01/08-04 AaB-Nordsjælland 2-0 (1-0)

Lagt p 03/08-04

Efter nederlaget i sæsonåbneren mod Midtjylland spillede AaB med mindre risiko i sæsonens anden kamp, og det gav pote i form af en 2-0-sejr over Nordsjælland. Túlio havde presset Christian Lundberg ud af startopstillingen, og selvom han igen scorede, viste kampen, at Lundberg og David Nielsen stadig er det bedste angrebspar i AaB.

Ingen risiko

I forhold til sæsonpremieren var der tre ændringer i startopstillingen, idet en helt ny angrebskonstellation bestående af David Nielsen og Túlio havde sendt Thomas Augustinussen ned på midtbanen og Christian Lundberg ud på bænken. Welington røg helt ud af truppen og blev erstattet af Jacob Sørensen. Herudover havde Martin Ericsson forladt holdet, fordi han var rejst hjem til Sverige på grund af sygdom i familien.

Den største ændring var dog, at AaB spillede med den velkendte diamant på midtbanen, med Allan Gaarde på Ericssons plads som den offensive. Der skulle ikke tages nogen chancer med den flade midtbane, som endnu ikke er spillet helt ind, og der blev heller ikke taget chancer i spillet. Fra starten var det tydeligt, at der blev satset på lange bolde frem til de hovedstødsstærke offensivspillere Túlio, David Nielsen, Thomas Augustinussen og Allan Gaarde, for selv Bård Borgersen havde mange lange afleveringer.

Der blev heller ikke taget chancer i forsvarsspillet, så AaB-spillet var ikke særligt fantasifuldt, og derfor fik man aldrig det overtag, vi så sidst på foråret, hvor modstanderne ikke fik et ben til jorden. Et solidt overtag kræver stor boldsikkerhed og mod hos boldholderen, men det var forståeligt, at der blev spillet med lav risiko, for en sæsonåbning med to hjemmenederlag havde ikke været godt for spillernes selvtillid og chancer for at blande sig i toppen af tabellen. Desuden var der så varmt, at det var umuligt at spille i højt tempo.

Ufarlige modstandere

Nordsjælland har skiftet det meste af holdet ud i sommerpausen, så de mangler en del i at kunne spille pæn fodbold, og derfor blev det aldrig nogen flot kamp at se på. Kun fire spillere i startformationen hørte til på deres bedste hold i foråret, og derfor magter de endnu ikke at spille flydende fodboldspil. Enkeltvis er spillerne for så vidt gode og boldsikre nok, men det kniber med at skabe chancer. Ude på banen spiller de fint nok, men på den sidste tredjedel af banen sker der ikke så meget.

For at kunne skabe chancer mod et så stærkt forsvar som AaBs kræver det enten en enestående individualist af Zidan-klasse eller et hurtigt pasningsspil. Nordsjællænderne har ikke spillere af Zidans kaliber, og de kender ikke hinanden løbemønstre godt nok og mangler derfor automatik i spillet. Når spillerne er usikre på, hvorhen medspillerne løber eller afleverer, vil der på et eller andet tidspunkt i opspillet ske en misforståelse, som forsvaret kan udnytte til at erobre bolden.

Noget, der ikke tager så lang tid at lære som indbyrdes forståelse, er dødbolde, så det var på dette punkt, Nordsjælland truede mest. Især frispark ude fra siderne var et godt våben, for de blev sparket på den helt rigtige måde: hårdt mod bageste stolpe og indenfor målrammen. Målmanden kan ikke vide, om han skal gå efter indlægget eller en eventuel afslutning, så han kan nemt komme på mellemhånd, hvilket Jimmy Nielsen også gjorde et par gange, hvor Trond Andersen dog fik afværget situationerne.

Hjørnesparkene fik de til gengæld ikke så meget ud af, og AaB-forsvaret blokerede de få gange, det blev til afslutning på riposter. Bortset fra nogle langskud der ikke ramte målet blev Jimmy Nielsens mål kun truet ved enkelte tilfælde, men Jimmy reddede Tommy Olsens skud fra venstre side. Samme Tommy Olsen kunne til allersidst have reduceret efter et langt indlæg, men den svære afslutning endte i nettaget.

