Farvel til en mester

Lagt p 21/06-05

Kampen mod Midtjylland blev den sidste i AaB-trøjen fra en af de spillere, der var med til at blive danmarksmestre tilbage i 1999. Allan Gaarde kunne ikke blive enig med AaB om at forlænge opholdet i klubben, og er derfor at finde i Viking Stavanger de næste to et halvt år. Dermed står AaB nu med et kæmpe hul i truppen, hvor der ikke er andre spillere, der kan udfylde Gaardes rolle.

Fra sin position i venstre side af midtbanen har Allan Gaarde været en nøglespiller i AaB's boldbesiddende spil. Hans store bevægelighed og evne til at finde rum at blive spillet i har både betydet, at det som regel har været muligt at spille bolden frem langs græsset, og at der har været plads til fremstød fra angrebsivrige Allan K. Jepsen. Jepsen har før haft svært ved at finde sit spil, når der har været en udpræget kantspiller foran ham, som holder sig ude ved linjen og dermed forhindrer fremstød.

De to Allan'er har haft et utroligt godt samarbejde i venstre side, hvor meget af AaB's opspil er startet, fordi de er boldsikre spillere, der også tør holde på bolden og vente til det rigtige øjeblik at aflevere bolden. Denne egenskab har været savnet hos kollegerne på en meget ung midtbane, og når Gaarde ikke har været med, har det ofte været svært at spille bolden frem nede fra forsvarskæden, hvilket har resulteret i lange bolde og usammenhængende spil. I foråret har der dog været fremgang at spore, idet Rasmus Würtz er begyndt at sætte sit præg på offensiven, Thomas Augustinussen har fundet sig endnu bedre til rette på banen, og Mattias Lindström er klart bedre med bolden end Jacob Sørensen.

Ud over at være en vigtig brik i pasningsspillet har Allan Gaarde altid haft et fantastisk blik for spillet, hvorfor han har kunnet lave sideskift eller spille bredt eller dybt på de rigtige tidspunkter. Samtidig har han yndet at forsøge at lave de afgørende afleveringer, hvilket også har betydet skæverter, fordi den slags afleveringer tit skal laves på første berøring, inden hullet lukkes. Andre spillere vil hellere gøre det lette for ikke at se dumme ud eller fordi de ikke har set muligheden, og dermed går chancen tabt.

Med sine 195 cm har Allan Gaarde en fordel i luftspillet i forhold til de fleste modspillere, og i Udinese-tiden var han faktisk den højeste markspiller i Serie A. Hovedspillet har alligevel aldrig været Gaardes store styrke, for godt nok vinder han de fleste dueller, men han har ikke totalt styr på, hvor han header bolden hen. Teknisk set er den største styrke hans venstreben, mens det er den indvendige side af hovedet, han bruger bedst. Munden er han også god til at bruge, og det kommer medspillerne til gode, men kan også gå ud over diverse dommere, når de ikke dømmer rigtigt. Agressivitet er en vigtig del af en fodboldspillers jobbeskrivelse, og derfor er det nødvendigt at hidse sig op til et vist niveau, men det ved Gaarde godt.

Udover hovedspillet må den lange venstrebensspillers dårlige side være hans manglende hurtighed. Han er meget afhængig af bevægelse hos medspillerne for at kunne lave sine geniale afleveringer. Han er for langsom til at kunne sætte flere modspillere af som eksempelvis Mattias Lindström kan, og kan derfor komme til at se skidt ud, når han på svære tidspunkter er den eneste, der tør have bolden. Desuden er forholdsvis let at komme udenom i forsvarsspillet, hvorfor han laver mange frispark. Han er dog meget løbestærk og er trods sin manglende hurtighed den første til at løbe dybt når bolden er erobret.

228 kampe og 48 mål er det blevet til, siden han kom til AaB fra 2. divisionsklubben Vejen i sommeren 1997. I mellemtiden var han en tur i Udinese, hvor han startede godt og kom direkte ind omkring holdet, men en langvarig skade satte ham tilbage, og da han blev klar, var der kommet en ny træner til. Derfor vendte han tilbage til AaB efter have tilbragt en skadesplaget tid fra december 2000 til maj 2002 i Italien, og da han kom hjem, var han ikke i form. Godt nok var det fra starten tydeligt, at Allan Gaarde havde noget ekstraordinært i forhold til de andre midtbanespillere på det tidspunkt, men der var ikke kræfter til at vise det hele kampen, og publikum gav ham ikke lang snor.

Også i AaB-tiden har der været skader at kæmpe med, og sidste forår blev det kun fire kampe, men i det seneste års tid har man kunnet se Allan Gaarde fra sin bedste side. Derfor er det igen en populær spiller, der nu tager til Norge, hvor en gigantisk tv-aftale har gjort, at der er mange penge at gøre med. Træneren bliver Roy Hodgson, som i sin tid hentede Allan Gaarde til Udinese, og med lidt held kan Viking forbedre deres position i tabellen og komme til at møde AaB i Royal League.

I AaB er økonomien ikke nær så god, og for at undgå en kraftig lønnedgang har 30-årige Gaarde altså besluttet sig for at prøve noget nyt. Han (og jeg) havde håbet, at han kunne spille i AaB karrieren ud, men de økonomiske vilkår har ikke været tilfredsstillende, og derfor skal der nu findes en ny klassespiller til holdet. Thomas Kortegaard er endnu ikke klar til at spille fast på førsteholdet, og Jacob Sørensen har heller ikke det tekniske niveau til at kunne udfylde Gaardes store sko, så den mest oplagte løsning i den nuværende trup må være Martin Ericsson, der på mange måder ligner Allan Gaarde i sit spil. Men mon ikke Lynge Jacobsen kan trylle en eller anden profil frem for ingen penge.