En speciel en

Lagt p 22/02-07

En halv meter sne på et døgn er mere end det offentligt transportsystem har kunnet klare, og da det samtidigt er mere eller mindre livsfarligt at begive sig ud på vejene på cykel, har jeg måttet holde snefri i dag. Jeg har benyttet lejligheden til at læse en bog ved navn 'José Mourinho', hvis indhold de fleste fodboldfans i det store hele vil kunne gætte indholdet af.

Bogen er fra 2004, og selvom jeg har haft den i et stykke tid, har jeg ikke fået den læst før nu. 2004 var året hvor Mourinho og hans Porto-mandskab vandt Champions League, hvorefter den succesrige træner skiftede til Chelsea. Derfor er der naturligt nok ikke noget at berette fra hans nuværende klub, hvor han har fortsat trofæhøsten.

'José Mourinho' spænder således kun over de fire år, der gik fra hovedpersonen forlod assistenttrænertilværelsen i FC Barcelona uden at have et job på hånden til han stod med pokalen med de store ører. Det betyder dog også, at der ikke berettes om hans unge år, hvor han allerede som knægt lavede kamprapporter for sin far, der også var fodboldtræner, om hans tid på idrætsstudiet, eller om hans rolle som tolk for Bobby Robson og senere Louis van Gaal, som langsomt kastede mere og mere træneransvar af sig.

Mourinho havde hele tiden været en ambitiøs og systematisk træner, der hver eneste dag nedskrev de tanker, han havde gjort sig om taktik, træning, mandskabsbehandling og så videre. Da han stoppede i Barcelona, satte han sig ned og omskrev disse notater til sin hemmelige 'Bibel' (det er ikke et navn, han selv har fundet på eller anvender), som udgør drejebogen for hans trænergerning.

Efter et par måneders ufrivillig ferie blev José Mourinho ansat som cheftræner i Benfica, som lige havde fyret deres træner efter en dårlig sæsonstart. Mourinho fik sat skik på holdet og førte lige så stille holdet opad i rækken, men da klubben skiftede præsident, havde den nye i embedet andre planer på trænerfronten. Mourinho forlod Benfica efter kun ni kampe (hvoraf de fem havde givet sejr) med en 3-0-sejr over lokalrivalerne fra Sporting, da han følte sig dårligt behandlet af den nye bestyrelse.

União Leiria ansatte den unge træner fra starten af næste sæson, hvor han førte midterholdet op på en fjerdeplads og omstillede den traditionelle midterklub til at spille på egne præmisser. Dette imponerede ledelsen i FC Porto så meget, at de godt midtvejs i sæsonen hentede det forholdsvist uprøvede navn ind i storklubben, der var i gang med deres tredje sæson i træk uden trofæer, hvilket er helt uhørt på de kanter.

Mourinho brugte resten af sæsonen på at forberede holdet til næste sæson og rydde op i spillertruppen, hvilket ikke alle spillere var lige imponerede over. Trods uambitiøse spillere og diverse skærmydsler formåede han at bringe Porto op på en tredjeplads, som gav adgang til europæisk fodbold året efter. Her havde han så fået samlet en gruppe af spillere, som var indstillet på at holdet kom først, og efter tre trofæløse sæsoner gik klubben nu hen og vandt både ligaen, pokalturneringen og UEFA Cuppen.

Sådanne resultater er svære at overgå, men året efter blev det såmænd til en sejr i supercuppen, en ny ligatitel og en Champions League-triumf, mens pokalturneringen endte med et finalenederlag til Benfica. Herefter ville hele verden have fat den stadig kun 41-årige træner, som afviste tilbud fra blandt andre Inter og Liverpool for at slutte sig til Roman Abramovich's storstilede og langsigtede projekt i Chelsea, hvor presset på træneren næppe bliver større.

Bogen, som blev en bestseller i hjemlandet Portugal da den udkom, giver et godt indblik i det spil, der foregår på ledelsesgangene, i pressen og i spillertrupperne i fodboldverden, hvor der foregår mange ting bag om ryggen på folk. Samtidig får læseren lov at snuse lidt til de taktiske overvejelser, der rumsterer i en træners hovede, samt de meget systematiske analyser, som i hvert fald nogle trænere gør brug af for at forberede sine spillere bedst muligt på de kommende modstanere.

Folk der har fulgt José Mourinho ved, at han ikke er bange for at sige sin mening, og hans kompromisløse holdning har også givet anledning til en konflikt i ny og næ (eller lidt oftere end det), hvilket blandt andet har afstedkommet en række alvorlige beskyldninger i pressen og tilmed en mordtrussel.

Hans principfasthed og målrettethed har dog været en væsentlig årsag til hans status som en af verdens bedste trænere (om ikke den bedste), og hans resultater i alle fire klubber, han har været i, taler for sig selv. José Mourinho er helt sikkert 'a special one' som person og i særdeleshed som træner. Hvis jeg var halvt så dygtig som ham, ville han være dobbelt så dygtig som mig.