Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

25/02-04 Ny spiller i AaB

Lagt p 26/02-04

Så har Lynge Jacobsen igen været på transfermarkedet og hentet en ny spiller til klubben - denne gang en 19-årig brasiliansk centerforsvarer ved navn Thiago Junio de Aquino. Thiago har på træningslejren gjort et så godt indtryk på den sportslige ledelse, at AaB har valgt at leje spilleren i forårssæsonen.

Efter hvad jeg har kunnet læse mig til på Internettet, virker Thiago som er vældig seriøs fodboldspiller, som har de rette egenskaber for at kunne spille i Europa også. Det lyder til, han er meget lærevillig, hvilket også signalerer, at han er bevidst om det at være fodboldspiller. Ikke sådan en bold-magiker, som letsindet tager til Danmark uden at have overvejet, at det kan være koldt om vinteren.

Jeg har ikke den fjerneste idé om, hvordan Thiago spiller, bortset fra at han vist nok ikke er bange for at råbe og dirigere. Det er modigt af en 19-årig gut at gå ind på et helt nyt hold og tage så meget ansvar, men det viser blot igen, at han har nogle egenskaber, der hurtigt kan få han til at falde til i truppen og på holdet. Det var også frisk af ham at gå med på spøgen under træningslejren og gå på scenen for at spille en brasiliansk sang foran hele AaB-lejren. Manden taler desuden engelsk, hvilket også må være en nødvendighed, hvis han skal kunne nå at falde ind i spillet på de tre måneder, han foreløbig skal være i klubben.

Alternativer

Alt i alt har jeg tiltro til, at Thiago er en spiller, der kan løse de forsvarsproblemer, der kan opstå i løbet af forårssæsonen. Klebér Saarenpää bliver sandsynligvis ikke helt klar til sæsonstarten, så meget står og falder med Bård Borgersen og Trond Andersen, som er udset til at skulle danne midterforsvar. Bård har været skadet længe og kan risikere at blive det igen, og så skulle man til at kigge i reservestaben, hvis man ikke havde lejet Thiago.

Af andre midterforsvarere i truppen er der Jacob Krüger og Tommy Markussen, og set i lyset af de mange indkøb og lejemål i midterforsvaret de senere sæsoner er der noget der tyder på, at Krüger ikke er en mand, man satser på. Tommy Markussen har gjort det fint i træningskampene, men er vel stadig for ung, og har desuden været mere eller mindre småskadet hele hans seniorkarriere.

Kigger man lidt længere efter erstatninger, kan enten Allan Olesen eller Martin Pedersen spille i midterforsvaret, men på Olesens plads er der ingen oplagte reserver, så han skal helst blive på sin højre back. Martin Pedersen vil jeg heller ikke være tryg ved at bruge, for han er ikke pålidelig nok til at spille fast. Han har en tendens til at være overgearet, og mister derfor overblikket i kampens hede - både hvad angår spillet med bolden, hvor han ofte virker planløs, og nærkampene.

Derfor synes jeg, det er rigtigt at gå ud og leje en centerback, og Thiago kan meget vel være en særdeles kvalificeret erstatning. Det giver også mulighed for at rykke Trond op på midtbanen igen, hvis der skulle blive brug for det. Velkommen til!

Mere i samme kategori

AaB-relaterede indlæg

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk