07/02-04 Standerhejsning

Lagt p 08/02-04

I går var der standerhejsning i Hasle Boldklub, men på grund af det vrid, jeg fik i knæet ved ASC-mesterskaberne for to uger siden, kunne jeg ikke deltage. Jeg valgte dog at tage ud til Ellekærskolen alligevel, og heldigvis var jeg ikke den eneste, der havde taget den beslutning.

Jeg snakkede nemlig med hjælpetræneren for tredjeholdet, Jesper, som netop havde fået konstateret et overrevet korsbånd, som han skal have opereret til sommer. Vi snakkede lidt om vores korsbåndsskader og operation, og hans opfattelse af mulighederne for at spille fodbold efter sådan en operation lød noget anderledes end den, jeg husker fra lægen, der i sin tid så på mit knæ.

Operationer for korsbåndsskader er idag ikke nogen større videnskab, og nu om dage er der ifølge Jesper 85% chance for, at knæet kommer til at fungere normalt igen efter operationen - endda så normalt, at man uden problemer kan spille fodbold igen. Derfor går jeg nu seriøst og overvejer, om jeg ikke skulle tage og få knæet fikset. Jeg havde nemlig forstået det sådan, at en operation var lig med farvel til kontaktsport, hvis man ikke var elitesportsudøver.

Ventetiden er efter sigende to måneder, når idrætslægen har indkaldt til undersøgelse efter henvisning fra lægen. Sådan en henvisning tager vel en måneds tid at få igennem, så muligvis kan jeg spille forårssæsonen færdig inden operationen og de derefter følgende seks måneders genoptræning. Så passer det også med, at jeg kan bruge EM i Portugal, hvor jeg alligevel skal ligge foran fjerneren det meste af tiden, på at blive rask, og jeg kan være klar til næste sæson. Men inden jeg kommer så langt, skal jeg lige have snakket med først en læge og derefter en idrætslæge for at høre deres mening.

'Degradering' til tredjeholdet

Standerhejsningen bød også på mit første møde med klubbens nye førsteholdstræner, Ove Sass. Han fortalte lidt om sine metoder og krav til spillerne, og hvis man kan stole på de udsagn (sådan nogle erklæringer skal altid tages med et gran salt), han kom med, er der hverken første- eller andetholdsfodbold til mig.

Det krav, han sætter over alt, er nemlig, at man altid yder 100% og går til stålet. Det ligger meget langt fra min natur, og desuden bliver jeg nødt til at passe på mig selv, så længe jeg mangler et korsbånd. Ove Sass er tidligere 1. divisionsspiller, så der bliver ikke meget hyggebold på de to bedste hold. Træningen kommer til at foregå på en utroligt konkurrencepræget måde, hvor der er straf (eksempelvis armbøjninger) involveret i alle træningsøvelser for på den på at øge intensiteten. Desuden kan han ikke acceptere afbud med dårlige undskyldninger, og jeg har på fornemmelsen, at AaB-kampe i hans univers hører til den kategori.

Med de krav, der stilles til spillere på så forholdsvist lavt niveau som serie 3 og 4, er jeg ikke sikker på, det er noget for mig - i hvert fald ikke i min nuværende tilstand. Heldigvis er kravene ikke så høje i serie 6, hvor jeg nu regner med at skulle spille. Og det lader ikke til, at folk i klubben på nogen måde ser ned på spillere med knap så meget talent, så det skal nok blive sjovt at spille alligevel. Efter hvad jeg har hørt, følger alle med i hinandens kampe og tilbringer megen tid sammen i klublokalet efter træning og kamp, så det sociale aspekt skal jeg nok få mulighed for at deltage i.