Efteråret 2006 - spiller for spiller

Lagt p 02/03-07

I modsætning til forårssæsonen er det i efteråret lykkedes at holde stammen på holdet intakt over hele sæsonen, hvor der især har været få rokeringer i en stærkt forsvar bestående af målmand Jimmy Nielsen samt Allan Olesen, Danny Califf, Kasper Risgård og Michael Jakobsen. Efter Thomas Augustinussens skade har den centrale midtbane bestået af Rasmus Würtz og Fredrik Winsnes, og Siyabonga Nomvethe er kommet ind på holdet på den modsatte kant af Mattias Lindström. I angrebet har Jeppe Lund Curth og Cacá på skift optrådt som makker til Rade Prica, men manglen på mål har gjort, at der har været en del rokeringer i den offensive del af holdet undervejs i kampene.

Udover de nævnte har Thomas Kortegaard og Chrys været nogenlunde faste bestanddele af truppen, mens det er blevet til mere begrænset spilletid for Martin Pedersen, Simon Bræmer, Thomas Enevoldsen, Jens-Kristian Sørensen og Patrick Kristensen. Poul Hübertz skiftede til Millwall inden han nåede at få spilletid, de to færinger Jón Rói Jacobsen og Súni Olsen har været helt eller delvist ude af spillet på grund af skader, og Kenneth Stenild Nielsen har været udlejet til Hjørring. Herudover har Darlan Pinto Pontes, Mahmoud 'Muddi' El-Hajj og reservemålmand Casper Jacobsen ikke opnået spilletid på førsteholdet.

1. Jimmy Nielsen, 19 kampe

Anførerens efterårssæson har symboliseret hele holdets sæson. Det startede egentlig meget godt og selv da defensiven begyndte vakle holdt han sit niveau, men mod slutningen begyndte usikkerheden at snige sig ind, og han kostede et par mål. Dette skete i takt med at han begyndte at få problemer med hoftebøjeren og lysken, hvilket helt afholdt ham fra at tage udspark den sidste halvanden måned, og sikkert også har kostet på træningsbanen. Den gammelkendte usikkerhed i luftrummet i et tæt pakket straffesparksfelt er der ikke ændret det store på, men det samme gælder heldigvis mand-mod-mand-situatinerne, hvor han stadig er kold som en is, og de lynhurtige reflekser på stregen. Da holdets presspil smuldrede og modstanderne fik flere skud på mål, måtte Jimmy Nielsen stramme sig an og hive flere afgørende redninger op af ærmerne, og selvom han så skidt ud ved et par mål mod Nordsjælland og København, har han helt sikkert reddet flere point end han har kostet.

4. Danny Califf, 19 kampe

Sammen med Jimmy Nielsen er amerikaneren, der er kommet ind omkring landsholdet igen, den eneste spiller med fuld spilletid i foråret. I modsætning til forårssæsonen har der ikke været så mange udskiftninger i forsvaret i løbet af turneringen, og det har givet mere sikkerhed i de bageste geledder. Der opstod godt nok en del småfejl i starten, men efterhånden er samarbejdet med den nye centerforsvarer Kasper Risgård kommet godt op at stå. Uden at fornærme nogen kan man godt kalde Danny Califf for arketypen på en centerforsvarer, idet han er kompromisløs og aggressiv i nærkampene og god i luften, mens han ved jorden også er ganske hurtig i vendingerne. En dybt seriøs idrætsmand med en fedtprocent på 3 (Lance Armstrongs var 4, da han vandt Tour de France!), der om nogen forstår at passe og pleje sin krop, hvilket også betyder at han fysisk er på toppen og klar til de mange dueller. Uden at det er blevet til scoringer har han været med til at lægge offensivt pres ved dødbolde, men i spillet med fødderne er han ikke det helt store sus, omend han ikke er nogen hæmsko for spillet heller.

