05/05-04 AaB-Brøndby 2-1 (1-0)

Lagt p 06/05-04

Jeg vil starte kampreferatet med en Søren Frederiksen-citat fra Silkeborgs mesterskab i 1994: "Jeg er simpelthen så glad. Lige så glad som I allesammen går rundt og tror jeg er, så glad er jeg også." AaB har spillet sig i pokalfinalen med en samlet 2-1-sejr over Brøndby efter en fantastisk returkamp på Aalborg Stadion. Der var pokalfight for alle pengene, spillet bølgede frem og tilbage, chancerne kom på samlebånd, og det var nærmest et mirakel, at Brøndby kun scorede én gang.

Hurtigt mål

Der gik ikke mere end seks minutter, før AaB kom foran. David Nielsen fik lagt så hårdt et pres på Thomas Hansen, som erstattede Per Nielsen, som jo blev smidt ud i den første kamp, at han lavede en lidt dårlig aflevering frem ad banen. Rasmus Würtz vandt nærkampen midt på banen med Thomas Kahlenberg, og bolden røg hen til Stefan Schmidt, som på første berøring sendte Christian Lundberg af sted i dybden. Lundberg spillede bolden på tværs, hvor David Nielsen kunne score i det lange hjørne. AaB udnyttede, at begge Brøndbys backs var kommet for langt frem, hvilket gav plads til Lundberg på kanten af feltet. På den anden side af de to midterforsvarere var David også udsædvanligt fri og kunne let score. Målet var også en opvisning i hurtigt omstillingsspil, for ingen af de implicerede i målet havde mere end én berøring.

Allerede inden målet havde AaB haft muligheden for at score på et hjørnespark, hvor Bård Borgersen og Christian Lundberg var tæt på at kunne sparke bolden ind efter at den havde fået lov at falde ned i feltet, men begges skud blev blokeret. Efter et kvarters penge fik Lundberg igen muligheden for at score, men han fik ikke ordentlig kontrol over Bårds lange aflevering. AaB-spillerne var utroligt tændte fra kampens start og lagde et godt pres på Brøndby. Blandt andet så man to gange Cristian Lundberg løbe langt ned på egen halvdel for at tackle en modspiller.

Stille og roligt fik Brøndby dog spillet sig til et overtag, som også gav store chancer for at score. Det meste spil foregik på AaBs banehalvdel, og AaB-forsvaret blev presset helt tilbage omkring eget felt, hvor Brøndby havde flere skud udefra, og også i flere omgange kom helt ind i feltet og fik afsluttet eller skabt farlige klumpspilssituationer. De største chancer kom til Martin Retov, hvis skud efter at Kahlenberg var gået til baglinjen blev reddet på stregen af Trond Andersen (det har han åbenbart en særlig evne til), og Peter Foldgast, som ikke ramte et indlæg fra Jonas Kamper i højre side.

AaB evnede i langt højere grad end i det første opgør at erobre boldene og komme af sted i kontraer, og det gjorde kampen mere afvekslende og intensiv - ikke mindst fordi mange af angrebene blev bremset og omdannet til Brøndby-kontraer. Mange af Brøndbys chancer kom efter boldtab, hvor AaB-holdet var blevet bragt ud af balance i bestræbelserne på at komme frem på banen, og især Mattias Jonson havde meget plads at boltre sig på. Bortset herfra havde de bolden i meget af tiden og formåede at spille den hurtigt rundt. David Nielsen og Christian Lundberg fik ikke forhindret Brøndby i at spille bolden rundt i bagkæden og ud til backerne, fordi de koncentrerede sig mere om at forhindre dem i at bygge spillet op centralt.

Efterhånden fik AaB bedre styr på tingene og kom af sted i nogle kontraer, men mod halvlegens slutning kom der igen et stort pres på Jimmy Nielsens mål. Jonas Kamper havde et skud fra kort afstand, som Jimmy Nielsen parerede flot, og ellers havde de som sædvanligt et par farlige dødbolde. Den største chance kom dog til AaB, da David Nielsen vandt en hovedstødsduel og sendte Martin Ericsson af sted mod baglinjen. På kanten af feltet slog han en vinklet aflevering, som Christian Lundberg sparkede forbi. Han var kommet et halvt skridt for langt frem i forhold til afleveringen, så han havde kun mulighed for at sparke i den ene side.

Fisker-hjælp gav ikke pote

Fra starten af anden halvleg var det som om, Knud Erik Fisker, som ellers normalt er en rigtigt god dommer, havde besluttet sig for at hjælpe Brøndby. Nærkampene endte hele tiden med frispark til Brøndby eller manglende frispark til AaB, og det gav selvfølgelig en masse dødboldssituationer henholdsvis bolderobringer. Den værste situation var, da Thomas Hansen som bageste mand var ved at miste bolden til Christian Lundberg og derfor rykkede ham ned. Hvor de fleste havde forventet minimum et gult kort til Thomas Hansen, valgte Fisker at dømme frispark til Hansen i stedet.

