23/05-04 København-AaB 1-1 (0-1)

Lagt p 24/05-04

Øj, for en forfærdelig kamp. For første gang i knap fire år kunne jeg ikke være til stede til en gældende AaB-kamp, så jeg måtte følge den i radioen. Problemet var, at vi skulle aflevere projekt mandag middag, så der var ikke tid til at holde fri så tæt på afleveringen. Vi fik lavet for lidt i starten af semestret, og det kom altså til at koste en AaB-kamp. Til gengæld ved jeg nu, hvor dårligt man har det og hvor rastløs man er, når man ikke kan følge kampen fra tætteste hold, så næste semester vil jeg presse på for at lave noget fra starten.

I radioen kunne jeg høre, at AaB kom foran og lå meget godt til at overtage fjerdepladsen, indtil Københavns debutant Elrio van Heerden fik udlignet til allersidst. Selvom det var en stor fornøjelse at høre, at AaB var ved at vinde, kom det alligevel som en lettelse, at København udlignede til sidst. På det tidspunkt var det nemlig utroligt lige i mesterskabskampen, så det så ud til at skulle afgøres på sidste spilledag. Dermed kunne det komme til at hænge på, om København eller Brøndby fik det største sejr i sidste runde, om AaB skal spille europæisk fodbold.

Når jeg nu ikke var på stadion, vil min store, trofaste læserskare (hej mor) ikke kunne forvente samme kvalitet i kampreferatet som normalt, da det udelukkende er baseret på live-transmissionen. Derfor vil det nok blive lidt mere resume-agtigt end normalt. Så ved du/I det på forhånd.

Forudsigelser gjort til skamme

I dagene op til kampen blev der gjort meget ud af, at AaB muligvis ville lade sig tabe, fordi de efter pokalnederlaget kun vil kunne komme med i UEFA Cuppen, hvis København bliver danske mestre. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var noget om snakken. Bortset fra at Martin Pedersen erstattede en influenza-ramt Allan K. Jepsen, var det samme startopstilling som i pokalfinalen, og det må siges at være det bedst mulige hold for tiden.

AaB startede da også kampen lige så agressivt som i pokalfinalen, og det var tydeligt, at der var talt om de manglende indlæg i den kamp. Straks fra start blev der sendt bolde ind foran mål, og det gav lidt større chancer end i torsdags. Efter fire minutter burde enten Christian Lundberg eller David Nielsen have scoret på Thomas Augustinussens tværpasning, men ingen af dem fik ram på bolden. Augu var først til at opfange et afrettet Allan Olesen-indlæg, som var opstået efter bandespil med Martin Ericsson. Efterspillet resulterede i et frispark til AaB i venstre side, som Martin Ericsson havde en god afslutning på, men hans hårde skud blev bokset væk af Kihlstedt.

En anden forskel på AaBs spil var, at der blev spillet ganske primitivt. Bolden blev stort set ikke spillet rundt i bageste kæde, men slået til duel ved først givne lejlighed. Der var meget plads mellem Københavns forsvars- og midtbanekæder, hvor angriberne kunne vinde boldene og lægge dem tilbage til det fremstormende midtbanekæde. Herefter blev der udfordret i dybden og over kanterne, hvor især Thomas Augustinussen kom frem til indlæg og skud.

Om det primitive spil var bevidst eller skyldtes savnet af meget pasningsstærke Allan Jepsen er svært at sige, men i hvert fald betød det, at Rasmus Würtz ikke så nær så meget til bolden denne gang. Det var nok også godt det samme, for Würtz fik allerede efter godt ti minutter et vrid i anklen, som tidligt i anden halvleg betød en udskiftning til fordel for Allan Gaarde. Med lange bolde er det svært at fastholde bolden, så det blev til meget indianerfodbold, men det var kun en fordel for AaB, fordi spillerne var bedre i nærkampene en Københavns.

Santos eneste trussel

Den eneste København-spiller, som kunne stå mål med AaBerne i nærkampene, var Álvaro Santos, som er så stærk, at man tror det er løgn. Han fik også deres største chance, da han - godt nok med ulovlige midler denne gang - maste sig forbi Martin Pedersen og afsluttede på stolpen. Senere havde han en forkølet afslutning fra midt i feltet, men ellers havde København kun en et par løse skud og et langskud fra Morten Bisgaard at byde på.

AaB havde endnu en kæmpechance inden målet. Stefan Schmidt sendte efter lidt spil i venstre side bolden ind bag forsvarskæden, hvor Thomas Augustinussen kom først på bolden og trak uden om Magnus Kihlstedt. Han havde desværre for meget fart på, så han fik ikke ordentlig kontrol over bolden, og derfor bragte hans træk ham ud i en vinkel, der var for spids for ham at score på. Chancen kom efter en af de få offensive aktioner fra Martin Pedersen, og selvom den ikke lykkedes at komme igennem selv, skabte det altså uro nok til at give en stor chance.

