Foråret 2004 - spiller for spiller

Lagt p 15/07-04

Tolv spillere har været med i mindst tre fjerdedele af de atten kampe i det succesfulde forår, og deraf kan man mere eller mindre udlede den stærkeste opstilling, som den har set ud i foråret: Jimmy Nielsen - Allan Olesen, Trond Andersen, Bård Borgersen, Allan K. Jepsen - Thomas Augustinussen, Rasmus Würtz, Martin Ericsson, Stefan Schmidt - Christian Lundberg, David Nielsen. På bænken er Jacob Krüger, og han får følgeskab af Martin Pedersen, Jacob Sørensen og Mads Bro Hansen, som alle tre har deltaget i mindst halvdelen af kampene, mens det kun er blevet til sporadiske optrædener for Klebér Saarenpää, Thiago Junio de Aquino, Thomas Kortegaard, Allan Gaarde og Simon Bræmer.

Gruppen af spillere uden spilletid indeholder Morten Larsen, Tommy Markussen, Kasper Risgård og Peter Tranberg, som alle har været i FC Nordjylland, Jens Waltorp Sørensen, som har været målmandsreserve i alle kampene, samt skadede Christian Christiansen.

1. Jimmy Nielsen, 18 kampe

Den nyudnævnte anfører har fejret 'forfremmelsen' med et glimrende forår, hvor der i atten kampe kun er gået sytten mål ind, og hvor buret er holdt rent i syv tilfælde. Kigger man tilbage på målene, er det svært at finde et mål, som Jimmy Nielsen har kostet, selvom han med lidt større dominans i feltet ville have kunnet forhindret nogle af de mål, der gik ind. Det er ikke i feltet, han har sin force, men til gengæld er han en mester i hurtige reflekser og mand-mod-mand-situationer og har på den konto reddet mange points. Har i forhold til tidligere forbedret sig meget i igangsætningerne, hvor afleveringerne nu ligger, så de kan tages med i medløb. Er desuden begyndt at sætte spillet hurtigere i gang med korte afleveringer, så opspillet kan startes langs jorden.

15. Allan K. Jepsen, 17 kampe, 1 mål

Holdets mest stabile spiller, som samtidig må betegnes som Superligaens bedste venstre back. Spillede de første seksten kampe fra start til slut, men måtte i den næstsidste kamp bukke under for sygdom, og sluttede sæsonen som venstre midtbane i kampen mod Midtjylland. Er begyndt at bruge sit højreben mere og har derfor et større repertoire offensivt. Meget boldsikker og offensivt indstillet, og træffer næsten altid de rigtige beslutninger. En af de spillere, der altid forsøger at holde bolden langs græsset, og samtidig en spiller, som altid giver sig helt ud, selvom det ser håbløst ud. Jepsen er en mønsterprof, som er fuldt koncentreret fra start til slut i både træning og kamp, og derfor er han praktisk taget aldrig skadet. Tilmed er han fair og derfor aldrig i karantæne. Ren landsholdsklasse.

8. Trond Andersen, 16 kampe

Er gået glip af to kampe på grund af sygdom, og har i resten af kampene spillet i midterforsvaret, bortset fra en dårlig kamp som offensiv midtbane mod Viborg. Meget boldsikker centerback, som ikke er bange for at sætte en modspiller af, hvorved bolden kan blive på AaB-fødder. Har på trods af sine evner med bolden en tendens til at sparke lidt for mange lange afleveringer, men er alligevel en vigtig brik i bestræbelserne på at være boldbesiddende. Det hænger også sammen med, at han er nærkampsstærk og derfor kan være med til at tilbageerobre boldene tidligt. Har haft to-tre kampe, hvor han ikke har virket engageret, men ellers har han været en vigtig brik i det meget stærke forsvar, der er en vigtig forudsætning for et godt hold. Har en særlig evne til at redde bolden på stregen, hvilket han blandt andet gjorde i den afgørende pokalsemifinale mod Brøndby.

