Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Med licens til at træne

Lagt p 05/06-08

I lørdags var jeg en tur i Århus for at gå til eksamen som fodboldtræner, og i dag har DBU så meddelt mig, at jeg fremover har ret til at skrive 'DBU B-licens træner' på mit CV. Jeg ville nok have skrevet 'DBU B-licenstræner' eller 'DBU B-licens-træner', hvis det stod til mig, men det korte af det lange er jo sådan set at jeg bestod eksamen. Der var ikke andre karakterer end bestået/ikke-bestået, så jeg ved ikke, om jeg bestod med glans, så det må vi bare gå ud fra, at jeg gjorde ;-)

Eksamen var skriftlig og var delt op i to dele: første del var en analyse af en juniorligakamp, mens anden del var en multiple choice-test i noget af den teori, der har været gennemgået på B1- og B2-kurserne. Juniorkampen stod mellem AGF og Esbjerg, hvor halvdelen af eksaminanderne havde til opgave at følge det ene hold, mens den anden halvdel skulle følge det andet.

Ud fra denne kamp skulle man så give sit bud på holdets formation og eventuelle taktiske ændringer undervejs, samt deres spillestil (vurderet ud fra spillestilsbolden, som er delt op i forsvarsspil, erobringsspil, opbygningsspil og afslutningsspil). Herefter skulle man gå ind og pege på, hvilke tekniske, taktiske og fysiske områder, man ville lægge vægt på i træningen fremover, hvis man var træner for holdet, og til sidst skulle man give en vurdering af, hvilken type holdets træner var.

Opgaven var naturligvis kendt inden vi tog ud på Fredensvang, hvor kampen blev spillet, så kampen blev overværet på en meget koncentreret og analyserende måde i forhold til de teoretiske begreber på uddannelsen. Det er faktisk en meget spændende måde at se fodbold på, når man sammenligner med at overvære en almindelig superligakamp, hvor man kender mindst det ene hold i forvejen. Og man kan blive overrasket over, hvor lidt man egentlig holder øje med modstanderholdet, når man fokuserer så meget på ens eget hold.

Efter kampen havde vi 50 minutter til at besvare de førnævnte opgaver, hvorefter der var ti minutter til multiple choice-delen. Her handlede det mest om at kunne huske noget teori, man har læst på, hvilket der er nogle mennesker, der har forholdsvis let ved (ja tak). Så nu har jeg altså B-trænerlicens som bevis for, at jeg har forstået hvad det vil sige at være træner. Og med seks point i otte kampe er mine evner heller ikke svære at aflæse i tabellen...

Mere i samme kategori

Indlæg om livet i Chang

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk