04/07-04 Portugal-Grækenland 0-1 (0-0)

Lagt p 04/07-04

Grækenland er Europas bedste hold efter her til aften at have besejret værtsnationen Portugal i finalen ved Europamesterskaberne i fodbold. Den græske triumf er den største overraskelse siden Danmarks europamesterskab i 1992, og ligesom danskerne var Grækenland tæt på at ryge ud allerede i gruppespillet, hvor det blot blev til fire points.

Før turneringen havde Grækenland kun deltaget ved to slutrunder, og det var ikke lykkedes at få sejre overhovedet, men denne gang vandt de det hele. Gennem turnerinen mødte de Portugal, Spanien, Rusland, Frankrig, Tjekkiet og Portugal igen, og bortset fra uafgjort mod Spanien og et nederlag til Rusland i den indledende pulje blev det til etmålssejre hver eneste gang. Grækenland vandt altså kampene selv og gik igennem turneringen uden at måtte ty til straffesparkskonkurrence på noget tidspunkt.

Europas bedste hold

Grækerne, med tyske Otto Rehhagel ved roret, har været turneringens eneste hold, som har spillet med personopdækning, og på den måde har de mere eller mindre holdt modstanderne fra at komme til chancer. Opstillingen har vekslet mellem 3-5-2 og 5-4-1 alt efter modstandernes offensive opstilling, men altid med Traianos Dellas som sweeper. Mod Portugal tog Mihalis Kapsis sig af Pauleta, mens Georgios Seitaridis (som ellers har spillet markering, når modstanderne spillede med to centrale angribere) og Panagiotis Fyssas havde til opgave at passe på de to portugisiske kantspillere, Luis Figo og Christiano Ronaldo. Den sidste offensivspiller, centralt liggende Deco, blev dækket op af Konstantinos Katsouranis, som ellers har spillet flere kampe som wingback i højre side.

Midtbanen bestod i finalen af de to offensive kantspillere Angelos Charisteas og Stylianos Giannakopoulos, og de centrale var Angelos Basinas og den stærkt spillende anfører Theodoros Zagorakis. Som spydspids var det Zisis Vryzas, og målet blev vogtet af Antonios Nikopolidis. Holdet har navnemæssigt været stort set det samme undervejs, men en til tider skadet Giannakopoulos har kæmpet om to pladser med Basinas og Georgios Karagounis, som havde karantæne i finalen. Ellers har forandringerne været de nævnte pladsbytter, når modstanderne har spillet med to spydspidser.

Hele turneringen har holdets udgangspunkt været det defensive, hvor et meget agressivt forsvarsspil skulle forhindre modstanderne i at komme til at spille flydende angrebsfodbold. Ved bolderobring blev der spillet direkte mod mål med hurtige, flade pasninger på langs af banen, og oftest blev angrebene afsluttet, så organisationen kunne genoprettes. Man har heller ikke tøvet med efter bolderobringer at skubbe holdet op og presse hårdt på for at fastholde spillet og komme til afslutning. Selvom basis har været et godt forsvar, har Grækenland flere gange været med i seværdige opgør, hvor spillet har bølget hurtigt frem og tilbage. Når den offensive del af holdet har skyndt sig frem på banen uden at forsvaret er nået med frem, har der ved boldtab været plads til modstanderne til at komme ned i den anden ende på kort tid. Finalen er et eksempel, første halvleg af semifinalen mod Tjekkiet et andet, mens en af turneringens bedste kampe var nederlaget til Rusland i gruppespillet.

Finalen mod Portugal

Finalekampen startede meget livligt, men dog uden den store mængde chancer. Spillet flød godt, og der var få af den slags frispark, der kunne have brudt rytmen. Grækerne var det farligste hold, men efterhånden blev de sat mere under pres, hvorfor deres offensive tiltag blev bremset. Portugal var kun farlige, når det lykkedes højre back Miguel at komme ned bag det græske forsvar. Giannakopoulos i den græske venstreside var ikke altid lige opmærksom på den angrebsivrige back, og det skabte de få muligheder, Portugal havde. Heldigvis for Grækenland blev Miguel skadet i en af sine mange kluntede forsøg på at tackle, så han måtte lade sig skifte ud før pausen.

Tolv minutter inde i anden halvleg kom grækerne foran efter deres eneste hjørnespark i kampen, da Ricardo i det portugisiske mål gik helt forkert af indlægget, som Charisteas derfor kunne heade ind i et tomt mål. Kort efter kom Rui Costa på banen for portugiserne, som på grund af indskiftningen fik overtaget og lagde mere og mere pres på det græske forsvar, der ikke længere havde overskud til deres kontraer. Rui Costa formåede med sin bevægelighed langt bedre end de andre offensivspillere at finde frie rum at løbe og spille i, og kunne også sætte de andre spillere i scene med gode stikninger.

Før indskiftningen var Portugal dårlige til at spille sig ind i Grækenlands forsvar og få flyttet rundt på forsvarerne. Alt spil foregik helt nede på midten af banen, og når bolden blev spillet ud på kanten, skulle kantspillerne selv sætte fart i bolden for at komme til at udfordre, og det lykkedes nærmest ikke at komme til indlæg, fordi Figo og Ronaldo aldrig lykkedes med udfordringerne mod de to gode backs. Der var for få spillere, der brød deres kæder og lavede gennemløb, og derfor var det svært at finde en spilmulighed længere fremme på banen, og man kom ikke engang tæt nok på målet til at kunne afslutte udefra. Rui Costa lavede om på alt det, men selvom det i flere situationer var tæt på at skaffe en udligning, endte kampen altså med en græsk sejr.