Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

15/06-05 AaB-København 1-1 (0-0)

Lagt p 17/06-05

Skuffelsen er stor. Aldrig før har jeg været så spændt før en kamp, og aldrig har jeg været så nedtrykt efter kampen. Havde det ikke været for gummiben hos Martin Ericsson og Kim Milton Nielsen, havde AaB været ualmindeligt tæt på sølvmedaljer og UEFA Cup-deltagelse. Nu må vi nøjes med mindst Royal League og realistisk set også bronze, mens det kræver et lille mirakel at få sølv.

Kamp med nerve

Foran et nok en gang udsolgt Aalborg Stadion var det to hold i uændrede startopstillinger, der trådte ind på grønsværen på denne strålende sommeraften. Vinderen af kampen ville ligge på andenpladsen før sidste spillerunde, så der var masser af intensitet i kampen lige fra start. Der blev løbet mange meter i det defensive for at lukke modstanderne ned, og derfor blev der ikke plads til det flydende spil.

AaB spillede bedst med bolden, og var også de første til at skabe problemer for modstanderforsvaret. Efter noget småspil i venstre side kunne Allan Gaarde sende Allan K. Jepsen ned bag forsvaret, men Benny Gall nåede akkurat bolden før Jepsen. Lidt senere var det direkte spil med Simon Bræmer som mellemstation der var tæt på at give en afslutningsmulighed, men i stedet for at spille en mere fri Martin Ericsson valgte Rasmus Würtz at spille tilbage til Bræmer, der var presset af to forsvarsspillere.

Ikke mindst da Hjalte Bo Nørregaard sad udenfor med en flænge i hovedet var der god plads til at spille bolden op igennem midten, hvor også Martin Ericsson ofte søgte tilbage for at tage del i opspillet. København gav i første halvleg overraskende meget plads mellem forsvars- og midtbanekæde, så AaB havde forholdsvis let ved at spille bolden fremad.

Mattias Lindström havde igen en god dag og satte lige fra starten Peter Christiansen på plads med gode driblinger, og selvom Magne Hoseth hjalp til i forsvarsspillet, havde Lindström ingen problemer med at komme ud af vanskelighederne. Det er oftest Martin Ericsson der søger ud for at hjælpe Lindström eller deltage i småspillet i venstre side, mens Simon Bræmer opholder sig mere på midten og truer i dybden.

Solid defensiv

Københavns spil var mere lagt an på at Sibusiso Zuma og Álvaro Santos skulle gøre det for dem, for de fleste angreb startede med en diagonalaflevering mod de to. Kantspillerne på Københavns midtbane lå ikke særligt bredt, så AaB's backs kunne roligt rykke lidt længere ind mod midten for at bakke op, og de centrale midtbanespillere var som altid hurtige til at komme hjem og hjælpe.

AaB-forsvaret havde derfor fuldstændigt styr på udeholdets offensiv, og faktisk havde de kun én farlig situation før pausen. Michael Jakobsen lavede en lille fejl ved at rykke ud og hjælpe Allan K. Jepsen med at håndtere en lang bold, og derfor stod Álvaro Santos fri på kanten af feltet til at modtage den løse bold. Jakobsen nåede frem og presse Santos i skuddet, men havde Jimmy Nielsen ikke haft så hurtige reflekser, var det afrettede skud nok gået ind.

I hele første halvleg havde København ikke et eneste indlæg, når der ses bort fra deres hjørnespark. Hele tiden forsøgte man at komme igennem på midten, og selvom der ofte var rigtigt mange mennesker samlet på et lille område på kanten af feltet, kom der ikke kvalificerede afslutninger ud af det. Tobias Linderoth havde et skud, og Magne Hosthe havde et forkølet et af slagsen, som Hjalte Bo Nørregaard rettede af uden held. Til gengæld kunne de let været kommet til afslutninger på et par friløbere, men linjedommeren gættede (eller dømte?) rigtigt på de snævre offsidesituationer.

Set fra den anden side

Holdt man med København, kunne man sikkert argumentere for, at de havde lige så godt styr på AaB som det omvendte var tilfældet. AaB var også kun sjældne gæster i udeholdets felt og havde næsten lige så få afslutninger. Jeg vil dog mene, AaB spillede flottere og mere varieret fodbold, og havde det ikke været for en række halvdårlige indlæg, kunne man godt have fået mere ud af det etablerede spil.

