Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Grækenland i finalen

Lagt p 01/07-04

Finalekampen kommer til at stå mellem de samme to hold som åbnede turneringen. Portugal trak igen det længste strå, mens Grækenland sensationelt er gået hele vejen til finalen efter aldrig før at have vundet en kamp ved en slutrunde.

Tæt kamp mellem Portugal og Holland

Værtsnationen viste, at de også kan spille kynisk fodbold, da de slog et ikke helt velfungerende hollandsk landshold 2-1 i semifinalen. Hjemmeholdet satsede mest på at komme af sted i kontraer, og her var Ronaldo og især en oplagt Figo store trusler på kanterne, hvorfra de enten lagde indlæg til Pauleta og arbejdsomme Maniche eller trak ind i banen og afsluttede selv. I den anden ende af banen kom Holland ret enkelt ned omkring straffesparksfeltet, men herfra fik de ikke lov til ret meget.

Portugals mål kom noget atypisk begge efter hjørnespark, som følge af kæmpe koncentrationssvigt i den hollandske opdækning. Det første mål scorede Christiano Ronaldo, som uhindret kunne heade bolden i mål fra kort afstand, mens Maniche stod for det andet, da han fra kanten af feltet sparkede bolden op i modsatte hjørne efter et hurtigt taget hjørnespark, hvor ingen hollændere nåede ud og presse ham. Hollands mål var et selvmål af Jorge Andrade, som ville forhindre Ruud van Nistelrooij i at komme til afslutning og istedet kom til at løfte bolde over Ricardo. Derudover scorede van Nistelrooij et mål, hvor han desværre for Holland var en knivspids offside på Overmars' stikning. van Nistelrooij har efter kampen langet voldsomt ud efter dommer Anders Frisk, som han kalder en hjemmedommer, og det vil jeg give ham ret i.

Den portugisiske sejr blev skabt på en kompakt defensiv, som forhindrede Holland i at spille sig igennem på midten og især over kanterne, og på kontraerne havde de meget mere held med at komme til afslutninger end hollænderne. Der blev frigivet tilstrækkeligt med folk til at spille sig frem til chancer, og samtidig var spillerne enkeltvis dygtige til at sætte sin direkte modspiller af. Det kunne være blevet til mange flere chancer, men Jaap Stam viste, at han nok er verdens bedste forsvarsspiller. Jeg synes, han var udviklet sin teknik og kølighed med bolden, og selvfølgelig har han ikke mistet sin hovedstødsstyrke, nærkampsstyrke og hurtighed. En forsvarsspiller med sådan nogle evner er vigtig for et offensivt indstillet hold, som gerne vil holde bolden i egne rækker, fordi lange afleveringer ofte vil blive opsnappet, og fordi bolderobringer kan bruges konstruktivt.

Grækenland overraskede igen

Den anden semifinale stod mellem turneringens store overraskelse Grækenland og Tjekkiet, som indtil da havde vundet alle deres kampe. Som mod Danmark lagde Tjekkiet hårdt ud med at lægge pres på, og det gav 4-5 store chancer det første kvarter, men igen gav det ikke gevinst, og modstanderen kunne arbejde sig ind i kampen. Resten af halvlegen spillede Grækenland det bedste fodbold, men blev aldrig rigtigt farlige.

Der var stor forskel på, hvordan de to hold angreb. Tjekkernes spil mindede mest om håndbold, hvor bolden blev spillet omkring modstandernes felt, hvor der på et tidspunkt forsøges et gennembrud eller et indspil til en angriber. Grækerne var mere direkte, forsøgte hele tiden at spille i banens længderetning, og afsluttede så snart chancen bød sig. På den måde er risikoen ved boldtab ikke ret stor, fordi der bliver tid til at komme hjem, og fordi de fleste holdkammerater er bag den mand, som afslutter.

Anden halvleg blev en lang, kedsommelig affære, hvor ingen af holdene tog nogen som helst risici og derfor blandt andet lavede et hav af frispark. Først med ti minutter igen kom der lidt gang i sagerne, og tjekkerne kom frem til to-tre store chancer, som dog alle blev misbrugt. Dermed sluttede kampen 0-0, og der skulle Silver Goal til for at afgøre tingene. Her blev Grækenland pludselig farligere end de havde været hele kampen, og i sidste minut afgjorde Traianos Dellas kampen, da han headede Vasilis Tsiartas' fremragende hjørnespark i mål. Tsiartas havde allerede en gang vist prøver på sin velkendte sparketeknik, da han lagde en perfekt frisparksbold, som blev headet lige på Petr Cech i målet.

Tjekkiet spillede ikke op til deres bedste, og det har de faktisk haft lidt svært ved lige fra starten. I alle tre puljekampe kom modstanderne foran, inden man gav los og spillede det gode fodbold, de kan. Kvartfinalen mod Danmark var heller ikke noget festfyrværkeri, men denne gang scorede de det første mål og var effektive herefter. I femte forsøg gik det altså galt, fordi modstanderne var smarte nok at vente med at komme foran til det var for sent at komme tilbage.

Mere i samme kategori

Indlæg om EM 2004

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk