21/04-04 Brøndby-AaB 0-0

Lagt p 22/04-04

Da Brøndbys anfører, Per Nielsen, fik det røde kort lige inden pausen, havde AaB alle muligheder for at skabe et godt udgangspunkt til den anden semifinale om to uger. Desværre opsøgte de ikke chancen, og dermed bliver de nødt til at vinde returkampen for at gå videre til pokalfinalen.

Kompakt midtbane

Efter lussingen i søndags, hvor AaB blev kørt over af Brøndbys velspillende midtbane, havde Erik Hamrén valgt at trække David Nielsen ned på midtbanen for centralt at matche dem antalsmæssigt. Dermed kom han og Martin Ericsson til at ligge over for Morten Wieghorst og Kim Daugaard, mens Stefan Schmidt havde Martin Retov som direkte modspiller. På den måde var det muligt for Mads Bro Hansen og Rasmus Würtz at tage sig mere af de fremadstormende backs, hvilket forhindrede Brøndby i at komme til så mange indlæg.

Til forskel fra kampen i søndags kom AaB-spillerne ind til kampen med den rigtige indstilling. Der blev kæmpet knaldhårdt for at vinde nærkampene, og på den måde lykkedes det at holde Brøndby-holdet længere væk fra Jimmy Nielsens mål, hvilket holdt dem fra afslutninger i kampens første halve time. I opstillingen var der også et par ændringer, idet Jacob Krüger afløste en sygdomsramt Trond Andersen, Allan Olesen var blevet klar og fik sin vante plads fra Martin Pedersen, mens Christian Lundberg spillede i stedet for Thomas Augustinussen.

Fra start kunne man se ændringen i attituden. Hvor Morten Wieghorst i søndags startede med af flæske Jimmy Nielsen, måtte han denne gang opleve det på egen krop, da David Nielsen gik hårdt til ham i en hovedstødsduel. Også Mads Bro og Lundberg lavede et par store frispark inden for de første fem minutter. I centerforsvaret var der også store forbedringer at spore, idet Bård Borgersen havde godt styr på Peter Foldgast, som i søndags vandt næsten alle dueller.

Ingen chancer

Den defensive aggressivitet gav sig desværre ikke til kende i offensiven. Når bolden blev erobret, manglede der villighed til at komme af sted i kontraangrebene, og så var det for svært at finde en fri mand, hvorfor Brøndby kunne erobre bolden tilbage. Det blev til et par hjørnespark, men ellers havde AaB ikke noget at byde på fremad banen.

Min fornemmelse er, at det var bevidst, at man ikke ville satse for meget, og især virkede det som om, opspil gennem midten af banen var forbudt. Opspil fra bagkæden blev konsekvent spillet langt, så Stefan Schmidt så ikke meget til bolden. De lange bolde kom der ikke noget ud af, så AaB skabte ingen chancer overhovedet. Midtbanen kunne ikke nå at skubbe langt nok frem til at kunne erobre andenboldene, så de havde stort set ingen boldberøringer gennem kampen.

I søndags kom det farligste AaB-spil og de fleste chancer efter situationer, hvor bolden blev erobret højt oppe i banen. I pokalkampen blev det helt forsømt at lægge højt pres, så den slags bolderobringer kom der ingen af. Man koncentrerede sig udelukkende om at forsvare sig på egen banehalvdel, og det lykkedes da også. Med en mand i overtal i en hel halvleg efter Per Nielsens udvisning kunne man godt have løsnet lidt på organisationen og gået mere offensivt til værks for at skabe det mål, som ville gøre en pokalfinale højst sandsynlig.

Brøndby begyndte at røre på sig efter cirka 25 minutter. Allan Olesen havde indtil da været meget aggressiv over for Thomas Kahlenberg, men lavede nogle småfejl, som tillod Kahlenberg at lave nogle indlæg, hvilket ikke var sket inden da. Overtaget hang også sammen med, at Bård Borgersen i to omgange måtte udenfor til behandling for sin brækkede næse. Første gang gik ansigtsmasken i stykker, og anden gang skulle blødningen standses. Det var også mens Bård var udenfor, at Brøndby fik den første chance. Et frispark fra Andreas Jakobsson fik Jimmy Nielsen kun pareret på stolpen, men Krüger var opmærksom og sparkede returen ud af farezonen.

Den anden chance, Brøndby fik i første halvleg, kom efter et indlæg fra Dan Anton Johansen i højre side, hvor bolden fik lov at ramme jorden inde i feltet. Bolden hoppede over Allan Olesen og hen til Kahlenberg, som spillede baglæns til Retov, der sparkede over mål. Det er en gylden regel for en forsvarsspiller ikke at lade bolden ramme jorden, og situationen viste tydeligt hvorfor. Heldigt for AaB, at Kahlenberg ikke valgte at skyde selv, og at Retov var uskarp i afslutningen.