2. Michael Jakobsen, 18 kampe, 3 mål

Michael Jakobsen har fra denne sæson måttet indstille sig på en ny position, idet han med en enkelt karantænedag som undtagelse er startet alle kampe som venstre back. Sammenlignet med Allan K. Jepsen, som i mange år havde monopol på denne plads, er U/21-landsholdets nye anfører en noget mere defensivt orienteret back, som først og fremmest har sine styrker en mod en, hvorfor hans modstander sjældent kommer til indlæg. God balance, forudseenhed, kropsstyrke, vilje og hurtighed er årsagerne til denne evne. Til gengæld er han afhængig af at kantspilleren i hans side ikke forsvinder alt for meget fra sin plads, for så kan han godt komme i tvivl, om han skal gå frem og presse eller falde tilbage i firekæden. Offensivt bliver det ikke til så mange fremstød, men når han går med frem, er det med hundrede procent indsats. Det betyder, at der der skal mere end almindelig god vilje til at tage bolden fra ham, og at han ofte kommer helt til baglinjen inden han slår sine rigtigt gode indlæg. Og så er det blevet til tre mål på hovedstød, hvoraf de to har været i forbindelse med standardsituationer.

21. Kasper Risgård, 18 kampe, 1 mål

Efter fire kampe og en Viasat Cup-turnering i midterforsvaret som ballast har Kasper Risgård efter flere års tilløb bidt sig fast på AaB's bedste mandskab i sin nye rolle. Sin fortid som teknisk stærk offensivspiller har han ikke lagt bag sig, og det gør ham i stand til at optræde som den boldspillende midterforsvarer, der kan føre bolden frem på egen hånd eller sætte spillet i gang med fremadrettede afleveringer langs jorden. Optræder selvsikkert med bolden og er trods sin position ikke bange for at spille de svære afleveringer eller at sætte en modspiller af med en dribling. Den manglende rutine i midterforsvaret afstedkom en del småfejl i starten af sæsonen, men efterhånden kom samarbejdet med Danny Califf til at fungere fortræffeligt. En klog fodboldspiller, som hurtigt lærer af sine fejl og også har kastet sin overivrighed fra sig, så han nu sjældent bliver fanget ude af position. Havde det ikke været for overbelastningsproblemer i knæet, der kostede halvanden kamp, havde også Risgård spillet fuld tid hele efteråret. En lille fejl kostede et mål i efterårets sidste kamp i Vejle, men han gjorde fejlen god igen ved at score sit eneste sæsonmål kort før tid.

16. Allan Olesen, 15 kampe

Holdets alderspræsident hører til de sikre startere, men er på grund af sygdom og småskader gået glip af fire kampe gennem efteråret. I disse fire kampe er der gået elleve mål ind, mens der i de resterende femten kampe kun er gået ti mål ind på Jimmy Nielsen, og aldrig mere end ét mål pr. kamp. Statistikken vidner om at højrebacken hører til de vigtigste spillere på holdet, hvilket naturligvis også hænger sammen med, at der ikke findes en oplagt erstatning i AaB-truppen. Den tidligere landsholdsspiller er først og fremmest stærk i det defensive, hvor han mand mod mand ikke er til at komme forbi, og samtidig er han god til at komme ind og bakke op, når modstanderne laver indlæg eller spiller sig igennem i modsatte side, ligesom han snakker meget for at hjælpe medspillerne på plads. Ikke den mest offensive back, men kommer da med frem i ny og næ, og så længe han ikke skal løbe med bolden, er han meget rolig og lader sig ikke presse til dårlige afleveringer. Det gør ham til en god støttespiller, som giver kantspilleren foran ham frihed til at udfordre på egen hånd.

3. Martin Pedersen, 5 kampe

Den lille venstreback er efter sidste sæsons lejemål i SønderjyskE vendt tilbage til AaB, hvor det er blevet til en begrænset mængde spilletid. To gange har han været med fra start, og tre gange er han kommet ind fra bænken uden at gøre noget specielt væsen af sig. Den ene kamp fra start var som højre back, hvor han vender forkert fordi han er venstrebenet, og det går ud over afleveringerne frem ad kanten, hvorfor kantspilleren har sværere ved at blive sat i scene. Heller ikke på favoritpladsen i venstre side blev det helt godt, fordi han trods sin tekniske styrke alt for ofte vælger at slå bolden bevidstløst fremad i luften. Defensivt er han meget aggressiv og lader ikke sin modspiller komme først på bolden.

