25/07-04 AaB-Midtjylland 1-2 (0-1)

Lagt p 26/07-04

AaB startede den nye sæson skidt med et 2-1-nederlag på hjemmebane til Midtjylland. Den første halve time var ikke nogen stor oplevelse, men efterhånden fik AaB bolden ned på jorden og dermed et fint overtag, men en stor fejl af en ellers storspillende Allan Gaarde gav Mohamed Zidan mulighed for at score sit andet mål, og så var kampen afgjort. Med nederlaget ligger AaB sidst i tabellen - sammen med Brøndby, som tabte tilsvarende til OB - efter første runde, hvor Esbjerg-Randers dog er blevet udsat på grund af Esbjergs Toto Cup-meritter.

Rodet start

Sæsonpremieren blev åbnet med stor set samme hold, som har spillet de to sidste optaktskampe, mod Ipswich på Aalborg Stadion samt Super Cuppen i Parken mod København. Kun i angrebet var der ændringer, idet Christian Lundberg og Thomas Augustinussen var blevet så klar efter deres småskader i optaktsfasen, at de kunne starte inde på bekostning af Tulio de Melo og nødløsningen Jacob Sørensen, som jo blev skadet i Super Cup-finalen. Opstillingen var som i førnævnte kampe med en flad midtbane, og denne midtbane fungerer bedre hver gang.

I starten af kampen var det nu ikke meget man så til midtbanen, for der blev spillet for meget med lange bolde, og dem havde Midtjyllands midterforsvar godt styr på. Derfor var midtjyderne en del i boldbesiddelse, men også AaB-forsvaret fungerede upåklageligt, så indledningen på kampen blev en lidt tam affære uden action i de to målfelter. AaB havde et par halve chancer, men Lundberg og Augu manglede lige det sidste i de afgørende træk eller førsteberøringer, så afslutninger blev det ikke til.

I den dårlige periode i starten af kampen blev bolden forsømt spillet langs græsset. Selv dybe stikninger på ydersiden af forsvaret blev spillet i luften, og så er de altså mange gange sværere at arbejde videre med. Inden bolden kommer under kontrol vil der som regel være kommet en modspiller til, og så er man straks under pres, hvorimod en bold ved græsset oftere modtages i balance, hvilket gør det noget nemmere at udfordre sin modspiller.

Bedre, fladere spil

Godt halvvejs inde i sæsonens første halvleg begyndte AaB langsomt at få greb om tingene. Bolden kom ned på jorden, og så flød spillet meget bedre. Angrebene fik nu en varighed, som gjorde det muligt for Allan K. Jepsen at skyde med frem i venstre side, hvilket også frigav Martin Ericsson, så han kunne komme til at bevæge sig i hele banens bredde. Dantas Welington i højre side havde været helt ude af kampen, men da bolden kom ned på jorden, viste han sig fra sin finurlige side og kom ofte forbi sin direkte modspiller, Nicolai Jørgensen.

Allan Gaarde strøede om sig med geniale pasninger, og han havde modet til at holde på bolden, indtil den rigtige åbning viste sig. Hans makker på midtbanen, Rasmus Würtz, er ikke så spektakulær i sit spil, men gjorde det også fornuftigt. Også han kan holde på bolden, men skal helst have front mod modspilleren for at kunne udfordre. Så er han til gengæld også så hurtig på fødderne, at de fleste må melde pas, og han kan komme til at aflevere bolden videre med en oftest kort aflevering.

At bolden kom ned på græsset skyldtes, at Allan Gaarde overtog styringen af spillet. I starten havde Trond Andersen sparket lange bolde konstant, men Gaarde gik mere ned i banen for at modtage bolden, og derfor kunne angrebene startes nedefra og ikke oppefra. Med bolden på jorden blev der plads til at Martin Ericsson, Allan Gaarde og Rasmus Würtz kunne gennemløbe midtjydernes midtbanekæde og dermed lægge spillet tættere på Peter Skov-Jensens mål, hvilket resulterede i flere indlæg. Afslutninger blev det godt nok ikke til mange flere af, men nu blev modstanderne truet lidt mere.

