06/03-04 AaB-Midtjylland 2-2 (0-1)

Lagt p 08/03-04

Da jeg har været i Aalborg hele weekenden, har jeg ikke haft tid til at fortælle om AaBs kamp i lørdags før nu. AaB spillede på Aalborg Stadion den sidste træningskamp før sæsonstarten på søndag, og det blev til 2-2 mod Midtjylland i en kamp, AaB burde have vundet.

Jimmy Nielsen ny anfører

Startopstillingen må formodes at ligge meget tæt op ad den forventede mod AGF den 14. marts, og bestod af Jimmy Nielsen på mål, Allan Olesen, Trond Andersen, Bård Borgersen og Allan K. Jepsen i forsvaret, Allan Gaarde på den defensive og Martin Ericsson på den offensive midtbane med Mads Bro Hansen og Rasmus Würtz på kanterne, og endelig Thomas Augustinussen og David Nielsen helt fremme.

Der var som sædvanligt valgt ny anfører, og denne gang var valget faldet på Jimmy Nielsen, som så også skal være anfører i foråret. En lidt overraskende beslutning, idet han på trods af utallige skader hos de skiftende anførere gennem det seneste års tid - Bård Borgersen, Brian Priske, Michael Silberbauer, Allan Gaarde og Thomas Bælum - aldrig har båret bindet før. Jeg har aldrig set Jimmy Nielsen som nogen anfører-type, men på den anden side er han i hvert fald ikke bange for at dele skideballer ud, og han er også den i truppen, der har spillet flest kampe for AaB.

Med anfører-rollen følger der sikkert lidt mere mediefokus, og det kan være, det lige er det der skal til for at han kan få den landsholdsplads, han kandiderer til. Mediefokuset kommer i hvert til at betyde, at vi kommer til at høre flere sjove udtalelser fra den altid ærlige og bramfri Jimmy Nielsen, så på den front er der noget at se frem til. Det kan heller ikke være til Jimmys ulempe, at landsholdsreserve Peter Skov-Jensen fik en muskelskade i træningskampen og derfor er ude i de først par runder af turneringen.

Selve kampen

Første halvleg blev en langtrukken affære, hvor der ikke skete ret meget. Midtjylland kom hurtigt foran på et lidt tilfældigt angreb, som AaB-forsvaret flere i flere situationer kunne have afværget bedre end tilfældet var. Pludselig fik Frank Kristensen en løs bold fem meter fra mål, og så var det ikke svært for ham at score.

Ellers var det AaB der skabte de få chancer, der var i første halvleg, men Thomas Augustinussen var slet ikke skarp nok foran målet, så det blev ved 1-0. Spillet var ikke kønt, og der blev satset en tand for meget på bolde ned bag forsvaret, og her havde David og Augu meget svært ved at finde hinanden. Der var måske mere idé i at slå boldene ned foran forsvaret, og så spille bolden herfra, for begge angribere er gode targetspillere og kan holde på bolden. På trods af mange mislykkede forsøg blev det dog også til et par farlige situationer, så det var ikke udelukkende dårligt at satse på de lange bolde.

Når bolden blev spillet langs jorden, var det mest Martin Ericsson, der stod for det chanceskabende, men Mads Bro Hansen kom også to gange af sted i dybden, hvor Rasmus Daugaard havde forladt sin backplads. Den ene gang blev det meget farligt, men den sidste aflevering ind foran målet blev ikke skarp nok. Mads Bro blandede sig meget i spillet centralt på midtbanen, og i den anden side kan man næppe kalde Rasmus Würtz for udpræget kantspiller, så spillet blev meget centreret omkring midten, og AaB formåede ikke holde fast i bolden længe nok til at de to backs kunne nå med frem og skabe bredde.

I anden halvleg blev Würtz erstattet med Jacob Sørensen, og den ekstra bredde var med til at gøre AaB farligere. Midtvejs kom Thomas Kortegaard ind for Mads Bro Hansen, og så kom der også mere bredde i den side, men inden da havde Mads Bro, som i øvrigt spillede en god kamp, haft en skud på stolpen. AaB sad fuldstændigt på anden halvleg og skabte også chancer nok til at score flere end de to mål, det blev til. Første mål var et hovedstød fra Bård efter et hjørnespark, mens det anden var en ren perle. Martin Ericsson havde nok en gang fundet frit rum, og herfra sendte han David Nielsen af sted mod mål. David spillede hårdt presset en vinklet bold på tværs til Christian Lundberg, som køligt lobbede bolden over Midtjyllands reservekeeper Anders Rasmussen.

Midtjylland udlignede ufortjent minuttet senere efter et hjørnespark, og det var igen Frank Kristensen, der stod for afslutningen. Der var dog stadig ti minutter tilbage af kampen, og AaB blev ved med at producere chancer. Gaarde havde et hovedstød og en god flugtning med højrefoden, men det blev altså ikke til flere mål. Efter at have vundet alle de andre træningskamp gør det måske ikke så meget, at resultatet af den sidste kamp blev en smule dårligere, så man igen er fokuserede, når sæsonen begynder.

Stjernen Ericsson

Kampens store oplevelse var for mig at se Martin Ericsson. Nu har jeg kun set Martin Ericsson i aktion to gange, men jeg er ikke i tvivl om, at han bliver et stort hit hos AaB. Jeg vil ikke tøve med at kalde ham den bedste spiller i AaB siden Ståle Solbakken, selvom det er svært at sammenligne spillere på forskellige positioner på banen.

Ericsson er omdrejningspunktet i AaBs offensive spil, hvor han er eminent til at finde frie rum mellem modstandernes forsvarskæde og midtbanekæde, hvor han kan modtage bolden. Samtidigt er hans førsteberøringer, vendinger og pasningsspil af sjældent set høj standard, så han mister stort set ingen bolde i løbet af en kamp, selvom han ser rigtigt meget til den. Hans dybdeløb og meget flakkende stil kommer til at give både ham selv og holdet mange chancer, så det bliver ikke nogen spøg at skulle spille mod de Røde denne sæson.

Forsvaret ser også ud til at holde niveauet fra efteråret, hvor eneste ændring er, at Thomas Bælum er blevet erstattet med Bård Borgersen. Bård ligner sit gode gamle selv fra før skaden, og det fik Mohammed Zidan også at føle flere gange i lørdagens kamp, hvor Midtjylland ikke kom til mange chancer. Jeg var en anelse nervøs for hans hans spillemæssige tilstand efter kampen mod Jetsmark, hvor han virkede tung, men nu tror jeg på, vi kommer til at se den Bård, vi kender og elsker.

For mig at se har AaB nu et hold mindst på højde med Brøndby og København, men desværre er der ni points til København på tredjepladsen og kun tretten kampe til at indhente dem, så det er nok lovligt optimistisk at tro på medaljer i denne omgang. Derfor må målet være at vinde forårsturneringen og så ellers tage en UEFA Cup-plads ved at vinde pokalturneringen, for jeg tror helt sikkert, AaB har holdet til at klare sig godt i Europa. Udover holdet i lørdags er også Stefan Schmidt og Klebér Saarenpää snart klar til at presse sig på, så holdet er frygtindgydende, i hvert fald i mine optimistiske øjne. Og lad os så få skruet tiden frem til søndag, når det hele går igang...