7. Mattias Lindström, 18 kampe, 2 mål

Den pludseligt usandsynligt korthårede svensker har i efteråret spillet noget af det bedste fodbold, han har vist i AaB-trøjen. Godt nok har der været dårlige kampe imellem, men han er begyndt at skrue lidt ned for sværhedsgraden på de dage, hvor tingene ikke helt lykkes for ham, og derfor er bundniveauet hævet. At han ikke tager så mange chancer i sit spil betyder, at backen bag ham også tør gå med frem og udnytte de frie rum, der bliver skabt, når han søger ind i banen. Efter altid at have spillet i højre side er Mattis Lindström i efteråret også blevet brugt som venstrekant, hvilket han er sluppet godt fra. Det bliver selvfølgelig ikke til så mange indlæg fra den side, men eftersom hans indlæg er dalet noget i kvalitet siden han kom til klubben, er tabet ikke helt så stort. Præcisionen i afslutningerne er ligeledes blevet ringere, men med to mål sidst på efteråret fik han brudt lidt af måltørken, som havde varet i et års tid, så måske er der bedre tider på vej på sparkefronten. Lindström har fremragende førsteberøringer og er skarp i udfordringerne, men har det qua sin manglende hurtighed svært overfor meget hurtige modspillere. Defensivt arbejder han utroligt hårdt og er rigtigt god i presspillet, hvor han både kan presse boldholderen og skærme af på samme tid, og også vinder mange bolde. Det hårde arbejde går ikke ud over offensiven, hvor man altid kan regne med at finde ham i angrebsspillet, hvor han løber meget i feltet og i frie rum.

8. Fredrik Winsnes, 18 kampe

Den lille norske midtbanespiller startede sæsonen som venstre midtbane, hvor i øvrigt hele syv forskellige spillere har optrådt i startformationen på de 19 kampe. Den imponerende stærkt spillende midtbaneformation med Winsnes, Augustinussen, Würtz og Lindström blev desværre ødelagt af Thomas Augustinussens knæproblemer, hvorfor Winsnes blev rykket ind i det centrale område og optrådte der det meste af halvsæsonen. Som oftest optræder han med stor autoritet på midtbanen, hvor han er utroligt god til at beskytte bolden og med sideskift sætter spillet godt op som spilfordeler. Men en god venstrefod er han også manden bag en stor del af standardsituationerne, ligesom han slår gode indlæg, når han bevæger sig ud i venstresiden, og i øvrigt med sine hurtige fødder er en god dribler også. I virkeligheden ville han sikkert gerne indtage en mere offensiv rolle og være med i endnu flere angreb, men lader pænt Rasmus Würtz tage sin del af de offensive løb, så der kommer en god vekselvirkning fra midtbanen.

22. Rasmus Würtz, 18 kampe, 4 mål

Bortset fra tre minutter og en karantænedag har skibonitten opnået fuld spilletid i et efterår, hvor han også ser ud til for alvor at have bidt sig fast i landsholdstruppen. Han fortsætter sin udvikling i det offensive spil, hvor der kommer flere og flere fremadrettede afleveringer og dybe løb. Samtidig er han blevet bedre til at holde fast i bolden og beskytte den, men han kæmper stadigvæk en smule med sine førsteberøringer, som ikke altid giver ham det optimale udgangspunkt for næste aktion. Har et godt skud fra distancen men bruger det for lidt, og faktisk har ingen af hans fire mål været på langskud, selvom han var tæt på med et skud på overliggeren mod Vejle. Det er blevet til en enkelt scoring fra nært hold og tre på straffespark, men har også præsteret at brænde et af slagsen. Winsnes brændte dog kampen efter, og så fik Rasmus Würtz hvervet tilbage. En stor profil, som altid har været supergod i det defensive, men også er blevet meget mere synlig i det offensive spil.

