01/04-04 Endelig fodbold igen

Lagt p 02/04-04

Besøg hos idrætslæge

I går var jeg ved idrætslæge for at få kigget på mit knæ, så jeg kan blive skrevet op til en operation af mit ødelagte korsbånd. Jeg havde regnet med at det var en formssag for lægen at konstatere at korsbåndet er ødelagt, så jeg kunne blive opereret inden for de to måneder, som de i Århus garanterer som maksimal ventetid.

Desværre ville lægen have foretaget en MR-scanning for at kunne se, hvordan de ser ud inde i knæet, og på sådan en scanning er der to-tre måneders ventetid. Jeg fik også muligheden for at få scannet knæet i Grindsted, hvor ventetiden kun er det kvarte, men for det første ved jeg ikke, hvor det ligger, og for det andet ville jeg ikke have mulighed for at komme derhen, når jeg ikke har en bil.

Sidst jeg var til fodboldtræning (i starten af marts) gik der ikke mere end ti minutter, før mit knæ låste. Det skyldtes, at jeg slog noget brusk løs, som så satte sig i klemme i knæet. I går fik jeg så at vide, at brusken sandsynligvis er blevet optaget i kroppen, og det derfor ikke vil genere mig længere.

Fodboldtræning, langt om længe

Da mit knæ låste, troede jeg ikke, jeg kom til at spille fodbold mere i år, fordi jeg regnede med, jeg skulle opereres til sommer. Men nu, da brusken er forsvundet, og jeg alligevel først kan blive opereret til efteråret og dermed er ude næste forår også, besluttede jeg mig for at tage til træning om aftenen.

I Århus Kommune blev det først i går tilladt at spille på græsbaner, så træningen var flyttet en time frem, fordi Ellekærskolen, hvor Hasle Boldklub har baner, ikke har nogle græsbaner med lys. Det vidste jeg ikke, så jeg nåede kun at træne med i godt en halv time. Det gjorde nu ikke det store, for for det første var jeg ikke den eneste forsinkede, og for det andet var jeg ikke helt frisk i kroppen. Bortset fra de ti minutter før mit knæ blev skadet har jeg ikke spillet fodbold i over to måneder, og desuden havde jeg cyklet over tyve kilometer i løbet af dagen, hvilket jeg heller ikke er vant til.

Igennem træningen mærkede jeg ikke rigtigt noget til knæet, men i dag er knæet hævet en anelse. Jeg har fået mig en rigtig knæskinne med metalskinner i siderne for at forhindre underbenet i at forskubbe sig fremad, hvilket jo er det forreste korsbånds funktion. Det er meget svært at bevæge sig med sådan en skinne, men kan det holde knæet på plads, er det prisen værd. Jeg er dog lidt nervøs for, om det er skinnen der er skyld i hævelsen i dag. Det er meget vigtigt, at den sidder præcist hvor den skal, for ellers kan knæet ikke bevæge sig naturligt, og det kan naturligvis skabe noget irritation i knæet. Jeg har også en mistanke om, at det var skinnens skyld, at jeg slog brusken løs i sin tid, for det skete første gang, jeg brugte den.

Hvis jeg ikke kan vænne mig til at spille med skinne, må jeg gå tilbage til at bruge den gamle metode med at tape knæet op og bruge knæbind. Holder det heller ikke, er der ikke andet at gøre end at vente et års tid på, at jeg er blevet opereret og genoptræningen er overstået. Lige nu er jeg bare glad for, at jeg kan spille fodbold igen, for det er utroligt sjovt (prøv det), og ømheden i kroppen bagefter er heller ikke at kimse ad. I dag har jeg ondt i en ankel, begge knæ og den ene læg, så nu kan jeg igen mærke, at jeg lever. Dejligt.