08/04-04 AaB-Viborg 2-0 (1-0)

Lagt p 09/04-04

Nøjagtigt som to en halv uge tidligere vandt AaB Skærtorsdag en sikker 2-0-sejr over Viborg i en ikke særligt ophidsende kamp. Det var ikke let at se, at kampen var en pokalkamp, som kunne redde resten af sæsonen for den vindende part, nu hvor begge klubber har udspillet deres chancer i Superligaen.

Mens Viborg nu er ude af pokalturneringen, kan AaB se frem til to semifinalekampe mod Brøndby, som efter min mening er det svageste af de tilbageværende hold. Den anden semifinale står mellem OB, som nu har vundet seks kampe af seks mulige i foråret, og København. Uanset hvem af de to klubber, der venter i en eventuel finale, er der gode chancer for at klubben bliver danske mestre, hvorfor det muligvis ikke er tvingende nødvendigt at vinde finalen. AaB har jo ikke gode erfaringer med pokalfinaler, med kun to sejre i otte forsøg.

Overlegen start

AaB startede kampen med at lægge stort pres på Viborgs hold, der mistede bolden lige så hurtigt som de fik fat i den. Bård Borgersen var igen med, hvilket naturligt kostede Jacob Krüger pladsen, og han gav det ventede plus i pasningsspillet, selvom han spillede med en generende ansigtsmaske for at beskytte sin brækkede næse.

Viborg stillede op i en kompakt 4-2-3-1-opstilling og satsede på kontraer, og derfor havde AaB svært ved at komme igennem til chancer. Der var meget besnærende kombinationsspil på kanten af Viborgs straffesparksfelt, men det blev ikke rigtigt farligt. Enkelte gange lykkedes det at spille Christian Lundberg, Mads Bro Hansen eller Martin Ericsson fri til indlæg i venstre side, men indlæggene blev afværget.

Den første større chance kom til Viborg på et hjørnespark, hvor Allan K. Jepsen måtte redde et hovedstød på stregen. I første halvleg havde de et par farlige kontraer, hvor Allan Olesen kom på tværs og fik blokeret den ene, mens den anden var et indlæg fra højre side, som passerede på tværs af feltet. Der var også et par skud udefra, som røg langt forbi. Viborg havde en periode på ti minutter, hvor de truede Jimmy Nielsens mål, men ellers havde AaB fuld kontrol over første halvleg.

I mellemtiden var AaB dog kommet foran på et straffesparket taget af Martin Ericsson. Det var sammen Martin Ericsson, som spillede Mads Bro Hansen fri i feltet med en flot indenomsaflevering, hvorefter Mads Bro blev væltet af Michael Gravgaard. Umiddelbart lignede det en fair kamp om bolden, men eftersom der ikke var et eneste tv-kamera (til sammenligning blev Nykøbing Falster Alliancen-Brøndby vist i fuld udstrækning på 3+) til at optage kampen, har det ikke været muligt at gense situationen.

Ellers kom de fleste farlige situationer på flade indlæg, hvor Viborgs forsvar havde større problemer end i luftrummet. Michael Gravgaard og Ralf Pedersen er nogle tunge drenge, og Mikael Gustavsson virkede fejlplaceret i venstre side. I kampen tidligere på foråret havde han været holdets farligste spiller fra sin position som højre back, men i går så man faktisk ingen fremstød fra hans side.

Udskiftninger i pausen

I pausen var AaB nødt til at skifte Allan Olesen ud, fordi han begyndte at mærke baglåret stramme til. Han blev erstattet af Jacob Krüger, og kun tre minutter efter pausen måtte også Stefan Schmidt udgå. Han havde fået et trælår, som han ikke kunne komme sig over, så Jacob Sørensen kom ind på højre midtbane, mens Rasmus Würtz overtog Schmidts plads. Et trælår er jo en blødning i muskulaturen, og denne blødning bliver kun forværret af at spille videre, så derfor er det bedst at lade sig udsifte med det samme. Hvile og is dæmper blødningen, og derfor tager det ikke nær så lang tid at komme sig over skaden som hvis man forsøger at spille videre.