15. Siyabonga Nomvethe, 17 kampe, 2 mål

Sydafrikaneren kom til klubben langt fra topformen, men fik med nogle afgørende aktioner gjort opmærksom på sig selv, når han kom ind fra bænken. En fantastisk hurtig og atletisk spiller med skarpe driblinger og fremragende indlæg. Der er dog også en bagside af medaljen, for defensivt er der ikke meget arbejde i Nomvethe, hvilket er gået ud over det aggressive presspil, der fungerede så godt i starten af sæsonen. Derfor har han også været forsøgt som angriber i enkelte kampe, så han ikke kostede organisationen bagude, men han har det ikke så godt med en mand i ryggen, hvilket også er et problem mod meget aggressive backs, der ikke lader ham få kontrol over bolden. De første optrædener i startopstillingen var som venstrekant, men på denne position har han det med at løbe ind i blindgyder i modstandernes centrale område i stedet for at gå til baglinjen, så han fungerer klart bedst i højre side. Efterhånden fik han spillet sig i form til at tage sin del af slæbet defensivt, ligesom holdet blev bedre indstillet på at kompensere for det manglende arbejde, men så fik han et tilbagefald med skaden mod Brøndby. Resten af sæsonen blev halvskidt fra hans side, men omvendt fortsatte han med at lave afgørende aktioner af høj klasse. Det kunne være spændende at følge ham i topform, for han har helt sikkert noget ekstraordinært i sig.

36. Thomas Kortegaard, 14 kampe

Det så ud til at Thomas Kortegaard havde spillet sig ind som fast venstre back i foråret, men han måtte i efteråret se sig distanceret på denne plads af Michael Jakobsen, hvorfor han mest optrådte som indskifter. Til at starte med blev det mest til indskiftningstjanser, når Siyabonga Nomvethe var kommet ind og havde skaffet en føring, hvorefter der var brug for spillere med mere arbejde i. Senere var indskiftningerne oftest på midtbanen, fordi Thomas Augustinussen ikke kunne spille for fuld damp. Tre af de fem optrædener i startopstillingen har været som højre back, hvor han ligesom Martin Pedersen har svært ved at spille frem ad linjen, men mand mod mand har han gjort det godt og haft overtaget mod sin direkte modspiller, selvom han lidt tyndt måtte indkassere en udvisning mod Randers. Ellers har han optrådt på midtbanen, hvor han både centralt og på venstrekanten har gjort det godt og været god til at finde frie områder. Det har tidligere knebet for ham at gøre sig fri, når han har spillet på kanten, men her er han blevet bedre til at variere sit spil, så han også løber ind i midten og deltager.

9. Thomas Augustinussen, 11 kampe, 1 mål

Årets AaB'er fik en god start på sæsonen, men et løberknæ satte ham langsomt ud af spillet, og til sidst var det nødvendigt med en indsprøjtning binyrebarkhormon for i det mindste at få ham klar til forårssæsonen. Spillet har fungeret noget nær optimalt når Thomas Augustinussen har været fit, mens man tydeligt har kunnet set hans betydning, når han ikke har været med. Især i presspillet har han med sit knaldhårde arbejde sammen med resten af midtbanen sørget for at der næsten ikke var noget at lave i forsvaret, mens de mange bolderobringer har gjort det lettere at komme hurtigt til afslutning. I sæsonens fjerde kamp opnåede Silkeborg lige så mange indlæg og dødbolde som de tre foregående modstandere tilsammen, fordi Augustinussen ikke var med, men da han kom ind efter en time, kom AaB i fuld kontrol, og han scorede selv et mål. Det blev også til et afgørende indhop i Esbjerg, men ellers begyndte han at virke rusten på grund af den manglende træning, og til sidst var der ikke mere at gøre. Ærgerligt for den stærke midtbanespiller, der i foråret var kommet ind omkring landsholdet og udgjorde en vigtig brik på AaB's hold. I forhold til Rasmus Würtz havde Augu en mere offensiv rolle og kunne ofte spilles igennem kæderne, ligesom hans hovedstødsstyrke både defensivt og offensivt var af stor betydning.

