06/02-04 AaB-Randers 4-2 (2-1)

Lagt p 07/02-04

AaB spillede i går sæsonens første træningskamp, og vandt med 4-2 over Randers, som ligger til at rykke op i Superligaen. Jeg var desværre ikke i Aalborg, så jeg har ikke så meget at sige om selve kampen. Men når der endeligt kommer noget nyt om AaB, er man jo nødt til at gribe chancen og skrive om det.

Gaarde som playmaker

Formålet med dette indlæg er derimod at rose Erik Hamrén for at bruge Allan Gaarde som defensiv midtbanespiller. Jeg tror, det er den helt rigtige plads for Gaarde, og jeg glæder mig meget til at se ham spille pladsen i virkeligheden. Det er selvfølgelig ikke sikkert, han kommer til at spille dernede, for Trond Andersen (skadet) og Stefan Schmidt (ikke helt frisk efter skade) må også kandidere til rollen som styrmand.

AaB spillede, som jeg forudså, da de købte Martin Ericsson, med en diamant-formet midtbane. Ericsson lå som den forreste, Gaarde som den bageste, Rasmus Würtz spillede i højre side og Thomas Kortegaard i venstre. At Gaarde spillede hvor han gjorde må skyldes, at Hamrén ser den defensive midtbanespiller som playmakeren på holdet - ham som skal styre opspillet. Jeg tror, det er en god rolle til Gaarde, fordi han har sine forcer i en utroligt god spilforståelse.

I virkeligheden har han også i efteråret (når han ikke har været skadet) haft/taget rollen som playmaker, men fra en position som venstre midtbanespiller. Herfra har han bestemt meget af AaBs spil ved den måde, han har placeret sig på, og den måde, har har spillet bolden på. Har de haft svært ved at fastholde bolden, har han trukket længere ind mod midten for at skabe flere spilmuligheder, og skulle der lægges pres på, er han søgt op mod feltet, hvor hans hovedstødsstyrke, skudstyrke og smågeniale afleveringer har været med til at presse modstandernes forsvar. Hans spilforståelse kommer til udtryk ved, at han er den første til at se mulighederne for sideskift og dybe stikninger, og i det hele taget er han god til at holde fart i spillet, når det er det bedste for holdet.

Det med at holde fart i spillet er den del af hans spil, jeg stiller størst spørgsmålstegn ved i den nye rolle, for meget ofte spiller han nemlig bolden videre på første berøring, hvilket resulterer i en del skæverter. På venstrekanten har hans højt anlagte spil ikke været så dyrt, og det har i hvert fald efter min mening været en god investering, for chancerne går alt for ofte tabt, hvis man spiller for langsomt. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå på den defensive midtbane.

Det defensive spil

Allan Gaarde kan dårligt betegnes som en oprydder af Lars Thomsen-typen, og uden at have set Martin Ericsson i aktion tror jeg heller ikke, han er typen, der arbejder stenhårdt defensivt. Derfor tror jeg, at AaB kommer til at spille med en diamantopstilling på midtbanen defensivt også. De to yderste på midtbanen (jeg vil ikke kalde dem kanter, for jeg tror stadig ikke, deres rolle bliver at ligge bredt - hverken offensivt eller defensivt) skal så hjælpe til i maskinrummet af midtbanen.

Denne opstilling af midtbanen er efterhånden sjældent set, for den gængse opfattelse hos elitetrænere er, at det er bedst at dække op med to flade fire-kæder. Det er den opstilling, der dækker banen bedst i både bredde og dybde, men det er jo trænerens valg, om han vil satse mest på det offensive eller det defensive. Erik Hamrén har - hvis man ellers kan vurdere sådan noget ud fra kun én kamp, som man oven i købet ikke har set - valgt at lade modstanderne få lidt mere frihed på kanterne, for så til gengæld at have de gode fodboldspillere liggende centralt i det offensive spil.

Meget kan selvfølgelig nå at ændre sig inden sæsonstart, og der er også stadig mange skadede spillere og dermed mange spørgsmålstegn, men lige nu ser tingene lyse ud i AaB. Vi har masser af gode spillere, gejsten lader til at være god, og trænerteamet virker også til at have forstand på tingene og gode ideer. Det skal nok blive godt.