Føringsmålet kom efter en godt opbygget kontra, hvor bolden først blev ført op i højre side og siden skiftet til modsatte kant, hvor Martin Pedersen var søgt med frem. Martin kunne ikke komme igennem, så han spillede tilbage til Rasmus Würtz, som sendte bolden over i modsatte side, hvor Christian Lundberg tæmmede den og slog et perfekt indlæg til bageste stang, hvor Thomas Augustinussen vandt hovedstødsduellen med Ole Tobiasen og scorede ved stolpen. Spillet blev altså vendt tre gange i løbet af angrebet, og så er der muligheder for at skabe plads. Augu spillede igen en god kamp, som han har gjort mange gange på det seneste. Jeg tror, han er meget afhængig af, at det kører for holdet, så han kan få den ekstra plads, han behøver.

København havde en kort opblussen omkring den halve time, men ellers var det på modsatte banehalvdel, det meste spil foregik. Ikke at AaB havde bolden hele tiden, men når de ikke havde den, lykkedes det at presse København så hårdt, at de ikke kunne spille bolden frem. Efterhånden som David Nielsen og Christian Lundberg blev trætte, ebbede overtaget ud og København kunne holde bedre fast i bolden.

Spil til ét mål

Efter pausen stod der København på det hele, og AaB måtte bruge alle sine kræfter på at forsvare sig. Allerede efter et minut måtte Jimmy Nielsen hive en verdensklasseredning ud af ærmet, da Michael Silberbauer havde et kanonskud efter en solotur midt i banen. København havde i det hele taget rigtigt mange skud udefra, og det blev også til mange indlæg fra kanterne, hvilket ellers ikke normalt har været deres stil. Mange af indlæggene kom i forbindelse med frispark, for AaB var hele tiden et skridt bagefter og nåede ikke ind i nærkampene tidsnok til at kunne tackle rent.

AaB var helt ude af kampen, men efter otte minutters spil havde Christian Lundberg en god chance for at score, da Martin Ericsson stak ham fri i dybden inde i feltet, men desværre for tæt på målmanden til at blive rigtigt farligt. I den situation lykkedes det at vinde en hovedstødsduel med forsvaret og fastholde presset, men ellers var de generelt under så hårdt et pres, at bolden hurtigt kom på København-fødder.

De lange afleveringer, som i første halvleg havde skabt et vist tryk, havde ingen effekt længere, fordi midtbanen ikke havde kræfter til at nå med frem og erobre andenboldene. Ligesom i første halvleg kom der ikke gang i småspillet midt på banen, så AaB så ikke meget til bolden. Modsat København fik AaB aldrig lagt så stort et offensivt pres, at det resulterede i frispark, indkast eller hjørnespark, som kunne have givet lidt ro på spillet.

Man kan kun berette om to helt åbne chancer til København, for alle afslutninger kom udenfor feltet og indlæggene blev sjældent headet indenfor rammen, og begge kom i samme situation. For en gangs skyld blev AaB fanget højt oppe på banen, og i kontrafasen kom Martin Bergvold helt til baglinjen, og inde foran mål reddede Jimmy Nielsen først Álvaro Santos' skud fra klods hold, og herefter Lars Jacobsens skud på riposten. Lars Jacobsen kom meget frem på banen og er en utroligt boldsikker højre back - sandsynligvis den bedste i ligaen. Ærgerligt, at han ikke kom til AaB efter sit mislykkede ophold i HSV, men enten fik han ikke tilbuddet, eller også ville han hellere til København, hvilket man ikke kan fortænke ham i.

Presset lettet

De to chancer kom efter en periode, hvor AaB havde haft nogle få offensive tiltag og generelt var kommet lidt længere frem på banen, blandt andet fordi der ikke blev lavet så mange frispark. Ellers var det sjældent, at AaB hårdt kæmpende forsvar blev bragt ud af balance, men alligevel lignede København hele tiden et hold, der kunne score, og det lykkedes da også til allersidst. Álvaro Santos brugte sin fysik godt til at holde først Trond Andersen og siden Allan Gaarde væk, og lagde så bolden tilbage til den indskiftede debutant Elrio van Heerden, som fra kanten af feltet kunne score helt ude ved stolpen.

Lige forinden var der en pæn chance til hvert hold. Álvaro Santos faldt om efter en nærkamp, hvor Bård Borgersen havde fat i ham, men det så ud til, Santos var mere eller mindre ude af balance, så det lille hiv, han fik i trøjen, var ikke til straffespark. David Nielsen havde et skud med venstrebenet efter et opspil, hvor Allan Gaarde fandt Allan Olesen på kanten, som sendte bolden ind bag forsvaret, hvor David altså kunne modtage bolden og komme til afslutning. Gaarde ligner sig selv før skaden og havde også tidligere i halvlegen haft et par at de geniale pasninger, som kun han kan lave, men eftersom AaB ikke havde bolden ret meget, var muligheden for at sætte sit præg på spillet ikke så stor.

Med det uafgjorte resultat skal København nu blot vinde over Nordsjælland i sæsonens sidste kamp for at blive mestre og skaffe AaB i UEFA Cuppen. Samtidig kan AaB med et point mere mod Midtjylland end OB får mod Herfølge komme op på den fjerdeplads, der giver adgang til Royal League og en stor pose penge. Midjylland har kun fået fire points i seks udekampe i foråret, og med mindre de får tre mod AaB, kan de Røde slutte sæsonen som forårets næstbedste hold.