20/05-04 AaB-København 0-1 (0-1)

Lagt p 22/05-04

Pis også. AaB var mindst lige så gode som København i Kr. Himmelfartsdags pokalfinale, og med 25 minutter i overtal efter Peter Møllers udvisning var chancen der for at skabe den udligning, der med stor sandsynlighed ville give AaB sejren i den sidste ende. Det blev dog ikke til noget, så Morten Bisgaards mål efter en halv times spil afgjorde kampen, og nu har AaB tabt seks pokalfinaler i træk.

Knald på fra start

Modsat de seneste to finaler med AaBs deltagelse var spillerne klar fra start, og man kunne se, at de virkelig ville vinde. København var også meget opsatte, så der blev gået til den i nærkampene, og derfor blev det en meget tempofyldt og intens finale. Spillet kom aldrig helt op at ringe og chancer var der heller ikke mange af, men der var spænding til det sidste.

Derfor var det også en stor skuffelse, da Michael Svendsen fløjtede kampen af. På et øjeblik forsvandt alt blodet fra min krop, jeg blev svimmel, og mine fingre blev helt hvide af blodmangel, og der gik mindst en halv time, før jeg igen havde det normalt fysisk. Så kan man altså mærke, at man går op i det. Jeg har ikke haft det sådan siden 2-2-kampen i Kyiv i 1999, da AaB var direkte uheldige med ikke at kvalificere sig til Champions League. Denne gang er konsekvenserne ikke så store, men nederlaget kan risikere at koste AaB den europæiske deltagelse, hvis København ikke bliver mestre. Fælles for de to kampe er, at AaB spillede en rigtig god kamp, var med til det sidste, og sagtens kunne have vundet, hvis heldet havde været en lille smule på vores side.

På dagen var det dog København, som lykkens gudinde smilede til, og det sås bedst ved deres mål. Efter en lang bold fra Københavns midterforsvar havde Rasmus Würtz muligheden for at heade bolden langt væk, men af en eller anden grund headede han lige i ryggen på Peter Møller. Bolden røg hen til Morten Bisgaard, som var hurtig i opfattelsen og følte bolden op i det lange hjørne uden chance for Jimmy Nielsen. Rigtig flot scoring af Bisgaard, som var Københavns bedste offensiv-spiller, men ærgerligt, at målet skulle komme på den måde.

Målet gav København overtaget i resten af halvlegen, hvor de havde flere halve chancer, der kunne have givet mål. Michael Silberbauer var lige ved at score med hovedet, og Álvaro Santos havde en god hovedstødsmulighed. De fik lidt ekstra energi, og så tæt kampen var, var det nok til at sætte AaB under pres. Før da havde der kun været en enkelt farlig situation, da brølstærke Álvaro Santos fik mulighed for at løbe i en kontra, men alene mod Allan Olesen blev han den lille. De var dog begyndt at røre lidt på sig, og havde to appeller for straffespark, da Allan Olesen gik lidt for hårdt i ryggen på Hjalte Bo Nørregaard, og efter målet igen da selvsamme Olesen tacklede Morten Bisgaard, da han trak skarpt ind mod midten.

AaB-dominans

Indtil scoringen var AaB det bedste hold. I mand-til-mand-duellerne blev der vist stor beslutsomhed, og løbevilligheden både frem og tilbage var helt i top ligesom i søndags mod Herfølge. Der var mange gange optræk til farlige situationer, men de helt store chancer blev det ikke til.

I det sjette minut blev Martin Ericsson spillet i dybden på højre kant af Thomas Augustinussen, men Christian Lundberg var desværre off-side på tværafleveringen. To minutter senere blev der spillet godt og hurtigt rundt i højre side, og denne gang stak Ericsson Lundberg i dybden. Lundberg spillede skråt bagud, men hans medspillere var kommet for langt frem til at kunne afslutte. Det var Würtz, Olesen og David Nielsen, der havde bygget angrebet op nedefra. Würtz har meget mere mod på at have bolden, når han spiller centralt, og netop en god boldmodtagelse og en lille kropsfinte var med til at sætte angrebet i gang, og herfra gik det stærkt med førstegangsafleveringer og dybdeløb.

Senere var det også i omstillingsfasen, der var fare på færde, men hele tiden blev det sidste løb, den sidste aflevering i dybden eller den sidste udfordring ikke skarp nok. Dødboldene, som i søndags så farlige ud, blev til gengæld aldrig til noget, for Martin Ericsson havde ikke en heldig dag med indlæggene.

Der blev spillet meget agressivt erobringsspil, og når bolden blev erobret, var man ikke bange for at spille bolden rundt. Ericsson lå højt i banen, og sammen med angriberne kunne han lægge pres på hele forsvarskæden, når de spillede bolden rundt dernede. Den høje position betød også, at der var tre angribere til at løbe i dybden, når bolden blev erobret, så der blev lagt pres på. Spillet blev bygget op helt nede fra, og der var stor tålmodighed i opstillet. De to backs lå meget højt i etableringsfasen, så når de modtog bolden havde de mulighed for både at spille tilbage og ind på midten, hvor de to kantspillere på midtbanen ofte befandt sig sammen med Würtz.

