunne erobre bolden. 1-0-målet kom også efter en kontra i venstre side, hvor Mads Bro Hansen kunne løbe hele vejen fra midten og op til kanten af feltet, hvor han med højre (!) ben sparkede bolden utageligt op i fjerneste hjørne.

Lige inden pausen blev føringen øget til 2-0, da et kikset Martin Ericsson-forsøg efter en hjørnesparkssituation blev rettet af af en hurtigt opfattende Christian Lundberg, som dirigerede bolden udenom Steffen Rasmussen.

Anden halvleg forløb som anden halvdel af første med mere eller mindre farlige kontraer ned mod AGFs mål efter bolderobringer på AaBs halvdel. Før kontraerne blev farlige, fik AGF dog reduceret på et Leon Andreasen-skud, som blev rettet af og strøg ind helt ude ved stolpen. AaB virkede alligevel hele tiden til at have styr på tingene, og AGF skabte stadig ikke mange chancer.

Kun syv minutter efter reduceringen scorede Christian Lundberg igen og punkterede kampen. Thomas Augustinussen fik i to omgange skabt løse bolde efter et indlæg fra venstre side (hvor ellers), og anden gang var Lundberg hurtigt over den og kunne prikke bolden ind fra kort afstand. Godt et par minutter senere blev det 4-1, da et skidt udspark fra Steffen Rasmussen blev opfanget af Martin Pedersen og røg hen til Martin Ericsson. En lille, fiks 1-2-finte bragte ham forbi den første modspiller, og efter to små træk kunne han sparke bolden ind i det lange hjørne.

Skade og debut

Ericsson så man ellers ikke meget til, for AaBs spil hang ikke sammen. Det blev stort set ikke til etablerede angreb, for man magtede ikke at holde fast i bolden ret længe ad gangen, og dermed blev det svært for Ericsson at gøre sig gældende. Forsvaret var for svækket til at kunne spille bolden rundt som man plejer, så opspil startet i forsvarskæden var en sjældenhed. Mange chancer blev det ikke til, bland andet fordi der gang på gang blev dømt offside, og som regel så de mere end tvivlsomme ud.

Dommer Martin Wulff havde i det hele taget svært ved at holde styr på begivenhederne, og tingene var ved at udarte sig til sidst. Flere gange blev der ikke skredet ind over for, at der blev gået alt for hårdt til Jimmy Nielsen, og det endte da også med, at Jacob Krüger blev skadet i en tackling med Tom Christensen. Istedet kom Thiago ind og fik debut, og selvom efter kampen kunne se, at han virkelig havde nydt det, var han ikke overbevisende i de godt ti minutter, han fik på banen.

Der var nu heller ingen af hans holdkammerater, som leverede overbevisende præstationer. Jimmy Nielsen havde et par redninger, Trond Andersen spillede sig op, Mads Bro Hansen var en vigtig brik i kontraspillet og Stefan Schmidt tog igen et stort ansvar fra den defensive midtbane. Ellers var det mest fight, der gav sæsonens femte sejr i syv kampe, men også den lod vente på sig, og derfor var det lige ved at gå galt. AGF har dog ikke nemt ved at score mål, og omvendt er deres forsvar forholdsvist let at skabe chancer imod, så det blev den ventede hjemmesejr i en intens jysk klassiker.