Midtjyllands hold består generelt af høje spillere, så de mange indlæg havde ikke så stor effekt. Indlæggene fra venstre side røg generelt for langt, hvilket betød at lille-bitte Welington skulle kæmpe med Nicolai Jørgensen om bolden, hvilket selvsagt ikke gav mange afslutninger. Fra højre side blev mange indlæg blokeret, og ellers blev de for lange, hvilket også gjaldt for Martin Ericssons frispark fra denne side. Augu og Lundberg har trænet for lidt i opstarten til, at de var skarpe nok til at opsøge chancerne på indlæggene, og desuden vidste de generelt ikke rigtigt, hvor de havde hinanden.

Chok lige inden pausen

Netop som man troede, AaB kunne gå til pausen med fuld kontrol over kampen, kom de bagud. Som ved de fleste bolderobringer hos Midtjylland blev bolden hurtigt spillet frem til Mohamed Zidan, som kunne løbe ned mod AaBs mål. Alene med Bård Borgersen og Trond Andersen og med Allan Gaarde i hælene så Zidan ud til at være løbet ind i en blindgyde, men med en hurtig snurretur omkring sig selv kom han i position til et skud, og fra kanten af feltet sparkede han med venstrefoden bolden op i modsatte hjørne, hvor Jimmy Nielsen kun nåede at få lappen på. Forhindre målet kunne han ikke, så AaB gik til pausen bagud 1-0.

Forsvaret havde ellers gennem hele kampen haft et glimrende tag på Zidan, som ikke fik plads til at bevæge sig med bolden. Især Bård Borgersen, som spillede direkte over for Zidan, gjorde med snævre og fysiske markeringer alt for at forhindre ham i at modtage bolden. Fik Zidan alligevel bolden, var der hurtigt tre AaBere over ham, så hans muligheder for at komme op i fart med sine driblinger blev forringede. At AaB kunne afsætte så mange folk til at omringe midtjydernes farligste våben skyldes, at han ofte ligger uden ret mange medspillere, når han modtager bolden, fordi Midtjyllands midtbane spiller ham så hurtigt, at de ikke kan nå at skubbe op. Desuden dribler han oftere end han spiller bolden, så faren ved at forlade sin modspiller er ikke større end som så.

Midtjyllands spil er ensidigt lagt an på at Mohamed Zidan skal afgøre tingene for dem. Selv hans giftige angrebsmakker Frank Kristensen bliver helt tilsidesat i bestræbelserne på at sætte Zidan op til scoring. Gennem hele kampen tror jeg ikke, de havde ét eneste indlæg, hvor Frank Kristensen havde muligheden for at komme til afslutning med hans gode hovedspil. Alt spil - hvilket mest vil sige kontraer - gik igennem midten, og for ikke at risikere alt for meget, sørgede de for at afslutte angrebene med skud udefra.

Langsommere spil, men stadigt overtag

Efter pausen fortsatte det gode spil fra AaBs side. Der gik kun tre minutter, før Thomas Augustinussen var tæt på at score, da Christian Lundberg sparkede forbi et indlæg fra Allan Gaarde, hvorfor bolden uventet røg forbi og ramte Augu på skinnebenet, hvorefter den gik lige uden om stolpen. Få minutter senere blev Augu sat ned på den højre midtbane, han spillede en stor del af foråret, da Welington gjorde plads for Tulio, som skulle øge hovedstødsstyrken oppe foran og på indlæg fra modsatte kant. Welington havde knapt rørt bolden i anden halvleg, så han blev ikke savnet.

Der gik da heller ikke mere end et par minutter, før Tulio havde scoret i sin hjemmebanedebut. AaB kom af sted i et kontraangreb, hvor bolden godt nok havde en del stationer, men altid blev spillet i banens længderetning. Via Gaarde og Ericsson endte den ude ved Allan K. Jepsen i venstre side, og Jepsen ventede et øjeblik, inden han med en perfekt aflevering hen over hovedet på Peter Skov-Jensen fandt Tulio, som blot skulle sætte pandebrasken på. Smukt mål, og en fortjent udligning.

