20/04-06 Randers-AaB 0-0

Lagt p 22/04-06

Trods en elendig kamp i Randers står AaB med gode muligheder for at kvalificere sig til pokalfinalen, hvor Esbjerg med en 5-2-sejr over Brøndby ser ud til at blive modstanderen. Første betingelse er dog en sejr i returkampen på Aalborg Stadion, og så skal der en helt anden løbevilje frem end den slatne en af slagsen, der blev leveret i det første opgør.

Ny variant

Der var en enkelt ændring blandt de startende elleve i forhold til nullerten mod OB tre dage tidligere, idet Mattias Lindström havde vundet sin plads tilbage fra Jeppe Lund Curth, og derfor indledte Cacá denne gang på venstrekanten. På den centrale midtbane var kortene blandet på en ny måde, idet Thomas Augustinussen denne gang lå som den forreste af de tre.

Planen har sikkert været at få noget mere tyngde i straffesparksfeltet til at heade nogle af de indlæg ind, som AaB forventeligt ville skabe mod en underlegen modstander, men sådan skulle det ikke gå. Augustinussen har ellers i de hidtidige kampe været blandt de bedste, men var decideret ringe og kunne ikke en gang gøre sig gældende i luftrummet. Løb i dybden og på kanten var der nærmest ingen af, og når han var under det mindste pres, spillede han som om der var ild i bolden og gav den blot et langt spark.

Det værste var, at Thomas Augustinussen ikke en gang skilte sig ud fra mængden, for medspillerne var lige så svage og stillestående, og det gjorde det let for Randers at dække op for de sparsomme forsøg på opspil. Oftest endte AaB's bagspil med at en af forsvarsspillerne blev så utålmodig eller så presset, at der blev forsøgt med en lang bold frem mod Poul Hübertz, men heller ikke han fik rigtigt fat i hovedstødsduellerne, og der var ingen rødstribede til at tage imod andenboldene.

Nogenlunde start hurtigt overstået

I kampens indledning så det ellers fint ud for AaB, der var mest i boldbesiddelse og med fladt spil fik spillet sig frem til nogle indlæg fra højre side. Allan Olesen var meget med fremme, men hans finte- og indlægsrepertoire er noget begrænset, så hovedparten af hans indlæg blev blokeret. Når AaB fik spillet sig forbi de forreste Randers-folk, var der god plads til at spille fra centralt hold og ud på især højrekanten.

Thomas Augustinussen fik kampens første mulighed efter et par minutter på en flad stikning, men hans tæmning, der skulle have bragt ham forbi forsvarskæden, løb fra ham. Herefter var det en aflevering ind i straffesparksfeltet fra Allan Olesen, der gav Poul Hübertz chancen fra en spids vinkel, men Martin S. Jensen reddede til hjørnespark. Hjørnesparket endte med et rigtigt godt skudforsøg af Thomas Kortegaard, men skuddet blev blokeret, og lidt senere forsøgte Hübertz sig efter et hjørnespark med et saksespark, der dog gik over mål.

Randers var så småt begyndt at vise tænder på dødbolde, da de efter et kvarters spil fik kampens største mulighed. Danny Califf havde i forvejen vist usikkerhedstegn, og da han lod en aflevering ryge under foden, havde Karsten Johansen pludselig frit mål mod AaB's mål. Jimmy Nielsen er normalt sikkerheden selv i en-mod-en-situationer, men lod meget let 1. divisions topscorer drible udenom sig, men heldigvis var Califf nået tilbage på stregen, da Karsten Johansen langt om længe fik taget sig sammen til at slutte af.

Frispark på frispark

Herefter begynde Randers så småt at tage over, da de var mere løbevillige end AaB-spillerne og reagerede hurtigere og derfor fik fat i flere andenbolde. De spillede ikke specielt køn fodbold, men sparkede ligesom AaB langt frem for at spille op igennem midtbanen. Forskellen var dog, at hjemmeholdet kom først på boldene, og det afstedkom et hav af frispark, hvor de efterfølgende situationer i et par tilfælde gav anledning til noget, der mindede om panik i AaB-feltet.

Nok spillede de ikke bolden så meget rundt, men de levede ikke udelukkende på lange bolde frem mod store Jesper Christiansen og stærke Karsten Johansen. På højrekanten havde de en brasiliansk troldmand ved navn Alex da Silva, som gang på gang drev gæk med Thomas Kortegaard, der lavede rigtigt mange frispark i kampen. Rundt regnet halvdelen af frisparkene - både af Kortegaard og generelt - burde ikke have været dømt, men dommer Emil Laursen fløjtede kampen i stykker, hvilket også var skyld i at der aldrig kom nogen rytme i spillet.