Udskiftningerne betød ikke så meget for AaBs overtag, for Viborg fik stadig ikke lov at komme ind i kampen. Billedet var det samme som i første halvleg med meget småspil, mange afværgede indlæg og få afslutninger, og igen faldt der midtvejs et mål til de Røde.

Fire-fem førstegangsafleveringer i AaBs venstre side spille forsvaret tyndt, så Mads Bro kunne slå et godt indlæg. Bagest i feltet sparkede Jacob Sørensen til bolden med det samme men han ramte den skævt. Bolden kom i høj fart hoppende på tværs af feltet, hvor Christian Lundberg kunne skyde den i mål, og dermed var kampen afgjort. Det var en af den slags afslutninger, som lige så godt kunne være røget ud af stadion, men Lundberg er en af de skarpere knive i skuffen.

Herefter begyndte Viborg for første gang at åbne lidt op for posen. Der blev skiftet lidt ud og sadlet om til 4-4-2, og senere igen blev Michael Gravgaard sat op i frontkæden som target man, men alligevel blev det kun til to farlige afslutninger. Efter lidt ping-pong-spil endte bolden pludselig hos Imants Bleidelis, som skød på stolpen, og senere måtte Jimmy Nielsen redde et hovedstød fra kort afstand.

Også AaB havde et skud på træværket, og det var Mads Bro Hansen, der misbrugte den kæmpechance. Thomas Augustinussen og Christian Lundberg skabte chancen i højre side, men midt for mål var Mads Bro ikke skarp nok på tværpasningen. Augu var kommet ind for David Nielsen efter en meget sjov situation. Kampens dommer, Steen Knudsen, havde gennem kampen haft nogle mystiske kendelser, og efter endnu en af slagsen vendte David sig prompte om og bad om at komme ud. Der var ingen grund til at risikere en udvisning på grund af frustrationer eller en mærkelig dommerkendelse i en kamp, som var afgjort.

Mads Bro Hansen spillede ellers okay i en kamp, hvor ingen rigtigt hævede sig over gennemsnittet. Han flød meget rundt på banen og skabte på den måde forvirring, og han var også meget involveret i det snævre spil, især i venstre side, hvor det meste spil endnu en gang foregik. Mads Bro havde dog ligesom resten af holdet en høj fejlprocent, og på den led var det kun Martin Ericsson, der skilte sig ud. Hans boldmodtagelser, vendinger, driblinger og pasninger er simpelthen en klasse over de andres, og derudover er han dygtig til at dirigere det offensive spil og kontraangrebene.

Viborg havde ikke meget at byde på, så AaBs sejr kom aldrig i fare selv på en dag, hvor langt fra alt lykkedes. Tilmed var det muligt at forebygge et par skader med nogle tidlige udskiftninger. Det er en meget stor fordel at have kontinuitet i startopstillingen, for det gør det meget nemmere at holde organisationen defensivt, og offensivt ved man, hvor medspillerne løber hen. Hidtil har det ikke været nødvendigt med mange ændringer fra kamp til kamp, og det bliver det forhåbentligt heller ikke nu.

Allan Gaarde blev opereret for sin knæskade i denne uge, så han kommer nok ikke til at spille mere i foråret. Jeg synes ellers, han havde gjort det godt på sin nye plads, men Stefan Schmidt er også en god erstatning på den bageste midtbane. Han kan dog også spille andre steder på midtbanen, og jeg tror, spillet ville blive mere varieret og dermed bedre af at spille med ham i højre side, som lige nu lider lidt under manglende boldsikkerhed. Så længe Allan Gaarde ikke er klar, hører Schmidt dog til, hvor han er nu, for der er ikke andre, som har den nødvendige boldkontrol og spilforståelse.