2. Bård Borgersen, 15 kampe, 1 udvisning

Utroligt stærk forsvarsspiller, som kan virke kluntet, men er overraskende god med bolden også, og insisterer på at spille langs græsset. Kompromisløs i nærkampene, hvilket af og til koster en karantænedag, og som var skyld i en periode med halvdårligt spil fra hans side, fordi han brækkede næsen mod Esbjerg i en nærkamp, der tilmed gav det røde kort. De efterfølgende kampe (bortset fra en enkelt, hvor han blev sparet) måtte han spille med en generende maske, som gjorde ham lidt tilbageholdende i nærkampene, hvilket naturligt nok gik ud over hans spil. Udgør sammen med Trond Andersen et midterforsvar, som giver meget få chancer væk, og som især i hovedspillet er de fleste modspillere overlegent. Pakkede i sæsonens sidste kamp Midtjyllands stjernefrø Mohamed Zidan fuldstændigt ind, og gør som regel det samme med enhver modspiller. Ser man bort fra 7-2-sejren over Herfølge, er der kun to gange scoret mere end ét mål mod AaB, og heraf var den ene gang uden Bård (karantæne fra udvisningen), mens den anden var 4-0-nederlaget til Brøndby, hvor Bård spillede en forfærdelig kamp med sin maske på.

4. Jacob Krüger, 15 kampe

Krüger har på trods af sin status som reserve spillet alle kampe i foråret pånær tre. Seks af kampene har været fra start, når Bård har haft karantæne eller Trond har været syg eller spillet på midtbanen. Ellers har indskiftningerne ofte været sent i kampene i stedet for offensivspillere, hvor Krüger er kommet ind for at stabilisere forsvaret som en ekstra defensiv midtbanespiller. Kompromisløs på samme måde som Bård, men knap så overbevisende i sin fremtoning og heller ikke så velovervejet. Den store forskel er imidlertid, at Krüger mangler boldsikkerhed og frem for alt kølighed med bolden, og derfor giver han flere bolde til modstanderne i form af indkast og upræcise afleveringer. En udmærket reserve, men har ikke klassen til at spille fast på AaBs førstehold.

16. Allan Olesen, 14 kampe

Fast mand på højre back, men har på grund af en enkelt karantænedag og to perioder med småskader ikke spillet fuld tid. Bortset fra de to kampe, hvor han har måttet udgå med småskader, har Olesen ligesom sin Allan-kollega i modsatte side spillet fuld tid i alle kampe. I kraft af, at der ikke er andre spillere i truppen, som for alvor kan spille højre back, har han næsten været uundværlig i foråret. I tre af de fire kampe, hvor han ikke har været med, har spillet været langt under middel. Godt nok er han ikke den mest offensive back, men alligevel er han så boldfast, at bolden kan blive i holdet og give grundlag for godt opspil. Ofte kan det se drabeligt ud, når han kaster sig ned i fødderne på en modspiller for at tackle, men som regel ender han med bolden, selvom det af og til kan koste en advarsel. Er med sin agressivitet og hurtighed ikke sjov at spille overfor.

28. Martin Pedersen, 10 kampe

Har spillet de de fleste af sine kampe som erstatning for Allan Olesen, men er som venstrebenet langt fra nogen naturlig afløser på højre back. Alt for venstrebenet til offensivt at kunne gøre sig gældende i højre side, fordi hans venstreben gør, at han kommer til at vende forkert i forhold til spilretningen og derfor næsten altid spiller bolden ind mod midten eller baglæns. Det går ud over højresiden, som i forvejen ikke er så stærk besat som venstre side, og derfor kan spillet med Martin P. som højre back nemt blive ensformigt. I sine to kampe som venstre back har han gjort en fin figur, selvom man godt kunne tænke sig, at han ikke slog bolden til duel så ofte som det er tilfældet. Hans teknik er rigtig god, så han har forudsætningerne for at kunne spille bolden mere langs græsset.

7. Klebér Saarenpää, 3 kampe

Har haft tre indskiftningstjanser på midtbanen og har gjort det fornuftigt. En times spil er ikke meget at bedømme på, men med simpelt, sikkert spil og hårdt arbejde har han gjort en fin figur på en uvant plads. Nåede at gøre sig bemærket med et saksespark i sin comeback-kamp.

19. Thiago Junio de Aquino, 1 kamp

Fik debut i hjemmekampen mod AGF, da han kom på banen ti minutter før tid for en skadet Jacob Krüger. Var tydeligt nervøs, men også meget stolt over at have spillet sin eneste kamp for AaB.

22. Rasmus Würtz, 18 kampe, 2 mål

Würtz' sæson kan deles op i to halvdele: De første ni kampe som højre midtbane, og de sidste ni, hvor han spillede på den defensive midtbane. Som højrekant gik det ikke godt, fordi han ikke passer til pladsen. Sammenligner man ham med Mads Bro Hansen i modsatte side, er han mindre boldsikker, og samtidig ligger det ikke så naturligt for ham at udfordre en mod en. Når det samme gør sig gældende for backen, bliver opspillet nemt meget ensidigt, og det var også tilfældet for AaB. Defensivt er han noget stærkere og meget hårdtarbejdende, og modstanderne kom derfor igennem i AaBs højreside langt sjældnere i modsat. Da han midtvejs i foråret på grund af Mads Bros skade kom ind at spille centralt, gav det et mærkbart løft, ikke blot for Würtz, men også for holdet som helhed. Sidst på sæsonen var spillet meget mere varieret og flød flot, og det kan hænge sammen med Würtz' arbejdsradius og modne spil, men også de bedre baner eller at Schmidt spillede til venstre og ikke Mads Bro. Hans største styrke er i nærkampene, som han er meget hurtig til at komme ind og ud af og hans store løbearbejde, samtidig med at han skiller sig fornuftigt af med bolden, når der er medspillere på alle sider af ham og dermed flere valgmuligheder.

18. Martin Ericsson, 17 kampe, 5 mål

Uden tvivl den bedste boldspiller i klubben og derfor også holdets offensive omdrejningspunkt. Ericssons førsteberøringer, vendinger og afleveringer er en klasse over alle andres, og endvidere forstår han som ingen andre at gøre sig farlig med løb. Han udnytter sin frie rolle på holdet til altid at være spilbar i hullet mellem kæderne, på kanten eller i dybden, og herfra kan han holde på bolden, udfordre selv eller spille en medspiller. Hvad end han gør, ser det legende let ud - på grænsen til det nonchalante - og alligevel er det kraftfuldt. I de kampe, hvor holdet som helhed ikke formår at spille sig ud af modstandernes pres, kan han godt forsvinde ud af billedet, men når AaB er i boldbesiddelse og spiller langs jorden, er han blandt ligaens bedste spillere. Klart en gevinst for AaB, også fordi spillet med ham på holdet er flottere end vi længe har set.

