|
27/02-04 Tømmermænd Lagt p 28/02-04 For de af jer, der troede jeg var et overmenneske, kan jeg nu berolige jer. Jeg kan nemlig også få tømmermænd og har haft det hele lørdagen efter alt for meget Fisherman's Friend fredag nat.
Det var Casper fra min gang der lokkede mig i fordærv. Han stod i bar til fredagsbaren på kollegiet, og sidst på aftenen, da det begyndte at tynde ud i kunderne, prakkede han mig den ene drink efter den anden på, fordi han så havde noget at lave. Det har jeg måttet betale prisen for i dag, hvor jeg ikke har kunnet overkomme andet end at ligge på langs. Således kom aftensmaden til at bestå af havregryn, og det er så det eneste, jeg har fået at spise i dag.
Tidligere på aftenen var jeg sammen med fire andre AaB-fans bosiddende i Århus ude at inspicere diverse værtshuse i byen. AaB spiller jo sæsonens første kamp den 14. marts mod AGF, så der kommer mange aalborgensere til byen den dag, og vores opgave var så at et sted, de kan være. Planen var at besøge alle værtshuse på Frederiks Allé, som er noget af det nærmeste man kan komme på stadion. Indenfor en radius på 1½ kilometer fra stadion er det umuligt at opdrive et værtshus, og det endte da også med, at det sted, vi besluttede os for, lå inde i midtbyen - over 2 km væk.
Vi startede på Hunters, som egentlig virkede som et godt sted, men vi fik senere at vide af flere uafhængige kilder, at Hunters er et homo-sted. Der var godt nok også et par kunder, der virkede lidt fimsede, og det var de nok også... Stedet levede ellers op til kravene med hensyn til størrelse og pris, men vi fik ikke snakket med ejeren om, om vi måtte være der den 14. Heldigvis, kan man sige, for vi - og hele AaB - var blevet godt og grundigt til grin, hvis der var dukket et par busser med AaB-fans op på netop den pub.
På det næste værtshus var der en gammel kone, som var højst besynderlig. Pludselig dukkede hun op ved vores bord og begyndte at synge en vise, og lidt senere stillede hun sig i spagat ude midt på gulvet. Usædvanligt for en kone på over 70 år. Det sted kunne vi ikke være den 14. fordi søndag åbenbart er en dag, hvor alle stamkunderne dukker op, så der er fuldt hus.
Vi fortsatte vores søgen, men stederne var allesammen enten for små, for pæne eller for dyre, eller også var det AGF-steder. Derfor endte Frederiksgade med at være det sted, vi måtte anbefale. Der ligger tre pænt store værtshuse lige op ad hinanden, så der skulle være plads nok til de mange AaB-fans.
Efter denne inspicering tog jeg så til fredagsbar, og i dag har jeg altså ikke haft det så godt. |