Det blev ikke bedre af, at Mattias Lindström efter kun tyve minutter måtte lade sig erstatte af Jeppe Lund Curth, og Cacá blev flyttet over i højre side. Curth burde have bragt AaB foran, da Thomas Augustinussen forlængede et godt indlæg fra Allan Olesen, men fra fem meters afstand headede han bolden lige på Martin S. Jensen i målet, selvom han havde hele målet at placere bolden i.

Endnu værre efter pausen

Havde man håbet på en bedre indsats fra AaB'erne i anden halvleg, blev man hurtigt skuffet, for da de dovent luntede på banen efter pausen lignede de ikke nogen, der havde lyst til at spille fodbold. Der gik da heller ikke mere end fem minutter, før Randers første gang var nærgående, men Jimmy Nielsen fik verfet Lars Larsens glimrende langskud ud på stolpen.

Heller ikke denne advarsel kunne vække AaB'erne, der i modsætning til før pausen ikke var med i kampen. Der blev ikke løbet for boldholderen, som for at undgå at komme i vanskeligheder sparkede bolden formålsløst fremad. Fredrik Winsnes forsøgte at gå forrest med hårdt arbejde og ved at holde godt fast i sin bold, men ingen hjalp ham af med den. Også Allan Olesen tog ansvar ved at insistere på at spille fodbold, men der skal mere end to ud af elleve til at skabe godt pasningsspil.

En indskiftning af Simon Bræmer ændrede ikke på dette, og AaB var ikke i nærheden af at score efter pausen. Når man en sjælden gang kom frem til straffesparksfeltet blev der enten afsluttet - og afsluttet dårligt - langt ude fra, eller der blev sendt et indlæg ind til den ene AaB'er, der havde fundet det besværet værd at løbe med frem.

Belejring

I stedet fik AaB-forsvaret bolden tilbage i hovedet hele tiden, og det så ikke altid lige sikkert ud, det der blev foretaget dernede. Randers kom frem til en række afslutninger på dybe indlæg, men i de fleste tilfælde stod angriberen offside, fordi AaB-forsvaret ikke lod sig presse længere tilbage end til grænsen af straffesparksfeltet. Hvis man kan holde angriberne udenfor straffesparksfeltet, er det næsten umuligt at score på hovedstød.

Enkelte gange lykkedes det dog at komme bagom forsvaret og slå indlæggene fra baglinjen, og så kan man komme meget tættere på målet, inden der afsluttes, ligesom der er større chancer for at kunne prikke riposter i mål. I de døende minutter headede John Sandberg (der tidligere hed John Jensen) på stolpen på et sådant indlæg fra Kenneth Møller Pedersen, men Randers fik ikke skabt deres fortjente sejrsmål.

Midtvejs i halvlegen havde Randers haft en endnu større mulighed, da Michael Jakobsen mistede bolden til Kenneth Møller Pedersen, der gav Karsten Johansen en ny friløber. Jakobsen kom godt med tilbage og fik i selskab med Jimmy Nielsen pillet bolden fra Randers-angriberen.

Offensiv fremgang med bagslag

Med et kvarter igen ændrede AaB på midtbaneformationen, så Fredrik Winsnes kom frem på den offensive position, hvor han havde mere plads til at vente på den rigtige spilmulighed. Samtidig begyndte Rasmus Würtz at blive mere synlig, og gæsterne fik på den måde en lille smule styr på spillet, så holdet kom længere frem, og det var i den periode, der fleste skud og indlæg opstod. Cacá blev også spillet god i den periode, men der var stadig ingen til at heade på mål.

Omvendt fik Randers mere plads at løbe på, og da AaB's returløb ikke var blevet bedre, begyndte værternes større løbevillighed og vilje i nærkampene at give dem større muligheder, og til allersidst var de meget nærgående. Udover forsøget på stolpen var det et skud fra Søren Holdgaard efter et hjørnespark i tre minutters overtid, der var tættest på at give mål, men Jimmy Nielsen reddede på flotteste vis det ganske brugbare resultat for AaB.

Hvis der ingen bevægelse er, bliver det svært for boldholderen at slippe fornuftigt af med bolden, og hvis der ikke en gang bliver kæmpet om andenboldene, når bolden så ender med at blive slået til duel, er det helt umuligt at skabe chancer. Derfor forløb kampen således at AaB skulle være glade for at kunne tage fra Randers med et brugbart resultat. For to år siden spillede AaB i øvrigt 0-0 i Brøndby for senere at kvalificere sig til finalen med en 2-1-sejr hjemme, men hvis dette skal ske igen, skal der andre boller på suppen i returopgøret.