17. Stefan Schmidt, 16 kampe, 1 mål

Ligesom for Würtz kan Stefan Schmidts forårssæson deles over i to bidder. I første halvdel spillede han efter Gaardes skade defensiv midtbane, mens Mads Bros skade sendte ham ud i venstre side. Schmidt er en gudsbenådet tekniker, som samtidig besidder en vildskab og vindermentalitet der gør, at han arbejder stenhårdt på banen - måske lidt for hårdt, for karantæner kostede ham to kampe i foråret. Fremgangen i AaBs spil vidtvejs i foråret kan hænge sammen med, at Schmidt arbejder en tand hårdere end Mads Bro, og det derfor blev lettere at generobre bolden efter boldtab. Samtidig er han mindre udfordrende end Mads Bro og benytter sig af flere variationer i angrebsspillet, og derfor kan spillet fastholdes i længere tid, omend det ikke bliver til så mange indlæg. Vil meget gerne have bolden og tilbyder sig derfor hele tiden for boldholderen. Vi har også set ham tage stort ansvar i at dirigere og organisere defensiven, når det har brændt på. Schmidt går ind i hovedstødsdueller og nærkampe for at vinde dem, men på samme tid gør han en stor indsats for at det sker konstruktivt, så bolden ikke blot vindes, men også erobres. Når man gerne vil spille possession-fodbold, er det en nødvendighed, så tabet af Schmidt kan godt gå hen og blive mærkbart. Spørgsmålet er bare, om det er fordi han kom væk fra midten, eller om det er fordi han kom ud i venstre side, AaBs spil blev bedre mod slutningen, eller om det måske er helt andre årsager, der ligger til grund.

26. Jacob Sørensen, 13 kampe, 2 mål

Trods tretten kampe i løbet af sæsonen har Taz kun spillet én kamp fra start til slut. Otte gange er han kommet ind fra bænken, og det er nok også som indskifter, han har sine muligheder i AaB. Han er udpræget kantspiller og passer derfor ikke alt for godt ind på en smal midtbane, hvor de yderste ofte skal søge ind mod midten og også gerne bytte plads. Taz er ikke stærk nok i pasningsspillet til at kunne udfylde denne rolle, men kan til gengæld gøre god fyldest til sidst i kampene, hvor hans udfordrende stil og hurtige antrit kan skabe problemer for de fleste forsvarsspillere. Hans kampe i startopstillingen har været mod svagere modstandere som Viborg, Frem og AB, hvor AaB har kunnet forventes at være dominerende også med Taz på banen. Første halvdel af sæsonen spillede han ikke meget, men efter Mads Bros skade kæmpede han med Thomas Augustinussen og pladsen på højre midtbane, og startede inde, når Augu skulle spille i angrebet.

11. Mads Bro Hansen, 10 kampe, 1 mål

Startede sæsonen på venstre midtbane, men begyndte at døje med sine akillessener og måtte holde pause et par kampe. Da han vendte tilbage i den anden pokalkamp mod Brøndby, blev det meget værre, og han spillede ikke mere i foråret. Det gode samarbejde med Allan K. Jepsen i venstre side gjorde AaBs spil ensidigt, fordi de to spillere teknisk er langt bedre end deres kolleger i den anden side. Også defensivt foregik det meste spil i AaBs venstre side, fordi Mads Bro brugte de fleste af side kræfter frem ad banen, og i øvrigt ikke arbejder så hårdt som Würtz. Mads Bro er meget op og ned, for på dage hvor han ikke er så agressiv falder hans spil fra hinanden, og hans udfordringer har ikke samme snært, fordi han helst ikke vil slå sig. På gode dage er han dog ikke til at tage bolden fra, og generelt er han meget bevægelig og boldsikker og derfor let at spille. Søger oftest at komme til indlæg, men kan også finde på at løbe ind over midten for at afslutte selv, ligesom han søger hovedstødsmulighederne i feltet, når bolden er i højre side. Holdet spillede generelt bedst sidst på sæsonen, da Mads Bro ikke var med, men det kan have mange andre årsager også.

36. Thomas Kortegaard, 5 kampe

Fik sin debut i kampen mod Frem og nåede at spille godt 90 minutter i alt i sine fem indhop. Teknisk stærk midtbanespiller med et godt venstreben, som han blandt andet brugte til at lægge op til et mål i kampen mod Herfølge. I debutkampen var han meget nervøs, men med flere kampe fik han efterhånden bedre styr på nerverne og spillede nogle fine kampe. Også Kortegaard har spillet flest kampe mod svagere hold for på den måde langsomt at kunne vænne sig til tempoet i den bedste række.

