IRTS-projekt

Lagt p 05/02-04

Som lovet i går, vil jeg fortælle lidt om de projekter, jeg deltager i gennem kurserne på studiet. I dag vil jeg fortælle om det projekt, vi laver i Indlejrede Realtidssystemer (IRTS). Kurset handler (som navnet antyder) om, hvordan man udvikler systemer, som har tidskrav indbygget, og som er indlejret i et stykke elektronik.

Monitor til overvågning af hospitalspatienter

De studerende, der deltager i kurset, er blevet delt op i ni grupper, som hver har ansvaret for en af de tre dele, der udgør det samlede system. Systemet skal kunne bruges til at overvåge og styre forskellige dimser, der bliver koblet på en hospitalspatient, f.eks. til at måle blodtryk, puls og åndedræt. Nogle grupper arbejder på at simulere signaler fra målerne på patienterne, fordi vi (mærkeligt nok...) ikke har virkelige patienter til rådighed i projektet. Andre grupper laver et system, der skal kunne styre et drop til at dosere medicin til patienterne.

Resten af grupperne, hvor min gruppe er en af dem, skal lave en monitor, der kan modtage signalerne fra de sensorer, der sidder på patienterne, og vise dem som grafer og tal på en skærm. Monitoren er af den type, som på film giver et bip ved hvert hjerteslag, og som begynder at hyle, når patientens hjerte holder op med at slå - altså en lille skærm med nogle grønne kurver.

Vores del af projektet går så ud på at kunne modtage alle disse signaler, vise dem på skærmen og give en alarm, hvis der er noget galt. Et af de væsentligste problemer er at lave systemet, så det kan nå at modtage og behandle alle signalerne. Hvis det ikke kan lade sig gøre, bliver de viste grafer og tal forkerte, hvilket kan medføre dårlige beslutninger fra hospitalspersonalets side, og det kan jo kan katastrofale konsekvenser for patienten.

Faget går kort fortalt ud på at lære en metode til at beskrive den slags systemer, så de kan implementeres med en vis sikkerhed for at leve op til kravene. Indlejrede systemer - som for eksempel en pacemaker - skal i mange tilfælde kunne køre i årevis uden at fejle, og det stiller selvsagt store krav til både software og hardware.

Ny type projekt

Projektet ligner på ingen måde nogen af de projekter, jeg tidligere har deltaget i. Først og fremmest skal vi kommunikere direkte med elektronik, og for det andet skal vi samarbejde med andre grupper om et samlet system.

Jeg har aldrig tidligere kommunikeret med elektronik helt nede på det abstraktionsniveau, men heldigvis er jeg i gruppe med to ingeniører, og de ved en masse om den slags. Jeg vil tro, systemet skal kodes i C, som er meget udbredt til indlejrede systemer, men dette sprog kender jeg ikke, så der bliver noget at tage fat i undervejs på semestret.

Det bliver også spændende at lave et projekt, som kun er en del af et samlet projekt. Tidligere har alle mine projekter været enkeltstående systemer, men denne gang skal vi kun lave en del af et samlet system. Det betyder, at vi skal samarbejde med andre grupper for blandt andet at få fastlagt regler for, hvordan delene af systemet skal kunne snakke sammen.

Det lader til, uddannelsen indenfor Teknisk IT er meget anderledes end datamatiker-uddannelsen og datalogi, så jeg kommer til at lære meget nyt undervejs. Det er også kun godt, for så har jeg prøvet en masse forskellige ting, når jeg engang skal ud og søge arbejde. Og at det så samtidig er spændende, skal man ikke kimse ad.