Tro på Ulrik

Lagt p 18/02-07

Min mor fik Ulrik Wilbeks bog 'Tro på dig selv - min vej til at udvikle og motivere mennesker' i julegave, og efter en mindre rundtur i familien har jeg nu også haft mulighed for at læse den. Bogen handler først og fremmest om ledelse og om coaching og medarbejderindflydelse som middel til at skabe motiverede medarbejdere, og som fodboldtræner er det ikke helt uvæsentligt.

Som de fleste nok ved, er Ulrik Wilbek en af de mest vindende håndboldtrænere herhjemme. Både på dame- og herrehold har han skabt gode resultater, og det at hans metoder har virket på begge køn, gør ham interessant set fra et ledelsesmæssigt synspunkt. I bogen skinner det tydeligt igennem, at han har en moderne ledelsesstil, hvor kommunikation er i højsædet, og hvor medarbejderne får lyst til at tage et ansvar - og også får lov til det.

Coaching er et af Wilbeks vigtigste virkemidler til at inspirere sine spillere til at sætte sig nye mål og være motiveret til at forfølge disse mål. Ved at stille de rigtige spørgsmål får han spillerne til selv at formulere indsatsområder og komme med løsninger til, hvordan der kan arbejdes med disse områder. Det giver spilleren et større medansvar i forhold til sin egen udvikling, hvilket skaber bedre motivation i forhold til at få et eller andet trukket ned over hovedet på sig.

Wilbek er en træner, der ikke distancerer sig fra sine spillere, men sørger hele tiden for at være involveret, så han bedre kan forstå, hvad der rumsterer i spillernes hoveder. Dette er forudsætningen for at han kan coache bedst muligt, og for at spillerne er trygge ved ham og har tillid til ham. Forståelse for spillerne og deres reaktioner gør ham i stand til at give hver enkelt spiller det ansvar og de opgaver, han kan overskue i hans situation, hvilket opbygger spillerens selvtillid og mod.

Til at forstå reaktionsmønstre gør Ulrik Wilbek brug af fire farveprofiler: de grå (aftalebundne), de blå (socialt orienterede), de grønne (impulsive og kreative), og de røde (resultatorienterede). Alle mennesker har egenskaber fra hver af disse farver, men har overvægt af en eller to farver. Hver farve har noget at byde ind med på et hold eller i et team, så det er vigtigt at sammensætte holdet, så der er en god fordeling af de forskellige farver.

Gennem bogen kommer Wilbek med masser af eksempler på samtaler, hvor han har flyttet en af sine spillere i den retning, han gerne ville. Det kan være at spille trods præstationsangst, at indse vigtigheden af variation i valg af finter, at fokusere på ét angreb ad gangen og så videre. På den måde understreger han endnu en af pointerne i bogen, nemlig at man kan komme langt ved at gå efter talent frem for evner, fordi en god leder kan frigøre potentialet hos talenterne ved hjælp af god coaching.

Bogen har helt sikkert været inspirerende for mig som fodboldtræner, fordi det har givet noget at tænke over i forbindelse med omgangen med spillerne - at man blot ved at stille de rigtige spørgsmål kan få spillerne til at indse, hvad de skal gøre, uden at man behøver fortælle dem det direkte. Om jeg så forstår at bruge det, og om det også har samme effekt på 12-14-årige drenge, må tiden vise.