Efter lidt dødvande omkring scoringen kom der igen et par trusler mod Kihlstedts mål, da først Christian Lundberg havde et indlæg, Martin Ericsson var lige ved at komme først på, og senere da Thomas Augustinussen var tæt på at slippe igennem på en solotur midt i banen. Der blev også slået nogle flere indlæg, som dog blev afvist af Københavns meget luftstærke midterforsvar, og et par dybe stikninger fik end tand for meget. I luftspillet var der ikke meget at gøre overfor Bo Svensson og Ole Tobiasen, men langs græsset kunne AaB sagtens true København-holdet. Svensson burde i øvrigt være blevet smidt ud, da han skubbede Christian Lundberg omkuld, fordi han brokkede sig over en meget grov tackling, Københavns anfører lige havde lavet på David Nielsen.

Skidt start på anden halvleg

Fra starten af anden halvleg var det København, der sad på flæsket, og AaB kunne ikke holde fast i bolden. Rasmus Würtz fik ikke længere så meget plads, og Allan K. Jepsen havde lige så mange fejlafleveringer i det første kvarter af anden halvleg som han har haft hele foråret. Defensivt havde han dog stadig fuldstændigt styr på Michael Silberbauer, som ikke fik et ben til jorden. AaBs opspil startede stadig nedefra, men det lykkedes ikke at komme forbi den forreste kæde og få etableret spillet.

København kom frem til flere situationer omkring feltet, og havde også nogle forsøg udefra, men efter knap ti minutter fik AaBs forsvar kæmpet sig tilbage og fik fat igen, og bolderobringerne gav mulighed for at spille sig højere op på banen inden København kunne nå at organisere sig. Spillet bølgede nu frem og tilbage, og efter et kvarter kom den første afslutning fra AaBs side. En lang bold frem mod indskiftede Todi Jónsson blev opsnappet af Trond Andersen, som køligt lobbede bolden over Todi og sendte den frem til Christian Lundberg, som lavede en tunnel på en modstander og sparkede fladt mod fjerneste hjørne, hvor Magnus Kihlstedet fik kastet sig ned og pareret til hjørne. Trond havde sammen med Bård Borgersen godt fat i Københavns angribere, som ikke vandt mange dueller.

København begyndte at koncentrere sig mere om defensiven, og der var så langt fra de to angibere og ned til midtbanen, at AaB fik nemt ved at erobre bolden. Da Peter Møller så blev smidt ud, kunne de slet ikke noget offensivt, og AaB havde bolden resten af kampen. Udvisningen kom, da Møller ved et indkast ramte Bård Borgersen på struben og blev vist bort.

Tungt pres da Gaarde kom ind

De første ti minutter efter udvisningen havde AaB bolden meget, men det blev ikke rigtigt til mere end det. Bolden blev spillet rundt på kanten af feltet, men der blev forsømt at slå indlæg. Især i højre side var der muligheder, men ingen ville tage ansvaret og sende bolden ind over. Når der få gange kom et indlæg, var det sparket fra en central position, og så er de svære at heade ind. Det blev dog til godt skud fra Stefan Schmidt, som gik lige over, og et tilsvarende skud, som blev blokeret, og Lundberg var ved at smutte imellem, men Bo Svensson fik prikket bolden fra ham.

Allan Gaarde skabte liv, og med sit hovedspil og sine gode førsteberøringer gjorde han en forskel. Ud gik Thomas Augustinussen, og Gaarde overtog den offensive midtbaneplads fra Martin Ericsson, der røg ud i højre side. Der blev nu spillet på lange bolde, og nu lykkedes det at få skabt noget mere pres ved straffesparksfeltet. Kantspillerne på midtbanen lagde sig tættere ind mod midten for at vinde andenboldene, og backerne kunne skubbe længere frem, eftersom der stadig var to midterforsvarere til at passe på Todi Jónsson.

En løs bold var lige ved at blive farlig, men Kihlstedt nåede lige at bokse bolden væk for næsen af David Nielsen, Stefan Schmidt kunne have fået straffe, da hans sparkeben blev blokeret, og generelt begyndte presset at komme længere ind i feltet, fordi Gaarde kunne true i hovedspillet, og København stadig ikke kunne noget, når de havde bolden. Gaarde fik også selv en chance, da Rasmus Würtz fandt ham på ydersiden af forsvaret, men hans skud blev meget urent og ramte lige på Magnus Kihlstedet.

Den sidste chance kom til David Nielsen, men hans hovedstød på et Jepsen-indlæg gik lige over. Lige til det sidste stod man med håbet og troen på, at det kunne lykkedes, og derfor var skuffelsen og ekstra stor, da kampen blev fløjtet af. De 38.095 tilskuere fik noget for pengene, men desværre blev det ikke til en sejr til hjemmeholdet, som på grund af lodtrækning var AaB, som derfor spillede i den flotte røde og hvide dragt.

Nu gælder det revanchekampen på søndag, og her kan AaB nemt risikere at sætte sig mellem to stole.Vinder man, er der en lille mulighed for at komme op på fjerdepladsen, som giver adgang til Royal League, hvor der er mange penge at hente. OB har et forholdsvist let program til sidst mod Viborg og Herfølge, hvorimod AaB skal til Parken og til sidst spille mod Midtjylland, som er i god form. Et nederlag vil til gengæld forøge Københavns chancer for at blive mestre, hvorved AaB kommer i UEFA Cuppen. Her kan man til gengæld ikke være sikre på at tjene penge, idet det handler meget om, hvilke hold, man kommer til at møde. Stod det til mig, taber AaB på søndag med en enkelt pind og kommer i UEFA Cuppen, for det er mere tiltrækkende at skulle spille UEFA Cup end at spille en træningsturnering mod hold som Tromsø og Helsingborg. Kunne de da ikke bare have vundet den pokalfinale, så vi var sikre på, at en af delene gik i opfyldelse.