6. Allan Gaarde, 4 kampe

Manden som var udset til at skulle styre AaBs spil gik desværre ned med en skade allerede i starten af foråret. Han nåede akkurat at spille en drømmehalvleg i pokalkampen mod Esbjerg, hvor han med stort overblik styrede AaBs spil med gode afleveringer i alle hjørner af banen. Herefter blev han opereret i knæet og nåede først at blive klar til et par indhop sidst på sæsonen - blandt andet i pokalfinalen, hvor han med sit hovedspil og sin teknik gjorde en forskel, da der skulle lægges pres på København i en forgæves slutspurt.

9. Thomas Augustinussen, 18 kampe, 1 mål

Har gennem foråret nået at spille på alle de offensive positioner af holdet uden for alvor at kunne bide sig fast på holdet. Efter Mads Bro Hansens skade er han startet på banen hver gang; oftest som højre midtbane, hvor han vandt konkurrencen om pladsen som højre midtbane mod Jacob Sørensen, men også som angriber, når enten David eller Lundberg ikke har været med. Nåede trods spilletid i alle kampe kun at score ét mål, men har flere gange brilleret med flot spil, især mod lidt svagere forsvar. Desværre holder det flotte spil op, når han kommer ind i straffesparksfeltet, hvor han mangler koldblodighed og målnæse. Ude på banen er han en god spiller, som mest gør det lette og spiller bolden på første berøring, men har han ikke mulighed for det, har han tendens til at gå i panik og holde for længe på bolden. På gode dage er han hurtig, vinder de fleste hovedstødsdueller og er nærkampsstærk, men andre gange kan han virke tung og uoplagt. I foråret har der været flest af de gode kampe, og især i slutningen af sæsonen var der flere fremragende præstationer fra Augus side.

10. David Nielsen, 17 kampe, 8 mål

Gennem hele foråret har David været førstevalget i AaBs angreb, og bortset fra en enkelt karantænedag og en kamp som udskifter er han startet inde hver gang. David har været meget i medierne, fordi nogle modstandere mente, han spillede for urent, mens en spillegæld af større dimensioner også har optaget spalteplads. På banen har han dog været upåvirket og har spillet med stor indsats. Gør meget for at få medspillerne til at spille med samme gejst, og det har været medvirkende til at få holdet op på et niveau, hvor man sjældent spiller dårlige kampe. Hans store arbejdsindsats og styrke i nærkampene gør det lettere for holdet at erobre bolden og giver derfor mulighed for at spille fodbold på AaBs præmisser. Herudover har han scoret det antal mål, man kan forvente af en angriber, så David er helt sikkert en vigtig spiller for holdet. Udover nærkampsstyrken er de gode sider hos David hans teknik, antrik og pågåenhed.

14. Christian Lundberg, 16 kampe, 9 mål

Døjede en del med skader i optakten til forårssæsonen, men da han var fit, tog han sin plads på holdet og forlod den ikke igen. Hvis altså man ser bort fra en udebliven fra træning, der kostede en kamp i disciplinærstraf. Giftig, giftig måltyv, som kan score både de geniale mål (som med hælen mod AB), de lette mål og den slags mål, som kun målslugere formår at score. Hans spil ude på banen giver ikke altid indtryk af hans gode teknik, men foran mål er han iskold, stoler på sig selv, og kan også lave de mest fantastiske mål og score på de mærkeligste bolde.

37. Simon Bræmer, 2 kampe

Lille, tæt angriber med en imponerende agressivitet og hurtighed. Fjerdevalg i angrebet og fik derfor kun to kampe, med en samlet spilletid på godt tyve minutter. Burde have scoret på en friløber i sin sæsondebut, og nåede også at servere en tilsvarende chance for Augu, men er svær at bedømme på grund af den sparsomme spilletid.

Skematisk oversigt over kampene

Nedenfor kan du se, hvordan det er gået i de enkelte kampe, og hvem der har spillet hvor. Det er ud fra dette skema samt mine kampreferater og naturligvis mit eget generelle indtryk, jeg har vurderet spillerne.