08/08-04 Herfølge-AaB 2-1 (1-0)

Lagt p 09/08-04

Der var energien til forskel, da AaB satte tre unødvendige points til på Herfølge Stadion. AaB startede som det bedste hold, men fik ikke nogen mål ud af de mange afslutninger i første halvleg, og så kunne Herfølge resten af kampen satse på deres giftige kontraangreb. På et af disse angreb blev det 2-0, og så forsvandt spændingen, selvom AaBs reducering kortvarigt gav håb om en udligning også.

Kæmpeovertag på primitivt spil

Holdopstillingen sagde en del om, hvordan Superligaen er vægtet i forhold til UEFA Cuppen, for Trond Andersen sad udenfor på grund af en mindre skade, mens David Nielsen indledte kampen på bænken. Jacob Krüger og Túlio de Melo fik i stedet chancen fra start. En sidste ændring bestod i, at Thomas Kortegaard efter to fine indhop i sæsonens første kampe havde slået Jacob Sørensen af holdet. Han spillede på den offensive midtbane, mens Allan Gaarde måtte 'nøjes' med venstrekanten.

Ligesom mod Nordsjælland var det stegende hedt, og det var muligvis derfor, AaB spillede en del mere primitivt end de kan (og bør). Opspil gennem midtbanen så man ikke meget til, men alligevel blev der skabt så mange chancer, at det burde være blevet til mindst et par mål inden Herfølges scoring. Allerede efter et minuts spil havde Túlio et hovedstød lige forbi trekantssammenføjningen, men det skulle vise sig symptomatisk, at afslutningen røg forbi.

AaB kom frem til et hav af afslutninger i kampens første fjerdedel, hvor Herfølge knapt havde et angreb. Túlio var meget dominerende i duelspillet i luften, som der med en vis succes blev satset på og som gav mange løbedueller til Christian Lundberg og skudmuligheder. Inden første halvleg var omme, havde alle midtbane- og angrebsspillere haft afslutninger, men det var velsagtens kun to eller tre, som sad indenfor rammen, hvilket er mindstekravet for at kunne score.

Midtbanen stod meget stille, og så var forsvaret nødt til at sparke lange bolde for at lægge pres på modstandernes forsvar. Det kan have været en bevidst strategi i håb om at områderne omkring Túlio var besat, så andenboldene kunne komme på AaB-fødder og herfra enten afslutte eller spille bolden ud på kanten til indlæg. Recepten virkede i hvert fald, men kvaliteten af afslutningerne var for lav, og så har Herfølge i Morten Cramer en stor og atletisk målmand, der kan dominere et målfelt og gribe indlæggene, hvis de ligger for tæt på mål.

En anden fordel ved at spille med mange lange afleveringer kan være, at det ikke koster så mange kræfter. Det kræver dog, at presspillet fungerer, så offensivspillerne ikke skal løbe helt ned på egen halvdel for at erobre bolden igen. Flydende angrebsspil kræver, at der hele tiden er spillere, der tilbyder sig for boldholderen, og det kan godt koste mange kræfter. Når man skal tilbyde sig, kræver det nemlig et eksplosivt ryk for at man kommer fri af sin modspiller, og det kan være svært at gøre i en varme, som ikke er befordrende for fysisk aktivitet.

Kludemål afgjorde kampen

Efterhånden som halvlegen skred frem fik Herfølge-forsvaret bedre styr på de lange fremlægninger, og så kunne de bedre slippe ud af AaBs pres. Det gav basis for kontraløb, og efter et par stykker af dem gav det pote. Karsten Jensen (som tidligere hed Lohse og scorede et hav af mål for Næstved i 2. division) fik prikket en ripost i mål efter at Jimmy Nielsen havde klaret et hovedstød fra tæt hold. Han var også tæt på at redde Jensens afslutning, men bolden kunne lige akkurat hoppe ind via stolpen.

Jimmy havde tidligere været i en uheldig hovedrolle, da han kiksede et simpelt udspark, som kun endte et par meter udenfor straffesparksfeltet. Herfølge-spilleren tøvede for længe med at afslutte mod det tomme mål, og så kunne Bård Borgersen nå ind og tackle, og det skulle ikke være sidste gang, han kom med en desperat redningsaktion.

I anden halvleg var Herfølge nemlig voldsomt giftige på kontraangreb, og virkede hele tiden til at være tættere på at score end AaB. En urent spillende Poul Hübertz voldte i kraft af sin størrelse, hurtighed, driblestyrke og optimisme store problemer for AaBs forsvar, som oftest blev de små i duellerne på midten af banen. Det resulterede tit i løbedueller med midterforsvaret og både Bård, Jacob Krüger og Allan Olesen måtte træde til med sidste-øjeblikstacklinger, ligesom Jimmy Nielsen et par gange klarede ærterne mand mod mand.

