Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Kun to dage tilbage

Lagt p 12/03-04

Så er der kun to dage til sæsonstart, og det er næsten ikke til at holde ud længere. Nu vil jeg altså se de Røde i aktion for alvor, og det kan kun gå for langsomt. Sæsonens første sejr skal i hus på søndag, hvor AGF tager imod på Århus Stadion - eller Århus Idrætspark, Athletion eller hvad det nu hedder for tiden. Stadion kan i øvrigt nemt tænkes at blive næsten fyldt, da man regner med 16-18.000 tilskuere, afhængigt af vejret. Det er altid herligt med mange mennesker - det giver en helt anden, mere intens, oplevelse af kampen.

AGFs hold

Som sagt står kampen mellem AGF og AaB, og eftersom jeg bor i Århus, er det rimeligt let at følge med i, hvordan tilstanden er for AaBs modstandere. Det ser ud til, at de stiller op i følgende 4-2-3-1-opstilling: Steffen Rasmussen - Nicklas Carlsson, Morten Petersen, Leon Andreasen og Shane Cansdell-Sheriff - Stig Tøfting og Brian Steen Nielsen - Martin Ulander, Thomas Thorninger og Jeffrey Aubynn - Morten Rasmussen.

Jeffrey Aubynn er det største tvivlsspørgsmål, da han har været småskadet i ugens løb, mens Morten Petersen kun spiller, fordi Søren Pedersen har slået knæet i løbet af ugen. Dermed har AGF måttet ændre i forsvaret i forhold til de sidste træningskampe, hvor Søren Pedersen besatte højre back. Om det bliver Morten Petersen eller Nicklas Carlsson, der skal have hans plads vides ikke, men JP Århus gætter på Carlsson. Petersen spillede dog højre back ved flere lejligheder i efteråret, så det kunne også blive ham, hvilket også vil give færre rokeringer i forsvaret.

Det ser ikke ud til, at Martin Ulander kommer til at spille back, som har ellers var købt til. Han er åbenbart en meget alsidig spiller, som har spillet både som højrekant, defensiv midt og hængende angriber i træningskampene, og meldingerne går på, at han er et godt indkøb. Indtil videre har han altså sat sig på pladsen som højre kant.

Ellers er AGF uden de skadede Mikkel Bo Jensen, den nyindkøbte islandske landsholdsangriber Helgi Sigurdsson og (selvfølgelig) evigt uheldige Tom Christensen. Tomasz Mazurkiewicz, Alex Nørlund og Josta Dladla kan ikke spille sig på hold, så det er altså ikke et helt dårligt hold, 'GF sender på banen. Forsvaret hører ikke til de stærkeste i ligaen, men måske kan en defensiv midtbane med Stig Tøfting og Brian Steen holde modstanderne fra at komme alt for tæt på mål.

AaB bedre end i efteråret

Den første alvorlige styrkeprøve får de to tidligere landsholdsspillere mod AaB, når de skal spiller overfor den nye stjerne i AaB, debuterende Martin Ericsson. Ericsson har i de to kampe, som jeg har set, lignet en spiller i en klasse for sig, men det kan godt tænkes, han får sig en overraskelse, når modstanderne hedder Tøffe og Brian Steen. De to herrer er ikke kendt for at lægge fingre imellem, så han skal nok få kærligheden at føle.

Alligevel vil jeg betegne AaB som store favoritter mod 'GF, for kvaliteten på samtlige pladser er meget høj, og der er for tiden praktisk taget ingen førsteholdsspillere ude med skader. Kun Klebér er udenfor, mens stefan Schmidt er udtaget til truppen efter hans småproblemer. Christian Lundberg er også med i truppen, men starter næppe inde, for han har ikke trænet nær så meget som de andre i forårets løb på grund af hans fodsmerter. Bård Borgersen virker helt frisk efterhånden, så heller ikke på den plads skal vi være nervøse. I det hele taget virker truppen styrket i forhold til efteråret, hvor Bård erstatter Thomas Bælum (som i Duisburg er begyndt at score mål på samlebånd), og Martin Ericsson tager pladsen på holdet efter Michael Silberbauer, hvilket også må siges at være et godt bytte.

I modsætning til sidst på efteråret er spillerne nu i god form og træner allesammen med hele ugen igennem, så der er rig mulighed for at spille holdet sammen. Dermed kan vi håbe på en vis stabilitet hvad angår startopstillingen, hvilket betyder utroligt meget. Det så vi i efteråret, hvor AaBs gode stime faldt sammen med både Søren Kusks tiltræden og det, at man kunne stille med mere eller mindre samme hold hver gang. Da skaderne igen begyndte at melde sig sidst på sæsonen, blev resultaterne også mærkbart dårligere.

Sidst men ikke mindst lader det til, at den gejst, Søren Kusk fik banket ind i spillerne, ikke er forsvundet i vinterpausen, og ellers skal Allan Kuhn nok være klar med skideballerne. For at kunne spille det pasningsspil som AaB gerne vil, er det vigtigt at være aggressiv, for ellers vinder modstanderne bolden, og uden bold er det vanskeligt at spille flot angrebsfodbold. Da holdet er næsten det samme som før jul, forventer jeg en fortsættelse af det aggressive spil, som var så effektivt i den forgangne halvsæson.

Som det nok fremgår, har jeg svært ved at bevare pessimismen, og jeg vil anbefale alle at spille på en AaB-sejr på søndag. De fleste bookmakere giver omkring odds 2,60 på 2-tallet, så skynd dig, hvis du vil tjene penge. I takt med sejrene i foråret vil oddsene dale, så det er med at spille, inden oddssætterne finder ud af, hvor gode AaB er. Og lad det så blive søndag i en fart.

Mere i samme kategori

Indlæg om fodboldverdenen

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk