Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Forbandede svenskere

Lagt p 08/12-05

Der bliver ingen Royal League-kamp for mig i aften, da det lige pludselig blev umuligt at komme til Göteborg, hvor AaB spiller mod IFK. I nattens mulm og mørke er en svensk fisker kommet til at slæbe en landmine fra første verdenskrig ind på havnen i Göteborg, som af sikkerhedshensyn er blevet lukket af, og derfor kan Stena Line heller ikke sende færger af sted.

Mens jeg sidder og skriver er havnen blevet genåbnet, så der sejler en færge kl. 14.30, som er fremme 17.45. Da der ikke er ret langt fra havnen til Ullevi kunne man i princippet være på stadion til kampstart, og det skulle vel heller ikke være helt umuligt at få flyttet kampen et kvarter af hensyn til udeholdets fans.

Sandsynligheden for at skibene kunne sejle igen fra klokken 14.30 så ved nitiden meget lille ud, og med risikoen for at spilde en halv dag i Frederikshavn, valgte jeg at hoppe på det første tog hjem til Århus. Alternativet var at tage toget den anden vej og håbe på det bedste i Frederikshavn, hvilket jeg set i bagklogskabens lys skulle have gjort. Nu sidder jeg så her og kan kun kunne komme til Frederikshavn med taxa, og det ville koste over 2000 kr. (jeg har undersøgt sagen), og selv det kan dårligt nås inden færgen sejler.

Min dag må så gå med at sidde herhjemme grøn af ærgrelse og læse korrektur på mit speciale i stedet for at gøre det på færgen, og så ellers nøjes med en halv times sammendrag på Kanal 5 i aften. Sidst jeg gik glip af en AaB-kamp var jeg ved at gå til af bare spænding, og jeg frygter det samme i aften, selvom on kamp i Royal League ikke har samme betydning som kampen for halvandet år siden mod København, som endte 1-1 og lykkeligvis gav København det mesterskab, der sendte AaB i UEFA Cuppen som tabende pokalfinalist.

Dermed må jeg nøjes med én Royal League-kamp i Sverige i denne sæson. Allerede på tirsdag spiller AaB i Stockholm, og selvom ASC ikke arrangerer tur, har jeg tænkt mig at tage af sted. Så vidt jeg ved har ikke andre samme planer, men hvis du skulle have det, kan du eventuelt kontakte mig ved at smide en kommentar eller skrive på den e-mail, der står nederst på siden.

Planen er, at jeg tager et tog til Frederikshavn mandag aften og snupper den sene færge, der er i Göteborg klokken to om natten. Klokken elleve kører der et tog til Stockholm, som er der i god tid inden kampen. Hjemad går det modsatte vej, men der er heldigvis langt mindre ventetid. Hvis det er noget for dig, så ved du, hvad du skal gøre.

Mere i samme kategori

AaB-relaterede indlæg

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Kommentarer

Af Martin Ljatifi (08/03-06 kl. 16:03)
- Hejsa. Jeg vil da gerne med en tur til Stockholm. Vi ses i frederikshavn på Mandag.

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk