14/03-04 AGF-AaB 0-1 (0-0)

Lagt p 15/03-04

Som håbet og forventet vandt AaB sæsonpremieren på Århus Stadion, men sejren var ikke overbevisende, endsige fortjent. Debutanten Martin Ericsson scorede direkte på frispark kampens eneste mål i en periode, hvor AGF lagde et gevaldigt pres og lænede sig kraftigt op ad en scoring.

Dommer Claus Bo Larsen dømte en rigtig god kamp og havde hele tiden kontrol over tingene, så der blev kun uddelt to advarsler, selvom kampen var en intens affære, hvor der blev kæmpet for alle pengene. Godt nok var der nogle mystiske kendelser i kampens løb, men i de afgørende situationer var der ingen tvivl hos Claus Bo, så stor ros til ham for at holde kampen i gang, på trods af at der blev gået til stålet.

God første halvleg

AaB startede en smule nervøst og spillede en anelse primitivt i det første kvarter, hvor især Trond Andersen unødvendigt sparkede mange høje bolde op midt i banen selv i upressede situationer. Som halvlegen skred frem kom bolden mere og mere ned på jorden og angrebene rullede ned mod AGFs mål. Desværre kom der for sjældent afslutninger på angebene, og når det endelig skete, blev de som regel blokeret.

Det skete efter cirka tyve minutters spil, da Martin Ericsson slap fri i venstre side af feltet, og det skete sidst i halvlegen, hvor David Nielsen ellers fik afsluttet på en flad tværpasning fra højre side. I mellemtiden havde samme David fået AaBs største chance efter et indlæg fra højresiden, men hans hovedstød lige uden for det lille felt blev placeret midt i målet. Afslutningen skulle ikke have siddet ret langt til en af siderne, før Steffen Rasmussen ikke havde kunnet nå at reagere.

Første halvlegs største chance tilfaldt dog AGF, da Trond Andersen holdt lidt for længe på bolden. Josta Dladla, der blev skiftet ind, da Tomasz Mazurkiewicz vred om på anklen allerede efter fem minutter, erobrede bolden og fik frit løb mod målet, men den debuterende anfører Jimmy Nielsen viste endnu en gang, at en friløber ikke engang er en halv chance, når han vogter målet. Han er utroligt stærk i mand-til-mand-situationerne, og han måtte også agere redningsmand lidt senere, da en halvtilfældig bold dumpede ned midt i feltet.

Herudover havde AGF et enkelt farligt frispark, som passerede på tværs af feltet, men ellers var det småt med AGF-angreb, trods en ihærdig indsats fra en finurlig Jeffrey Aubynn. Det var AaBs halvleg, og bolden var oftest på AGFs banehalvdel.

Flydende angrebsspil

Angrebene flød ned mod Steffen Rasmussens mål i både højre og venstre side og over midten. Mange gange kom AaB ind i og omkring straffesparksfeltet, men som sagt blev det til for få afslutninger. Martin Ericsson var her, der og alle vegne, og hans mange dybdeløb gav plads til Mads Bro Hansen og Rasmus Würtz på kanterne, så de også kunne true ind over midten.

En anden ting AaB lykkedes med, var at trække AGFs backs frem, så der var plads til at stikke bolden i dybden på ydersiden af forsvaret. Her var det så enten David Nielsens eller Thomas Augustinussens ansvar at tage udfordringen op, mens den anden sammen med den fremskudte Ericsson og kantspilleren i modsatte side kunne true i feltet.

Det var imponerende at se, hvordan AaB tog den fysiske udfordring mod AGFs midtbane op. Mads Bro Hansen, som ellers nogen gange virker lidt bange i nærkampene, var ikke til at vælte, og end ikke Stig Tøfting kunne skubbe ham væk fra bolden. Også Augu var meget mere aggressiv i nærkampene end man ofte ser ham, hvilket var årsagen til at han spillede en god kamp. Både Bro og Augu er jo glimrende fodboldspillere, men på eliteplan er den fysiske indsats meget afgørende både for holdet og for den enkelte spillers præstation.

Thomas Augustinussen og David Nielsen havde igen svært ved at finde hinanden på de høje afleveringer. De vandt de fleste hovestødsdueller, men det lykkedes sjældent at få dirigeret bolden videre til angrebsmakkeren. Umiddelbart ligner de ikke en optimal angrebsduo, men de har ikke spillet sammen så længe, så det kan være, det kommer med tiden.

Opspillet foregik mest i venstre side, hvorfra der kom meget pænt småspil og udfordringer, men det farlige kom lige så ofte fra højre side. Der bliver jo uvægerligt mere plads i den modsatte side af boldsiden på grund af forsvarets sideforskydning, og når AaB formåede at flytte bolden hurtigt over i modsatte side, var Würtz og Allan Olesen ivrige efter at udfordre med overlap og indlæg.

Diamantens svaghed

Anden halvleg blev mere en forsvarskamp end en kamp for at fastholde spillet. Hvor diamantopstillingen på midtbanen i første halvleg viste sine muligheder i det offensive med pladsbytte og muligheder for backs til at skyde med frem, viste AGF i anden halvleg, hvor svært det er at dække hele banens bredde i en diamant.

Fra starten af halvlegen satte AGF AaB under et alvorligt pres, og kun heroisk forsvarsspil holdt AGF fra at score. Især fra højre side, hvor Josta Dladla huserede, kom der mange indlæg, hvilket betød, at den højre side af AaBs forsvar, Allan O. og Trond, i flere omgange måtte kaste sig ned for at blokere skud. Det var ren overlevelseskamp i det første kvarter. Det var dog kun indlæggene langs jorden, der voldte problemer, for i luftrummet havde Trond og Bård Borgensen totalt styr på ellers hovedstødsstærke Morten Rasmussen. Han blev et lille kvarter før tid erstattet med Tom Christensen, som kun har trænet med bold i tre dage efter at have siddet udenfor i over et halvt år.

Med AaBs smalle midtbane fik AGFs backs masser af plads at skyde med frem og lave indlæg, så forsvarskæden kom på virkeligt hårdt arbejde. Brian Steen Nielsen og Stig Tøfting, som havde haft mange fejlafleveringer i første halvleg, fordelte boldene flot, så AaBs midtbane havde svært ved at få tid til at sideforskyde. Derfor kom de til at ligge langt fra deres modstandere og kunne ikke erobre boldene, hvilket igen var årsag til, at AaB ikke kunne få hold om spillet. Heldigvis lykkedes det midt i presset AaB at score det vigtige mål, der tog gassen af AGFs ballon.

Målet

AaBs mål faldt på et frispark til venstre for AGFs målfelt, hvor Martin Ericsson sparkede en frisparksbold hårdt og fladt mod bageste stolpe. Både Trond Andersen og Thomas Augustinussen var få centimeter fra at kunne prikke bolden ind, men nåede den ikke. Det gjorde AGFs forsvarsspillere heller ikke, og da Steffen Rasmussen ikke vidste, hvilken fod han skulle stå på, røg bolden direkte i mål.

Situationen viser tydeligt, hvor farlige den slags frispark er, når de sidder indenfor rammen. AaB havde haft en lignende situation i første halvleg, hvor Mads Bro Hansen fra højre side slog bolden højt ind i feltet, men da ingen kunne nå bolden, gik den forbi. Det er tåbeligt ikke at udnytte situationen til at få to muligheder for at score for målmanden er prisgivet og kan umuligt gætte, om han skal satse på at bolden bliver rettet af og går mod forreste stolpe, eller om den ryger forbi alt og alle og går ind ved bagstolpen. Rigtigt ofte har man set store chancer til AaB gå til spilde på den konto, men forhåbentligt har de nu lært, hvor farligt det er.

Efter målet fik AaB et løft og kom ind i kampen igen. Derfor blev AGF ikke rigtigt farlige før til sidst, hvor de igen fik sat tryk på AaBs forsvar. Stefan Schmidt kom ind for en træt Mads Bro og var med i flere glimrende ting i venstre side, og også defensivt var hans arbejdsraseri medvirkende til, at AaB igen kunne true AGF. En anden årsag var, at AGF forsvarskæde var rystende svage til at spille bolden rundt. Selv uden at være under pres skød de ofte bolden ud over sidelinjen, eller også blev bolden erobret af en hårdtarbejdende angrebsduo.

Selvom spillet nu bølgede frem og tilbage, blev det ikke til så mange afslutninger, men David Nielsen havde da en akrobatisk afslutning på et angreb i højre side. AGF havde dog heller ikke meget at byde på på den front, og det frustrerede åbenbart Brian Steen så meget, at han ud over to store frispark tre gange tilsyneladende ramte AaB-spillere med sine albuer. Det var svært at se fra tribunen, om det var bevidst, men Brian Steen fik altså lov til at fuldføre kampen. Hans frustrationer kunne også nemt tænkes at stamme fra en situation, hvor Dladla muligvis kunne have fået et straffespark. Allan K. Jepsen hev ham i trøjen, men at det ikke blev dømt viser noget om den linje, Claus Bo Larsen lagde i kampen.

I de sidste fem minutter lykkedes det igen AGF at sætte pres på AaBs forsvar og komme til mange indlæg, men igen holdt forsvaret stand, og AaB kunne således rejse fra Århus Stadion med tre points. Måske havde de ikke fortjent mere end et enkelt point i en meget lige kamp, hvor holdene havde en halvleg hver, men sådan er der jo så meget.