Mål som eneste opmuntring

AaBs spil var som sagt heller ikke særligt opmuntrende, for det sikre spil gav en masse boldtab på håbløse, lange bolde, hvor Jacob Rasmussen og Francis Dikcoh ikke gav noget væk. Når spillet en gang imellem foregik over kanterne, blev det lidt mere farligt, men det skete meget sjældent. Efter et kvarters spil med AaB i teten bragte Túlio hjemmeholdet foran. Thomas Augustinussen skiftede flot bolden over i modsatte side, hvor Jacob Sørensen kom til afslutning. Afslutningen blev reddet, men riposten kunne Túlio nemt sætte ind.

Efter målet gik AaB ned i tempo, men indtil da havde de været farlige et par gange, hvor de også kom over kanterne. Den ene gang kom Allan K. Jepsen til baglinjen, men hans hårde, flade indlæg blev ikke det mindste flad, så det førte ikke til noget. Den anden gang sendte Allan Gaarde Jacob Sørensen af sted i højre side, men Taz' afslutning gik forbi. Det eneste farlige i resten af halvlegen var et indlæg fra højre side, som Thomas Augustinussen burde have headet mod mål i stedet for at lægge den ned til Túlio.

Også i anden halvleg havde Taz en stor mulighed, da Allan Gaarde stak ham i dybden indenom backen. Taz kom for tæt på baglinjen men valgte alligevel at afslutte selv, til stor utilfredshed for indskiftede Christian Lundberg, der stod fri på midten. Lundberg var kommet på banen for Túlio, der havde spillet en middel kamp. Han er meget adræt og hovedstødsstærk, men boldomgangen var en smule for langsom, og når han skulle drible, kom han for tæt på sin modstander og blev derfor stoppet.

Effektfulde indskiftninger

Indskiftningen af Christian Lundberg og senere Thomas Kortegaard satte mere fut i AaBs spil, og der begyndte nu at komme en del kontrachancer som den førnævnte til Taz. Kortegaard kom ind for Jacob Sørensen og overtog den offensive midtbane fra Allan Gaarde, der røg ud i venstre side, mens Thomas Augustinussen blev skubbet over i højre side. Med de to stærke headere Túlio og Gaarde væk fra den offensive del af banen, begyndte medspillerne nu at spille bolden mere frem i stedet for at vælge den nemme løsning, en lang bold.

Med bolden på jorden og det velfungerende samarbejde mellem David og Lundberg genetableret, kom der mere snert over AaBs spil, hvilket gav flere afslutninger, især efter hurtigt omstillingsspil. Det kunne være blevet til flere afslutninger, men ofte blev der driblet en tand for meget i feltet, så mulighederne løb ud i sandet - eller hvad man nu skal kalde det fremragende græstæppe på Aalborg Stadion. Den mest seværdig afslutning kom fra Christian Lundberg, hvis saksespark gik en lille meters penge over mål.

Først med et kvarter igen blev kampen afgjort, da Thomas Kortegaard scorede sit første AaB-mål. Han modtog bolden på kanten af feltet ved et indkast og tog chancen udefra, hvorefter det flade skud blev rettet en smule af og gik ind ved stolpen. Kortegaard lavede nok en gang et rigtigt godt indhop og ligner en spiller, der vil presse sig på til startopstillingen, selvom konkurrencen til pladserne som venstre eller offensiv midtbane er hård. Han er forholdsvis hurtig på fødderne, har en god teknik og især et godt spark, og så arbejder han hårdt og er ikke bange for at gå ind i nærkampene, selvom han er en lille gut.

Kortegaard overtog den offensive midtbane fra Allan Gaarde, som igen var træt mod slutningen af kampen. Denne gang var han ikke så meget med i spillet, fordi spillet var for primitivt til at han kunne gøre sig gældende, men han fik alligevel vist sig som et mere end brugbart alternativ til Martin Ericsson. Han kommer sikkert til at spille i venstre side, når alle mand er klar, men er bedst centralt, hvor han har et større område at lave sine geniale pasninger på. Forhåbentlig har han snart kræfter til at spille en hel kamp.

Af gode præstationer kan desuden nævnes en meget solid defensiv med en Jimmy Nielsen som ankermand, som sjældent er set så aktiv ude i feltet. Offensivt var der ikke så meget at prale af, men nu har AaB fået nogle points på kontoen, så spillet burde kunne blive mere frigjort og dermed bedre. I hvert fald ser programmet for de næste tre runder spiseligt ud, med udekampe mod Herfølge og AGF og en hjemmekamp mod Viborg.