Det flotte spil nåede ikke samme højder som før pausen, men AaBerne sværmede hele tiden omkring det midtjyske mål, dog uden at komme til de helt store, åbne chancer. Opspillet blev langsommere, fordi Allan Gaarde ikke fik sat sit aftryk som spilopbygger med sideskift og dybe afleveringer, og gennemløbene var der heller ikke kræfter til. Dermed var det kun Martin Ericsson der kunne skabe de farlige situationer, og derfor dalede AaBs niveau en tand.

Midtjylland havde en enkelt kontra, som gav Jimmy Nielsen mulighed for at vise sine evner på et Zidan-skud, da Trond Andersen gled i duellen i højre side. Ellers udløste kontraerne tit hjørnespark, hvilket var deres farligste våben og gav tre rigtigt store chancer, til Søren Skriver i første halvleg (overliggeren) samt to gange fra nyerhvervelsen Ajilore Oluwafemi (hurtig refleks fra Jimmy Nielsen samt et hovedstød langt forbi på åben chance) i anden halvleg. Indtil Allan Gaarde dummede sig.

Bommert kostede sejren

Med små tyve minutter tilbage tabte han bolden som bageste midtbanespiller, da han stod lidt for længe med bolden. Nyindkøbte Kwadwo Poku kunne udfordre et AaB-forsvar fanget ude af balance til at lægge pres på, og spille Zidan fri til skud i straffesparksfeltet, en afslutning der ramte stolpen og gik ind. Blot et par minutter senere havde Gaarde et tilsvarende boldtab, hvor han selv måtte redde situationen ved at rive Zidan omkuld, hvilket kostede et gult kort. I det hele taget var anden halvleg ikke nogen god oplevelse for Allan Gaarde, som lavede mange fejl og slet ikke kunne bringe sig selv i centrum for AaBs spil som før pausen. Det lignede træthed, og Gaarde har da heller ikke spillet en hel kamp siden marts, hvis man ser bort fra træningskampe.

Efter 2-1-målet magtede AaB ikke at true midtjydernes føring. Rasmus Würtz måtte udgå med et trælår, Gaarde var træt, og Christian Lundberg virkede heller ikke helt oppe i omdrejninger, hvilket sås ved, at han startede mange af sine løb for sent. Med så mange spillere på halv kraft og ikke den helt store klasse at spille ud med fra bænken, så man formåede ikke at sætte det ekstra tempo på, der skulle til for at vinde.

Med udskiftningerne af først Würtz og senere Gaarde skiftede man over til en diamant-midtbane med indskiftede Thomas Kortegaard i venstre side og Martin Ericsson forrest. Kortegaard gjorde et godt indhop med flere rigtigt gode indlæg, blandt andet til Christian Lundberg, hvis afslutning fra kort afstand blev reddet med en refleks af Skov-Jensen. Midtjylland havde god succes med at trække tempoet ud af spillet ved at holde lidt på bolden og spille ud i hjørnerne, og de kom til mange skud udefra, som var langt farligere end tidligere i kampen. Til sidst blev også Bård Borgersen smidt frem i angrebet, men AaB lignede ikke et hold, som kunne score, så uden de store sværdslag kunne Midtjylland køre sejren hjem og efterlade AaB på ligaens sidsteplads.

Til næste weekends kamp mod Nordsjælland er det forhåbentlig en noget friskere trup, vi får at se. Lundberg og Augu vil så have deltaget i træningen i længere tid og dermed være skarpere, Würtz vil være ovre sit trælår, Gaarde har det meste af en hel kamp i benene, og David Nielsen vil være tilbage i truppen og kan bidrage med noget vildskab i frontkæden. Der er altså god grund til at tro, at AaB kan blive bedre end mod Midtjylland, som regnes blandt medaljekandidaterne, men ikke viste sig bedre end AaB, selvom de vandt en lige kamp.