Allan Gaarde lå endnu tættere på midten end normalt for bedre at kunne sætte sit præg på det hurtige pasningsspil, der skulle lukke op for Københavns forsvar. Han er god til at finde mellemrum og er teknisk meget stærk, så selv i de små områder foran feltet formåede AaB at spille snævert. Derfor blev der endnu bedre plads til Allan K. Jepsens fremstød, og der var flere gode sideskift til begge sider. I de etablerede angreb forsøgte AaB også at true i bagrummet og over midten, men københavnerne forsvarede sig godt.

Omstillingsspillet blev sjældent rigtigt farligt, for Københavns backs gik ikke med frem og efterlod dermed ikke plads bag dem. Derfor var der også meget pres på AaB's offensivspillere når de skulle modtage bolden, og der skulle virkeligt godt pasningsspil til at komme ned til feltet. Det lykkedes selvfølgelig ikke altid, så kampen blev ret rodet, men der var enkelte angreb, hvor afleveringerne kørte i højt tempo og på første berøring, og så kom selv Københavns stærke forsvar på prøve.

Den største chance kom på et frispark fra Allan Olesen, som Thomas Augustinussen pressede Benny Gall til ikke at kunne gribe. Gall rev Augustinussen omkuld for at nå frem til den løse bold, men Kim Milton valgte ikke at dømme straffespark. Liggende på jorden fik Augustinussen faktisk sparket bolden mod mål, men Ole Tobiasen stod på stregen og kunne sparke væk.

Der burde også have været en stor chance lige før pausen, da Thomas Augustinussen brød et København-angreb. Han fik bolden igen af Martin Ericsson og fik plads til at løbe frem midt i banen. Der var AaB-spillere både i højre og venstre side og i dybden, så forsvaret blev nødt til at bakke. Augu spillede ud i højre side, hvor Mattias Lindströms førsteberøring blev for dårlig til at han kunne afslutte, og hans indlæg blev også helt skidt.

Tvungne rokeringer

Det var et helt andet København-hold, man fik at se efter pausen, og AaB havde svært ved at spille sig ud af gæsternes pres. Ændringerne skyldes til dels en skade til Allan K. Jepsen, som tvang AaB til at rokere rundt, så Michael Jakobsen overtog venstre back, mens Marco Reda kom ind i centerforsvaret. Jakobsen havde gjort det godt i midterforsvaret, men har ikke spillet venstre back i et halvt år.

Samtidig begyndte København at spille mere offensivt. De to backs kom mere med frem, og pludselig begyndte de også at lave indlæg. Reda havde ikke helt samme held til at afvise boldene mod de to angribere som Jakobsen i første halvleg, og på den måde fik København-spillerne mere tid til at komme frem og generobre. Der blev også lagt mere pres på, når AaB havde bolden, og alt i alt kom de ovenpå.

Der gik heller ikke mange minutter før satsningen gav udslag i et mål, da Magne Hoseth skyndte sig at tage et indkast. Álvaro Santos snød Trond Andersen med to hurtige retningsskift i siden af feltet, gik til baglinjen og spillede skråt bagud, hvor Sibusiso Zuma med en inderside let kunne score. AaB troede, indkastet var til dem, men København reagerede altså hurtigt og fik et mål, der havde ligget lidt i luften i begyndelsen af anden halvleg, selvom afslutningerne stadig var fåtallige. Trond Andersen havde ellers haft totalt styr på de to angribere før pausen, men en enkelt uopmærksomhed, så slog de til. Det er tegn på klasse.

Med Allan Jepsen udenfor og et helt nyt samarbejde i venstre side angreb AaB nu mere i højre side, hvor Mattias Lindström er en stor individualist, mens Allan Olesen ikke har samme kvaliteter som Jepsen, selvom han var gode venner med bolden på dagen. Allan Gaarde skulle ikke så meget bekymre sig om at gøre plads til Michael Jakobsen, men søgte længere ind mod feltet for at gøre en forskel i hovedspillet.

Ingen tegn på udligning

Det offensive spil led under savnet af Allan Jepsen, og i lang tid så det ikke ud til at AaB skulle komme igen. Bolden var ikke på AaB-fødder ret længe ad gangen, de afgørende afleveringer blev misforstået, og trods enkelte individuelle præstationer af Martin Ericsson lykkedes det ikke at komme afgørende fri. Opspillet gennem midten af banen fungerede heller ikke længere, og der var for langt ned til midtbanen til at andenboldene efter lange bolde kunne samles op af AaB'ere.

