Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

03/04-04 Ib bliver fyrre

Lagt p 03/04-04

I dag er dagen, hvor spilleren over dem alle runder et skarpt hjørne. Ib Simonsen blev født for fyrre år siden, og eftersom han er min favoritspiller, vil jeg fejre dagen med at gøre dig opmærksom på det.

Ib Simonsen startede karrieren i fødebyens klub Storvorde-Sejlflod Boldklub, hvor han spillede hele ungdomstiden. Lynge Jacobsen, som dengang var træner i Lindholm, fik overtalt Ib til at prøve evnerne lidt af på højere niveau, og efter kun et halvt år røg han videre til Nørresundby, hvor Poul Erik Andreasen var træner. Peter Rudbæk hentede ham så i 1985 til AaB, hvor han nåede at spille 383 kampe på førsteholdet uden at starte på bænken en eneste gang, og var i ni af de tretten sæsoner i AaB anfører.

De første par år blev tilbragt på midtbanen, hvor han i 1987 blev AaBs topscorer med seks mål. Hererfter blev han modvilligt trukket tilbage som sweeper, hvor han gjorde det så godt, at pladsen i resten af karrieren var hans. Han var endda tæt på landsholdet, men Lars Olsen trak det længste strå i den konkurrence, så det blev kun til en enkelt optræden på OL-landsholdet, som dengang var for spillere uden A-landskampe. At hans krop senere i karrieren viste sig ikke kunne holde til at spille på midtbanen, gjorde blot sweeperpladsen endnu mere 'hans'.

Ib Simonsen var meget kølig og selvsikker i sin spillestil og virkede aldrig på banen som om han tvivlede på sine evner. Spillet var lagt op på et højt niveau, hvor den afgørende pasning hele tiden var for øje. Det kræver en høj spilintelligens, god teknik og et godt overblik, hvilket også udmøntede sig i, at han aldrig var bange for at have bolden, fordi situationen altid var under kontrol.

Jeg husker en situation fra AaBs første kamp i Champions League, som var på udebane mod Nantes, og som illustrerer spillestilen. I eget felt tog han en høj bold ned og afdriblede en modstander for så at spille bolden ud af farezonen. Høj klasse at gøre sådan i en så vigtig kamp i meget uvante omgivelser.

Med sine evner på fodboldbanen og sin person var han en støtte, som holdet kunne læne sig op ad i dårlige tider, hvilket også gjorde ham til et naturligt valg som anfører. Og det til trods for, at han ikke var fightertypen, der går forrest med skideballerne og på den måde sætter holdkammeraterne op. Bolden blev oftest erobret ved at prikke bolden fra modstanderen, og det var sjældent, man så Ib Simonsen i en glidende tackling. Det var simpelthen ikke nødvendigt.

Desværre måtte Ib stoppe karrieren i starten af 1998 med dårlige akillessener. Betændelse i akillessenerne betød, at han måtte tage gigtpiller for at kunne spille, og det gik også ud over den sidste halvsæson, hvor han var svækket af pillerne, og ikke spillede op til sit bedste. Han spillede videre for holdets skyld, og det kan have været medvirkende årsag til, at han ikke kunne overvinde skaden og blev erklæret fodboldinvalid.

Alligevel vil han blive husket som en af de største spillere i AaBs historie og anfører for guldholdet i 1995, og vil i hvert fald altid være min favoritspiller og idol. Syvtallet i boe7 er til ære for Ib Simonsen, og dagen i dag skal han også æres for sin 40 års fødselsdag. Tillykke, Ib.

Tjek i øvrigt dette interview fra AaB Support Clubs blad, Supporteren, og denne korte beskrivelse på AaBs hjemmeside.

Mere i samme kategori

Indlæg om fodboldverdenen

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk