15/08-04 AaB-Viborg 1-2 (0-2)

Lagt p 17/08-04

AaB spillede efterårssæsonens bedste kamp, men det rakte end ikke til point mod Viborg, som man ellers vinder over næsten hver gang. Kampen blev en intens affære med to hold, som gav alt for at vinde, men Viborgs kontraspil gav dem de flere chancer der retfærdiggjorde en sejr til dem. For tredje gang i fire superligakampe tabte AaB 2-1, og dermed ligger forårets næstbedste hold kun nummer 11 i ligaen, når spillerstrejken sætter ind.

Mere fodbold, mindre sparkeri

De rød-hvide spillere var fra starten opsatte på at rette op på den mindre gode sæsonstart. En tændt Martin Ericsson var tilbage på sin vante plads efter tre kampes fravær, mens Jacob Krüger spillede i stedet for Bård Borgersen, som forstuvede foden i Vilnius.

Selvom Bård er langt bedre med bolden end Krüger, spillede AaB i mindre grad på lange bolde end i de tidligere kampe. Det skyldes sikkert i højere grad, at Martin Ericsson for første gang i efteråret blev brugt på den plads, hvor han har gjort det så godt; som den offensive i midtbanediamanten. Martin Ericsson er utroligt god til at finde frie rum at løbe i, og har så god en boldkontrol, at han behøver meget lidt plads for at kunne modtage og vende med bolden.

Samtidig bestod angrebsduoen igen af Christian Lundberg og David Nielsen, hvilket betød, at den lette løsning med at sparke bolden op i hovedet på Túlio de Melo var langt mindre effektiv. Af andre synlige forbedringer var, at Allan Olesen i højre side deltog meget mere i det offensive spil end sædvanligt. Tendensen var der allerede i torsdags mod Zalgiris, og mod Viborg var det endnu mere udtalt, hvilket også gav Thomas Augustinussen bedre muligheder for at vise sine evner.

Thomas Augustinussen fik også den første store chance, da Martin Ericsson tog et frispark hurtigt og spillede bolden på tværs. Efter et enkelt træk kunne Augu afslutte fra kanten af feltet, men boldens retning mod målhjørnet blev ændret af Jesper Christiansen i Viborg-målet.

Et par minutter senere havde Christian Lundberg en chance på et fladt indlæg fra Allan Gaarde, men han fik ikke prikket til bolden, og det var begyndelsen til en skidt kamp fra Lundbergs side. Han evnede vel ikke at komme til afslutning hele kampen, og i to situationer trådte han i bolden, da han havde mulighed for at afslutte i feltet. Den ene gang var få minutter før tid og fik på den måde afgørende betydning for kampen.

Manglende gennembrudskraft

Godt nok betød Allan Olesens pludseligt offensive spil, at der nu var to angrebsivrige backs til på skift at skabe bredde. Det gav flere muligheder frem ad banen, men det tager et stykke tid for dem at komme med frem hvor det sker. Indtil det sker, er der for lidt gennembrudskraft i offensiven, hvilket betyder, at mange kontraer løber ud i sandet.

Der er ikke nogen, der på egen hånd kan sætte et par mand af og komme til afslutning, og derfor bliver spillerne nødt til at vente på hinanden i kontrafasen, og så går chancen tit for tabt. David Nielsen har evnerne og den nødvendige fart til at gøre det, men med Lundberg som angrebsmakker er der for lille chance for at vinde de dueller, der skal give muligheden for at udfordre. Martin Ericsson er også villig til at tage løbene i kontrafasen, men han mangler lige den sidste gennembrudshidsighed. Han vil hellere lave den afgørende aflevering end at lave gennembrud på egen hånd.

Viborg har derimod i Klaus Kærgård og Kenneth Fabricius et par raketter oppe foran, og også på kanterne er der god fart i Alex Nørlund og Morten Poulsen, ligesom den offensive midtbanespiller Imants Bleidelis er gennembrudsstærk. De evner i højere grad end AaBs spillere at løbe sig fri til at modtage bolden og holde farten efter boldmodtagelse. Når der er så mange spillere, som hurtigt efter erobring kommer tæt på modstandernes mål, vil der være gode muligheder for at komme til afslutninger eller indlæg, hvor forsvaret har front mod eget mål og derfor har svært ved at lave konstruktive erobringer. Desuden vil stor gennembrudskraft øge sandsynligheden for at få dødbolde, som også kan give nemme mål.

Især mod hold som Viborg er det vigtigt af og til at komme til afslutninger inden forsvaret kan nå at organisere sig. Når modstanderne, som de fleste udehold gør på Aalborg Stadion, står langt tilbage med deres forsvar, skal de trues med løb de få gange, der er plads til det. Ellers kan det godt gå hen og blive en ensidig forestilling, hvor AaB presser og presser, men uden at komme til afslutninger. Modstanderne skal helst have indtryk af, at AaB kan score når som helst og på hvilken som helst måde, for på den måde vil de opleve et stort pres, som i det lange løb vil stresse dem.

Det er fint nok med offensive backs, men som regel er det bedste de kan få ud af udfordringer eller godt opspil, at de kommer til indlæg. Kommer udfordringerne tidligere i angrebet, er der chancer for at skyde på mål, men er forsvaret først på plads, vil de fleste indlæg på grund af numerisk overtal i midtzonen blive afvist.