24. Jens-Kristian Sørensen, 6 kampe

Sjældent har man set så rolig en 19-årig spiller som 'Farmer', der spiller som om han har flere hundrede superligakampe på bagen, selvom førsteholdskarrieren begrænser sig til seks ligakampe og en pokalkamp. Både i forsvaret og på midtbanen spiller han med stort overblik, og samtidig tør han holde fast i bolden indtil der bliver plads til at slippe konstruktivt af med den. Efter et par korte indhop og godt tre kvarter i pokalkampen mod førstedivisionsmandskabet Fredericia fik han sin ilddåb i startopstillingen mod Nordsjælland, hvor han spillede en flot kamp og uden vanskeligheder gled ind i samarbejdet med Danny Califf. Der var dog lidt problemer med hurtigheden og kropsstyrken, hvilket naturligvis også hænger sammen med, at han spillede over for superligatopscorer Morten Nordstrand, som er begyndt at snuse til landsholdet. Kampen efter var der genvalg, men Jens-Kristian Sørensen optrådte denne gang på midtbanen, da Rasmus Würtz havde karantæne i kampen mod København. Her leverede han en ny god indsats, hvor han spillede roligt og sikkert og lod Fredrik Winsnes om de offensive tiltag.

23. Thomas Enevoldsen, 1 kamp

Spilletiden for den offensivt indstillede midtbanespiller begrænsede sig i efteråret til små fem minutter i sæsonens sidste kamp i Vejle. Da havde AaB allerede lavet en sen udligning, så ikke en gang udligningen kan han prale af at have været med i.

10. Rade Prica, 18 kampe, 5 mål

Det svenske nyindkøb lagde hårdt fra land med to scoringer i debuten og en i hver af de tre efterfølgende kampe, men herefter blev det ikke til flere mål, og langsomt sivede selvtilliden ud af ham. Det resulterede i at han begyndte at lave flere tekniske fejl, faldt lidt ud af kampene, og reagerede langsommere og virkede ubeslutsom i de afgørende situationer. Før da havde Rade Prica vist sig som en bomstærk angriber, som i kraft af sin hovedstødsstyrke, kropsstyrke og bestemthed i nærkampene udgjorde en fremragende spilstation fremme på banen. Hans rolle er dog ikke kun som target man, for han er hurtig nok til at true dybt også, og her gør hans fysik ham også umulig at komme i nærheden af. At han samtidig kan afslutte med både højre og venstre ben - og i øvrigt også har blik for medspillerne - gør ham svær at dække op, når han vel at mærke tror på sig selv. Denne tro havde han i starten, hvor han stort set ramte målet på hver eneste afslutning, men efter en periode hvor han ramte træværket i stedet endte han med at sparke forbi målrammen. Det skal dog nævnes, at han i den middelgode periode stadig var en vigtig brik for holdet, og at han tilkæmpede sig straffespark mod Randers og fejlagtigt fik et mål annulleret mod Brøndby. Prica var ude af form da han kom til klubben men levede på gejsten, men da han blev småskadet undervejs og ikke kunne træne igennem, kunne han ikke holde sit lovende niveau, hvilket gik ud over humøret. Forhåbentlig får han det tilbage inden foråret starter, for så er han en superangriber.

14. Jeppe Lund Curth, 18 kampe, 3 mål

Rade Pricas makker i de første runder hed Jeppe Lund Curth, og de to udgjorde en meget stærk angrebsduo, men desværre havde kun en af dem scoringer at bruge som bevis for dette. Det kostede den unge sjællænder pladsen på holdet, selvom han egentlig han gjort det fremragende på den plads, hvor han gør det bedst, nemlig som angriber. Senere blev det til et par kampe som kantspiller, men her kommer han slet ikke med i spillet, og hans driblefærdigheder er ikke gode nok til at gøre sig gældende på egen hånd. Som angriber er han derimod meget synlig såvel offensivt som defensivt, hvor han en første mand i presspillet med et aggressivt, fysisk pres, som gør det lettere for medspillerne at bryde bolden. På grund af sin hurtighed søger han dybt oftere end Prica, men Curth kan også spille med ryggen mod mål, hvor han er stærk nok til at modtage bolden i fødderne og teknisk dygtig nok til at spille den videre eller vende med den. I luften er han i kraft af sin springkraft også god, men ikke så god at han kan spille sammen med en makker uden evner i luftspillet. Den største mangel er dog, at han ikke er særligt kold foran mål og derfor har for mange afbrændere. Efter et par gode indhop, som blandt andet kastede et par straffespark af sig, vandt han pladsen tilbage mod slutningen og kvitterede med tre mål.

18. Lucas 'Cacá' de Deus Santos, 13 kampe, 1 mål

Den lille brasilianer startede sæsonen skadet, men fejrede sit comeback (bortset fra et ti minutters indhop) i den sjette kamp med at score det afgørende mål mod Randers. Målet blev det eneste i efteråret, og netop den manglende målfarlighed gør at han ikke for alvor har bidt sig fast på holdet. I starten efter comebacket gjorde han det fremragende og var blandt de bedste AaB'ere i fire af hans fem første kampe, men trods målchancer til en håndfuld mål blev det ved det ene. Det skal også medgives, at han ikke har haft heldet på sin side i flere fremragende langskud, som er strøget lige over mål, har ramt overliggerne eller er blevet snuppet af målmanden. Cacá er en helt anden type spiller end Jeppe Curth, idet han helst skal have bolden i fødderne, men til gengæld også har en stor vifte af tricks at byde på. Driblemæssigt klart den bedste AaB-angriber, men går ikke så godt med i pasningsspillet og er ikke specielt god til at holde fast i bolden, når den bliver spillet op på ham. Derfor har han mest været brugt som hængende angriber, hvor han har kunnet bevæge sig frit rundt og finde frie rum. Også i forsvarsarbejdet har han ligget længere tilbage end Curth, hvilket i visse kampe har gjort det svært for modstanderne at spille bolden frem midt i banen, og i andre kampe har betydet at der ikke har kunnet lægges et ordentligt pres, fordi modstanderne har haft for god tid med bolden i bagkæden. Trods sin størrelse er han ikke bange for at tage fat, men når humøret ikke er til det, arbejder han ikke helt hårdt nok.

25. Chrystiano 'Chrys' Gomez Ferraz, 11 kampe, 3 mål

Chrys er det nyeste skud på stammen af brasilianere i AaB, og han kom lovende i gang med en scoring i debuten mod Viborg. Scoringen faldt efter en god førsteberøring, og selvom han ikke har en masse finter på programmet, er han alligevel rigtigt god teknisk og blander sig meget i spillet. Den eneste optræden i startopstillingen var i pokalkampen i Fredericia, hvor han to gange var hurtigst over riposten og dermed scorede to gange ved at have næse for chancerne, mens det ellers er blevet til 10-20 minutter spil i de fleste af de kampe, hvor han har fået spilletid. Chrys fyldte tyve år lige før jul, men trods stor ihærdighed har han nogle gange svært ved at klare sig i nærkampene, fordi han er så lille. Derfor søger han også ofte væk fra midterforsvarerne, enten ved at gå på kant eller gå ned i banen, og her er han god til at gå med i spillet.

20. Simon Bræmer, 4 kampe

Sammenlagt er det kun blevet til halvanden halvleg for Simon Bræmer, der efterhånden er gledet et stykke ned i hierarkiet i kampen om angrebspladserne. I de fire korte optrædener har han ikke rigtigt formået at gøre opmærksom på sig selv, og i virkeligheden har han kun været tæt på at score ved en enkelt lejlighed, hvor dommeren i overtiden af kampen i Vejle overså et straffespark, som fratog ham chancen for at afslutte. Venter tålmodigt på sin chance for at komme tilbage på holdet, og ser også mere fit ud end han har gjort tidligere, men har altså ikke haft held til at overbevise om sine evner som boksspiller.

27. Patrick Kristensen, 1 kamp

Den unge, letbenede angriber optrådte kun en enkelt gang i efteråret, hvilket var i pokalopgøret mod Fredericia. Her fik Patrick Kristensen det meste af den ordinære spilletid som venstre kant uden at få en helt masse ud af det.

Skematisk oversigt over kampene

Nedenfor kan du se, hvordan det er gået i de enkelte kampe, og hvem der har spillet hvor. Det er ud fra dette skema samt mine kampreferater og naturligvis mit eget generelle indtryk, jeg har vurderet spillerne.