20/07-04 København-AaB 2-1 (1-0)

Lagt p 22/07-04

Da Hjalte Bo Nørregaard blev udvist efter en halv times tid af årets Super Cup-finale, havde AaB gode chancer for at løbe af med sejren, men i den sidste ende blev det København, der gik fra kampen som vindere. Manglende skarphed foran målet gjorde, at AaB kun scorede en enkelt gang, og når forsvaret er så passivt, at modstanderen kan lave to mål på langskud, er det altså ikke nok til sejr. Brasilianerne Welington og Tulio viste fine individuelle kvaliteter, men mangler endnu at blive spillet ind på holdet.

Bagkæden faldt, da Taz blev skadet

I fredags afprøvede AaB som noget nyt at spille fladt i midbanekæden, og det blev gentaget i Super Cuppen. Martin Ericsson spillede igen i venstre side med ret til at bevæge sig frit i det offensive spil, og i modsatte side gjorde Welington en fin figur. Jacob Sørensen havde også fået genvalg i angrebet, men han måtte skadet udgå allerede efter et lille kvarter, da han blev slagtet af Hjalte Bo Nørregaard. Christian Lundberg, som ikke var vurderet i stand til at spille en hel kamp efter at have døjet med lidt overbelastning og derfor indledte som bænkevarmer, afløste Taz som Tulios angrebsmakker.

Efter en halv time lavede Hjalte mere eller mindre samme nummer på Martin Ericsson, som dog slap uskadt. Hjalte Bo fik samme behandling som ved den første tackling - en advarsel - og så var der ikke mere Super Cup til ham. Dommer Claus Bo Larsen syntes at det var synd for København, at de måtte spille en mand i undertal resten af kampen, så kort efter udvisning forærede han dem et straffespark, da Tulio puffede en lille smule til en københavner efter et hjørnespark. Heldigvis for retfærdigheden fik Jimmy Nielsen med foden reddet Álvaro Santos' spark midt i målet, selvom han havde kastet sig til siden.

Indledningen af kampen havde været lige, måske med et lille overtag til AaB. København havde godt nok det meste spil, men AaBs forsvar stod højt på banen og fik bremset opspillet før det kunne blive farligt. Angrebene var ensidigt lagt an på dybe stikninger til Taz, men afleveringerne var for upræcise til at han kunne komme i løbedueller med forsvarsspillerne. Mens Jacob Sørensen lå til behandling, pressede København AaB-forsvaret længere tilbage, og derfor begyndte de nu at komme til afslutninger. Overtaget holdt, selvom AaB blev elleve spillere igen, og også da København blev ti.

AaBs bagkæde glemte at presse op og kom derfor til at stå lige foran eget felt, hvilket gav Københan mulighed for at kombinere på de steder, hvor der kan komme fare på færde. Med små, hurtige kombinationer centralt spillede de sig ind på kanten af feltet, hvor flade stikninger til dybdeløbende spillere gav pæne chancer eller riposter, der kunne afsluttes på. AaBs forsvar spillede ikke med den vante konsekvens, og derfor fik især Álvaro Santos lov til at bruge sin gode fysik og teknik. Lars Jacobsen udnyttede halvlegens allersidste chance af denne slags til at udplacere Jimmy Nielsen fra kanten af feltet, efter at både Trond Andersen, Bård Borgersen og Martin Ericsson havde haft mulighed for at genere Santos i optakten. Bolden strøg lige forbi tre forsvarsspillere på vejen ind, men ingen af dem kunne nå at gribe ind. Inden da havde Jimmy haft fire gode redninger på afslutninger inde i feltet, på afslutninger fra Michael Silberbauer, Bo Svensson, Hjalte Bo Nørregaard og Martin Bergvold.

At spillerne ikke var helt oppe i gear på grund af kampens forholdsvis lille betydning sås også af, at København fik et par af deres chancer på kontraer efter opspilsfejl. Da Jimmy Nielsen reddede straffesparket, så man heller ikke samme indspiste glædesudbrud som normalt, men blot et smil på læben. Desuden havde København flere tamme skud udefra, og disse muligheder ville normalt blive blokeret, men opdækningen var ikke hård nok.

Gode brasilianere

AaB havde også haft sine chancer, og især Welington må græmme sig over den mulighed, han misbrugte. Bolden blev spillet over til ham fra venstre side, men afslutningen blev helt skæv. Welington havde mod Ipswich tre af den slags skæverter, og havde tidligere på halvlegen haft et lige så skævt skud på en mindre chance. Han dribler ellers fantastisk godt og kan fra stående fod og helt ude ved sidelinjen nemt snyde to modstandere og komme til indlæg, men indlæggene mangler en del, og hans skud er en mindre katastrofe. Også defensivt arbejder han fint, men er ikke helt god til at vurdere, hvornår det er muligt at spille sig ud af situationerne, og hvornår der skal spilles med mindre risiko. Alt i alt er han en spændende spiller, der med lidt tilvænning godt kan gå hen og blive en gevinst for AaB.

Hans landsmand Tulio gjorde det også pænt, men er naturligt nok ikke inde i løbemønstrene på holdet, og kommunikationen er svær, når nu han ikke snakker eller forstår dansk. Mens Jacob Sørensen har været hans makker, har det ikke været så tydeligt, fordi han ikke er vant til at være angriber, men da Christian Lundberg kom ind, begyndte det at skinne i øjnene. Lundberg er om nogen angriber, og tilmed meget afhængig af at få de rigtige bolde, og det kunne Tulio ikke altid give ham, fordi de ikke forstår hinanden endnu og endvidere ikke kan kommunikere tilstrækkeligt godt med hinanden. Tulio har dog vist gode individuelle kvaliteter i form af hårdt arbejde, nærkampsstyrke og godt hovedspil, men for begge brasilianere gælder, at de skal bruge noget tid for at kunne vænne sig til fodbolden i Danmark og i AaB og til, hvordan holdkammeraterne bevæger sig.

AaBs første chancer kom i de første minutter, hvor et godt pres omkring en dødbold efter et Allan Gaarde-skud førte til halve afslutninger fra blandt andet Welington, Gaarde og Trond. Senere havde Allan K. Jepsen et skud bagest i feltet, som røg langt over, Lundberg havde to chancer, hvor han blev dømt off-side, Tulio snittede et fladt hjørnespark lige forbi stolpen, og så var der altså Welingtons helkikser efter flot spil af Jepsen og Ericsson i venstre side.

For få mål på mange chancer til sidst

I anden halvleg var det AaB, der havde bolden mest, og som kom frem til flest chancer. København havde dog stadig afslutninger udefra, og de blev oftest skabt på enkeltmandspræstationer, hvor AaB-forsvarerne var for passive og lod sig skubbe væk. København har en offensiv bestående af hurtige og pågående spillere, så de havde rig mulighed for at lave gode kontraer. Havde AaBerne været mere agressive, kunne bolden være erobret højere oppe, og spillerne havde sparet en masse kræfter, fordi de ikke hele tiden behøvede at løbe hjem for at forsvare. Og det gælder ikke kun forsvarsspillerne, det gælder hele holdet.

København havde to farlige forsøg, og det første kom midt i halvlegen, hvor Todi Jónson i forvirringen efter et hjørnespark upresset kunne heade bolden ned for fødderne af Ole Tobiasen, som lige så upresset kunne sparke den ind fra kanten af feltet. Den anden situation var i overtiden, da Jónson slap igennem, men Jimmy Nielsen var hurtigt ude og forhindre ham i at komme til afslutning, hvorefter Trond Andersen kunne opsnappe tværpasningen.

Bagud 2-0 så det svært ud for AaB, men to minutter efter målet reducerede Bård Borgersen. Allan Gaarde vandt hovedstødsduellen ved et hjørnespark, og bolden røg bagest i feltet til Bård, som med siden til målet vippede bolden tilbage i feltet, men afleveringen blev lidt skæv og røg over Rabóczki og ind. Inden København øgede føringen havde der været småforsøg på udligning på et frispark fra Gaarde, som gav ripost til Christian Lundberg, og et fra Jepsen, som blev reddet, selvom det sad helt oppe i målhjørnet.

Ellers var spillet karakteriseret af, at det gik for langsomt. Kun Allan Gaarde og Martin Ericsson samt angriberen Tulio kunne spilles bagved midtbanekæden, og ingen af dem kom helt i bund med deres løb. Derfor blev det til få farlige situationer i feltet, hvilket også hang sammen med, at de indlæg, der kom fra kanterne, blev afværget af et talstærkt og hovedstødsstærkt forsvar. Den største chance kom, da Martin Ericsson sendte Tulio og Lundberg fri med Rabóczki, men en forsvarsspiller kom imellem og blokerede afleveringen til en ikke helt godt placeret Lundberg.

Mod slutningen af kampen satsede AaB mere på lange bolde frem til indskiftede Thomas Augustinussen og Allan Gaarde, som lagde sig længere frem. Det gav flere chancer, og Lundberg var tæt på at score, men headede Welingtons indlæg mod forreste stolpe over. Lundberg havde også et lob fra kanten af feltet, som lige røg over, og to snævre off-sides, den ene efter en genial detalje af Gaarde. Desuden havde han en chance, hvor han tog et træk for meget og derfor blev blokeret. På en god dag havde han scoret et par mål i sådan en kamp, men efter et stykke tid ude med en mindre skade var han ikke helt skarp.

I allersidste minut ramte Thomas Augustinussen stolpen ved et resolut spark på en løs bold efter endnu en lang fremlægning. Returen lå lige nøjagtigt så langt fra Christian Lundberg, at han ikke kunne nå den, og dermed endte Super Cup-finalen med en sejr til det hold, som i sidste sæson endte som både mestre og pokalvindere.

Der skal også lige knyttes en kommentar til græsplænen i Parken, som var blevet udskiftet tre uger inden kampen. Banen var ikke et så godt hold som København værdig, for den var ujævn, hvor samlingerne mellem græsrullerne var. Desuden måtte spillet stoppes i flere minutter i første halvleg, fordi der var et kæmpe hul foran straffesparksfeltet. Og så kalder de jyder for bonderøve...