I en af mand-mand-duellerne blev han den lille, da Poul Hübertz udplacerede ham. I optakten havde han klart lavet frispark, da han væltede Bård Borgersen, hvilket linjevogteren også gjorde opmærksom på. En svag men ikke udslagsgivende dommer, Thomas Vejlgaard, valgte at overse linjevogterens markering og lod spillet fortsætte. Efter Hübertz' scoring vinkede linjevogteren nu istedet for off-side, hvilket Vejlgaard mærkeligt nok rettede sig efter.

Annulleringen skulle vise sig at være en stakket frist, for 2-0-målet kom under alle omstændigheder. Indskiftede Anders Jochumsen kunne sparke bolden ind ved fjerneste stolpe efter at Poul Hübertz (igen) havde tiltrukket sig det meste af AaB-forsvaret og spillet bolden på tværs. Målet kom fra endnu en kontra, og havde AaB scoret kampens første mål, er jeg overbevist om, at Herfølge ikke var gået ud som vindere. Gennem kampen havde de ikke et eneste længerevarende angreb, og jeg tror ikke, de ville kunne blive farlige mod et knapt så satsende AaB-hold.

Ikke overskud til at spille langs græsset

Betingelserne for kontraangreb blev endnu bedre i anden halvleg, hvor en indskiftning af David Nielsen på bekostning af Túlio betød mere spil på jorden. Spillet var ikke hurtigt nok og fuldt af fejl, så det blev til mange bolderobringer af de flittige Herfølge-spillere. Det er lettere at starte kontraangreb efter en bolderobring på jorden, fordi man normalt vil have bedre kontrol over bolden. Når modstanderne så samtidig ikke har kræfter/overskud eller er i balance til at presse boldholderen, er der mulighed for en præcis aflevering, som er sværere at afværge.

Midtbanen var begyndt at flytte sig noget mere og bytte plads indbyrdes, men pasningsspillet var ikke præcist nok til at skabe fare for alvor. Thomas Augustinussen og især Allan Gaarde var gode til at løbe i frie rum, men afleveringen der skulle gennembryde Herfølges midtbanekæde kom enten med forkert fart eller for sent. Her var de største syndere Jacob Krüger og Rasmus Würtz, som spillede en dårlig kamp og som udover fejlafleveringerne havde flere mærkelige dribleture med boldtab til følge. Også Allan Olesen spillede under niveau og kunne ikke engang sætte sig igennem i mand-mand-duellerne.

Thomas Kortegaard startede inde for første gang, men kunne ikke leve op til de indhop, han har gjort i sæsonens første kampe. Han formåede aldrig rigtigt at gøre sig spilbar og søgte heller ikke så meget ned i banen for at tage del i opspillet. Den energi, han har vist som indskifter var også væk, så det var ikke meget væsen, han gjorde af sig. Spilleren på den offensive midtbane skal i høj grad bestemme AaBs opspil, og den opgave er Kortegaard nok ikke klar til endnu. Derfor var det også naturligt, at han blev skiftet ud midt i anden halvleg, men overraskende nok var det Augustinussen og ikke Gaarde, der skulle udfylde pladsen. Augu spillede okay med bolden og havde flere nærgående forsøg, men virkede ikke altid på højde med situationen, måske på grund af varmen.

Herfølge var farligere end AaB gennem det meste af anden halvleg, men efter AaBs reduceringsmål var der en kort periode, hvor det lignede ud udligning. Den store chance var der, men David Nielsen kom i vejen for Rasmus Würtz' skud. Manden bag reduceringsmålet var indskiftede Martin Pedersen, som viste vilje til at vinde, men ikke formåede at overføre det til sine medspillere. Han tog hurtigt et frispark og sendte Jacob Sørensen af sted mål mål, men hans afslutning blev reddet af Morten Cramer. Riposten røg ud til Rasmus Würtz, som afsluttede svagt, men David Nielsen var hurtig i opfattelsen og tæmmede bolden og prikkede den til Christian Lundberg, som fra kort afstand ikke svigtede.

Med så mange spillere under vanlig standard og et midterforsvar, der var mere end matchet i duelspillet, er det ikke underligt, at Herfølge løb med sejren. De arbejdede hårdt for at holde AaB stangen, og selvom AaB havde mange indlæg og afslutninger, blev det aldrig rigtigt farligt, for de havde ikke energien til at erobre bolden tidligt ved presspil eller evnen til at holde Herfølge-agriberne fra at komme i kontraangreb.