Livet når det er bedst

Lagt p 22/04-06

Jeg har sjældent været så træt som jeg er lige nu, for i eftermiddags spillede jeg omkring 80 minutter på den centrale midtbane i min første fodboldkamp i 22 måneder. Jeg er kun lige på nippet til at starte træningen efter min knæoperation for en måned siden, men kom med da de manglede spillere på Aalborg Changs serie 6-hold, og det er jeg vist ikke helt i form til endnu.

Bortset fra kræfterne gik det meget godt, og jeg havde næstsidste fod på tre af vores fem mål, mens vores modstandere fra Veddum først fik scoret deres enlige mål i sidste minut. Fod er måske så meget sagt, for vores første mål lagde jeg op til ved at blokere et vækspark efter et hjørnespark, hvilket uheldigvis skete med skridtet. Men vi scorede som nævnt, så det var al smerten værd. Mål nummer to var også efter et hjørnespark, hvor jeg fik sendt riposten ind mod mål, hvorfra den blev snittet over målmanden, og ved det tredje mål gav jeg en af vores angribere en friløber med en dyb aflevering ind over forsvaret.

Jeg fik endda lov til at bære anførerbindet i de sidste fem minutter, men det skyldtes vist mest, at vores anfører skulle gå lidt tidligere, fordi han havde en aftale med familien. Der var nu heller ikke meget anfører over mig på det tidspunkt, for jeg havde overhovedet ikke mere tilbage i benene, hvilket også var årsagen til at jeg sad på udskiftningsbænken på det tidspunkt.

Det opererede knæ var der slet ingen problemer med, og lige nu er knæet det sted på mine ben, der er mindst ømt. Faktisk tænkte jeg ikke over knæet undervejs, mens jeg tidligere har skullet passe meget på for ikke at komme i situationer, der kunne give smerter eller vrid i knæene. Uden smerter i knæene kunne jeg have et meget lavere tyngdepunkt end førhen, og det gav også mod og balance til at tage - og vinde - mange flere nærkampe end jeg nogensinde har gjort.

Også i formiddags stod den på fodbold, da lilleputterne spillede sæsonens første kamp, og den endte med en 5-0-sejr over Aalborg Freja. I det første minut var vi heldige med ikke at komme bagud, da Niels reddede en friløber, og det efterfølgende hjørnespark endte med klumpspil og et skud på stolpen. Sidenhen fik vi meget bedre styr på spillet, og det var helt fortjent, at Thomas kunne score til 1-0 i en situation, hvor han desværre trådte om på foden og måtte udgå.

Inden pausen blev det også til 2-0 på en straffesparksscoring af Besser, og i anden halvleg lynede Lars tre gange på tyve minutter efter at have spillet den første del af kampen som bageste mand. På det tidspunkt var der gået lidt indianerbold i den, efter at vi ellers god fodbold langs græsset det meste af kampen. Med sejren er vi kommet godt fra start, hvilket er vigtigt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at spille med om mesterrækkepladserne til efteråret. Og så er der vist også noget med, at cheftræneren selv spiller i Freja...

Lige efter vores egen kamp spillede vores tredjehold, så den kamp kunne jeg også lige få tid til at se, inden jeg måtte drage hjemad for at få noget middagsmad, inden jeg selv skulle spille. Efter den kamp stod den på lidt serie 6-stemning (øl) i omklædningsrummet, og så var det ellers hjem og se en helt forrygende FA Cup-semifinale i tv.

Liverpool slog desværre Chelsea 2-1 efter at Chelsea fik annulleret et mål ved stillingen 1-0, hvor det var svært at se at John Terry skulle have begået frispark. Didier Drogba fik reduceret med et kvarter igen, og i tre minutters overtid misbrugte Joe Cole en kæmpechance, der kunne have fremtvunget forlænget spilletid. Jeg tror nok, de fleste tv-seere gerne havde set en halv time mere af en underholdende kamp spillet i en stemning, som kun kan forekomme i England.

En hel dag med fodbold i solskin - det er dejligt. Og AaB vinder 4-0 over AGF i morgen.