Stærkt Viborg-forsvar

AaB havde mange indlæg på den konto og meget småspil omkring det viborgensiske målfelt, men deciderede afslutninger var der få af. Viborg stod lavt i deres forsvarsspil og kæmpede stenhårdt i nærkampene, hvorfor de formåede at ødelægge det meste af AaBs spil. Godt nok kunne AaB ofte spille sig helt ned omkring feltet, men der var så mange Viborg-spillere, at det var svært at komme helt ind i feltet eller at få tid og plads til at skyde.

Thomas Gravgaard var på grund af en skade hos Thomas Andie flyttet ned i midterforsvaret, og sammen med Jesper Andersen udgjorde han en stærk stopperduo, som tog sig af de fleste af de indlæg, der kom. På grund af dominansen i luftrummet og det hårde defensive arbejde havde Viborg gode muligheder for at spille deres velkendte kontraspil, som gav større chancer end AaBs.

Således havde Klaus Kærgård efter tyve minutters spil muligheden for at heade bolden i et tomt mål efter et indlæg fra Kenneth Fabricius, der var løbet fra Allan Jepsen i venstre side, men Kærgårds hovedstød røg forbi mål. Det gjorde det til derimod ikke minuttet efter, da han fik chancen igen på Alex Nørlunds indlæg fra venstre. Fabricius var trukket ned i banen for at agere som bande og havde på den måde trukket Trond Andersen væk fra sin plads. Trond fik også presset Fabricius, men alligevel lykkedes det at spille bolden ud til Nørlund, som kunne spille bande med Imants Bleidelis, der var løbet ind i tomrummet bag Trond. Jacob Krüger og Allan Olesens markering af Bleidelis var ikke tæt nok, så han kunne spille bolden tilbage til Nørlund, som slog bolden ind over til Kærgård, der nu lå alene med Jepsen. Et flot, flot mål fra Viborgs side, men også for dårligt tilbageløb fra AaBs midtbane og for passivt spil af forsvaret.

Passiv var opdækningen også ved et hjørnespark et kvarter før pausen, da kæmpestore Michael Gravgaard uhindret kunne stige til vejrs og heade 2-0-målet i netmaskerne. Forsvaret var endda blevet advaret et par minutter tidligere, men Klaus Kærgårds hovedstødsmål efter et Nørlund-frispark blev annulleret for off-side.

Med de to scoringer kunne Viborg naturligvis koncentrere sig endnu mere om defensiven, og det lykkedes dem stort set at holde AaB fra store chancer resten af kampen. Godt nok var der masser af bolde i og omkring straffesparksfeltet, men det blev ved de halve chancer, for angriberne var ikke heldige eller opmærksomme nok på de løse bolde i feltet, og i andre tilfælde manglede der beslutsomhed.

Endnu mere kamp

Efter pausen kom AaBerne ud med endnu mere vilje og energi, og det var ikke til at se, at der havde stået UEFA Cup-kvalifikation på programmet tre dage tidligere. Problemet var bare, at Viborg fortsatte deres stil, og at de havde to mål af give af, så de behøvede ikke tage chancer. Derfor havde AaB stadig svært ved at skabe åbne chancer, men til gengæld holdt de Viborgs offensiv fra fadet.

Den ekstra agressivitet betød nemlig, at bolden blev erobret højere oppe på banen og at Viborg dermed ikke havde så mange kontraer den anden vej. AaB havde flere perioder med boldbesiddelse i mere end et minut, hvor bolden blev kørt fra side til side og returboldene blev vundet, når indlæggene blev blokeret eller headet væk. Stadigvæk var der ikke mange afslutninger, men flot var det at kigge på. De mange lange bolde fra tidligere på sæsonen var færre, også selvom Túlio kom på banen for David Nielsen, der havde slået nogle ribben.

Lidt senere kom også Thomas Kortegaard på banen, og det var i stedet for Thomas Augustinussen. Augu havde ellers gjort en god figur og viste stor spilforståelse, men Kortegaard blev sat på banen for at kunne udfordre mere mand mod mand. Indskiftningen fik dog ikke den ønskede effekt, for Korte kom til at ligge i højre side, hvilket hæmmede hans spil. Venstrebenede spillere har af en eller anden grund meget sværere ved at spille i den 'forkerte' side end højrebenede, og Kortegaard kom til at se skidt ud og kom sjældent til indlæg.

Panik før lukketid

Midtvejs i halvlegen gav den indskiftede debutant Anders Kaagh nyt håb til AaB, da han i eget målfelt tog bolden med hånden. Martin Ericsson scorede stensikkert på straffesparket, og herefter var der endnu mere tryk på Viborg-forsvaret.

Som kampen nærmede sig sin afslutning kom der igen tegning over Viborgs kontraspil. Organisationen på AaB-holdet gik fløjten efterhånden som spillerne blev mere utålmodige, og derfor blev der plads til viborgensernes gennembrud. AaB-spillerne begyndte at presse individuelt og ikke som et hold i balance i bestræbelserne på at udligne. Spillerne gav alt hvad de havde i sig lige til det sidste, men det blev ikke rigtigt til noget.

Viborg havde to gode muligheder for at udbygge føringen på et Bleidelis-gennembrud og et skud fra nært hold fra Stefan Bidstrup, og også AaB havde mod slutningen nogle åbne chancer. Lundberg trådte som nævnt i bolden mod slutningen, og Túlio havde et hovedstød lige over mål ved et hjørnespark. Den største chance blev dog aldrig til noget, for det blev ved det ene straffespark til AaB, selvom Kortegaard blev fældet i feltet.