I slutningen af halvlegen kom der for alvor pres på, og midtbanen mislykkedes med samtlige førsteberøringer, så spillet belv fastholdt på AaBs halvdel konstant. Heldigvis blev det ikke til rigtigt store chancer, og så kom situationen, der burde have vendt kampen. Efter en glidende tackling på David Nielsen sparkede Per Nielsen ud efter David efter at bolden var røget til indkast, og han fik et fortjent rødt kort. David havde kort forinden sendt Andreas Jakobsson i græsset med en høj albue, og det skulle åbenbart hævnes.

Større overtag trods udvisningen

Efter pausen havde Brøndby trukket Kim Daugaard ned som højre back og spillede derefter i en 4-4-1-opstilling. AaB spillede videre på samme måde og var lige så ufarlige fremad banen som i første halvleg.

Vi skulle 23 minutter ind i anden halvleg, før AaBs første chance kom. Allan K. Jepsen løb igennem i venstre side, og herfra lagde han et fladt indlæg, men ingen medspillere havde søgt mod forreste stolpe, så Karim Zaza havde let ved at få fat i bolden. Hans igangsætning blev dog ikke så god, så Martin Ericsson kunne opsnappe bolden og spille den videre til Rasmus Würtz, hvis skud helt ude ved stolpen blev reddet.

Det var også første gang, AaB havde en bolderobring på Brøndbys halvdel, for man forsøgte ikke at erobre bolden. Når Brøndby havde bolden i deres forsvarskæde, var det kun Christian Lundberg, som pressede, og eftersom der var fire forsvarsspillere, var det nemt at spille udenom ham. Når man spiller med én central angriber, er det normalt at kantspillerne på midtbanen skal lægge pres på de to backs, men det gjorde AaB ikke.

AaB var i forvejen tre mod to på den centrale midtbane, og kunne derfor med god samvittighed afgive de to kantspillere til at presse de to backs, men det gjorde man ikke. Istedet kom Würtz og Mads Bro til at ligge i ingenmandsland uden at gøre nogen gavn. Brøndbys backs kunne uforstyrret modtage bolden og føre den frem, og først midt på AaB banehalvdel blev det forsøgt at fratage dem bolden. Og det er meget svært at forsvare sig mod en spiller, som kommer løbende mod en, når man selv står på sine flade konvolutter og ikke er i fart.

Kunne man i stedet have forhindret dem i at modtage bolden - eller i det mindste i at få kontrol over den - ville det være muligt at erobre bolden og komme af sted i en kontra. Brøndby fik således lov til at spille bolden rundt som det passede dem nede omkring AaBs felt, hvor de kom frem til den ene dødboldsituation efter den anden. Netop dødboldsituationer er Brøndbys varemærke, og samtidig det gør ikke den store forskel, om man er ti eller elleve spillere på banen, så Brøndby var hele tiden farlige, og kunne også upresset opsamle returboldene og sende dem tilbage i feltet.

Vindermentalitet ønskes

Brøndby var faktisk mere overlegne og farlige i anden halvleg end i første, selvom de manglede en spiller, for AaB gad ikke være med i kampen. Man forsøgte ikke at få fat i bolden, mens Brøndby gjorde det lige modsat. Godt nok gav de AaB lov til at få Stefan Schmidt med i spillet, men lige så snart han modtog bolden blev hele holdet skubbet frem, og der blev lagt pres over hele banen. AaB-spillerne kunne slet ikke slippe ordentligt af sted med bolden, og der blev lavet ufatteligt mange dårlige beslutninger selv af en normalt så teknisk og taktisk stærk Allan Jepsen.

Martin Ericsson havde slet ingen gode aktioner, Rasmus Würtz' førsteberøringer var en katastrofe, Krüger var bange for at have bolden, Schmidt fik ikke lov til at vende med bolden, Mads Bro Hansen havde en skidt dag selvom han kom med den rigtige attitude i nærkampene, Jepsen var som sagt usædvanligt svag med bolden, og resten af spillerne lavede også flere fejl end gode aktioner. Spillet gik for langsomt, hver enkelt spiller havde for mange berøringer, så spillet flød ikke, og bolden blev tabt efter få sekunder.

Efter søndagens afklapsning var det vigtigt at vise den rette indstilling, og det lykkedes langt fra. Der var ikke megen vindermentalitet at spore, og selvom der blev gået til stålet i forsvaret, kunne man godt have ønsket sig, at der blev forsvaret lidt mere kløgtigt, så man kunne erobre bolden i stedet for blot at afvise den. Det er simpelthen ikke godt nok at være så bange for en langt fra fremragende modstander, som oven i købet spiller en hel halvleg med kun ti mand. Ynkelig præstation.

Når man ikke tager nogle chancer, får man heller ikke nogle chancer, så det lykkedes gennem kampen overhovedet ikke at true Brøndbys mål. Selv ikke da Brøndby blev ti mand, forsøgte AaB at spille med dem, og det var meget skuffende, når nu man havde chancer for at skabe et rigtigt godt udgangspunkt for returen. 0-0 på udebane er ikke noget særligt godt resultat, og AaB skal i hvert fald til at deltage i kampen for at have en chance for at gå videre.