Thomas Hansen var igennem hele kampen svag i nærkampene og usikker med bolden, og det var også ham, der kostede den afgørende mål. Han gled og mistede bolden til Christian Lundberg, som han denne gang ikke kunne nå at hive med i faldet. Lundberg var derefter alene med Karim Zaza, som han køligt lobbede bolden over, da han havde sat sig på halen. 2-0, og jubelen ville ingen ende tage. Så viste det sig alligevel at blive en gevinst, at Per Nielsen blev udvist i den første kamp, selvom AaB dengang ikke udnyttede overtallet til noget som helst konstruktivt.

Allerede efter tre minutter havde Brøndby haft det første skud på stolpen, og efter de mange brændte chancer i første halvleg stod man pludselig med en fornemmelse af, at det ikke kunne gå galt. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange Brøndby har fået heldige sejre, hvor AaB har brændt et utal af chancer, men denne gang var lykkens gudinde på de Rødes side. Senere i halvlegen havde både Morten Wieghorst og Dan Anton Johansen skud på stængerne, men bolden ville ikke i kassen, og alle tre stolpeskud kom inden 2-0-målet.

Bortset fra de mange dødbolde, som Knud Erik Fisker 'forærede' Brøndby, lykkedes det AaB-forsvaret at holde Brøndby længere væk fra målet, så de farlige situationer i feltet blev der færre af. Allan K. Jepsen havde som i første halvleg fuldstændigt styr på Jonas Kamper, og Allan Olesen fik også spillet sig op. Stefan Schmidt var utroligt aggressiv i presspillet og fik stresset opspillet i Brøndbys højre side. I modsatte side spillede Thomas Augustinussen i stedet for Jacob Sørensen, og han var ikke ret god til at forstyrre opspillet. Til gengæld var han en vigtig mand på de mange dødboldsituationer, men alligevel var det en overraskelse, at det var Schmidt, der måtte udgå til fordel for Mads Bro Hansen.

Mod slutningen lavede AaB et par defensive udskiftninger for at holde føringen, så Brøndby kunne ikke rigtigt true Jimmy Nielsens mål længere. Tværtimod blev AaB lidt farligere i kontrafasen, idet Brøndby satsede offensivt ved at skifte Karsten Johansen ind for den skidt spillende Per Nielsen-afløser, Thomas Hansen. Det var dog en dødbold, som skabte den største chance. Thomas Augusinussen kom først på et indadskruende frispark fra Allan K. Jepsen, men fik ikke træf på bolden. Havde han ikke rørt den, kunne Martin Pedersen have gledet bolden ind, men chancen løb altså ud i sandet. Til gengæld fik indskiftede Karsten Johansen reduceret i sidste minut, da han sparkede et fladt indlæg ved bageste stolpe ind, men da var det for sent at gøre noget.

Finalen venter - og måske UEFA Cup

Dermed blev det AaB, der kvalificerede sig til årets pokalfinale, hvor København venter. København er godt kørende for tiden og kan blive en vanskelig modstander, men til gengæld kan de også nemt tænkes at vinde det danske mesterskab, og så er AaB kvalificeret til at spille UEFA Cup næste år. Først venter dog en finale, som meget vel kan tænkes at blive udsolgt, når nu København spiller på deres normale hjemmebane.

AaB trænger til en pokalsejr efter seks frugtesløse finaler i streg, og heldigvis er statistikken på AaBs side. Erik Hamrén har deltaget i fire pokalfinaler som træner og vundet de tre, mens Hans Backe aldrig har vundet. I den finale, Hamrén ikke vandt, var hans trænermakker netop Hans Backe, så vi må sætte vores lid til, at det var derfor, finalen blev tabt.

Finder spillerne samme gejst og spillelyst frem til finalen, skal der meget til, før København kan score mål. For tiden har de svært ved at spille mod hold, som er gode til at forsvare sig, men med AaBs diamantformede midtbane har man haft svært ved netop at forsvare sig, når man kom for langt tilbage på banen at stå. Dermed må København nok betegnes som favoritter, men med den rigtige indstilling kommer man langt, og i en finale kan alt ske, og netop indstillingen har været kendetegnende for AaBs forår efter tilgangen af de to nye trænere, Erik Hamrén og Allan Kuhn.

Uanset hvem der er favoritter, glæder jeg mig allerede til finalen, som spilles om kun to uger. Det er den slags kampe, man hele tiden drømmer om at se AaB spille, så det er svært at holde sig i ro for tiden. Kunne tiden da ikke bare gå lidt hurtigere? Med groft sagt to tredjedeles sandsynlighed skal AaB til efteråret spille UEFA Cup, hvilket også har været noget, vi har længtes efter siden Toto Cup-kampene mod Udinese i år 2000. Det bliver godt nok lidt dyrt, men det er sådan nogle kampe, der giver de største oplevelser. Kom så de Røde!