Tyve minutters stilstand blev kun afbrudt af Zuma-trusler i bagrummet bag AaB-forsvaret og en enkelt chance til Hjalte Bo Nørregaard efter et flot vip af Magne Hoseth. Nørregaard kom uden om Jimmy Nielsen på sin første berøring, men Michael Jakobsen kunne sparke bolden væk fra mållinjen. Bo Svensson skabte problemer med et knaldhårdt frispark, og AaB var langt fra at skabe chancer. Kim Milton brugte tiden på at gøre sig upopulær ved blandt andet at give Rasmus Würtz en advarsel for at forhale spillet, mens Tobias Linderoth slap gratis for samme forseelse.

Pludselig fik AaB dog udlignet efter først at have benyttet et frispark til at gøre livet så farligt, at København måtte give hjørnespark. Michael Jakobsens skud blev blokeret, men på næste hjørnespark var der mere held i sprøjten. Godt nok blev indlægget afværget i første omgang, men Simon Bræmer fik fat i bolden og sparkede den ind over, hvor Allan Gaarde kom højest mellem to københavnere og kunne heade indlægget ind ved stolpen.

Kæmpechance på kæmpechance

Med udligningen kom der et tryk fra tilskuerpladserne, som ikke er hørt mage i flere år. Både tilskuere og spillere begyndte nu at tro på sejren for alvor, og københavnerne blev usikre i takt med at chancerne løb ind på samlebånd. Den første chance fik Martin Ericsson, da Mattias Lindström forsøgte sig med en kort aflevering frem ad banen. Bo Svensson gik forkert af bolden, så den fik lov at passere igennem forsvarskæden, og Ericsson var hurtig til at opfatte situationen og fik frit løb mod mål. Undervejs var han tæt på at snuble, og valgte at spille på tværs, men Tobias Linderoth kom imellem og fik afværget den store chance. Det lignede gummiben fra den dygtige svensker.

Et godt skud fra distancen af Mattias Lindström og et perfekt hovedstød fra Thomas Augustinussen, der heade Lindströms indlæg hårdt ned i jorden, blev AaB's næste chancer, men Benny Gall fik vist fanen og klarede begge situationer fornemt. AaB havde bolden konstant i de minutter, og Martin Ericsson fik endnu en kæmpechance, da Augustinussen vendte rundt og løftede en returbold ind i feltet, hvor Martin Ericsson strakte sig frem og sparkede bolden lige præcis over mål.

Simon Bræmer skulle også få chancen for at blive sæsonhelt, men han var et par centimeter for lav til at nå op til Mattias Lindströms fremragende indlæg, så også han sendte bolden over mål. Fem kæmpechancer blev det til efter udligningen, og havde AaB scoret på bare én af dem, havde det været min bedste fødselsdag nogensinde - bedre end 3-1-sejren i Farum for to år siden, da en truende nedrykning blev endeligt afværget.

Sæsonafgørende øjeblik

I stedet blev det en utroligt deprimerende dag, fordi chancerne blev brændt, og fordi Kim Milton Nielsen ikke var AaB'erne venligt stemt et minut før tid, da Michael Jakobsen blev hægtet i straffesparksfeltet. Milton forsvarede sig efter kampen med at der kun kan dømmes frispark (og straffespark) hvis forseelsen begås forsætligt. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kendte denne forudsætning, men Fodboldloven giver dommeren delvist ret i hans udtalelse, omend ikke i hans vurdering. På side 46, i afsnittet om danske fortolkninger, står der

En forseelse, som måske ikke var tænkt som en forsætlig handling (med vilje), men blev udført på en hasarderet og risikobetonet måde med manglende forudseenhed, straffes på tilsvarende måde som den overlagte handling.

hvilket må tolkes som 'grov uagtsomhed'. Elrio van Heerden udviste netop manglende forudseenhed da han fældede Michael Jakobsen, som han ikke kan undgå at have set løbe ind foran ham, før han strakte sit ben ud. Kim Milton har historisk set ikke været med AaB, og de fleste kan huske en situation fra Parken, hvor Ib Simonsen i et forsøg på at sparke bolden væk fik sparket den ti meter op i luften i stedet. Thomas Gill greb bolden da den kom ned, men Milton vurderede situationen som en bevidst tilbagelægning, og København scorede på frisparket og vandt med ét mål. Ib Simonsen har i øvrigt fået en advarsel hver eneste gang han har haft Kim Milton som dommer, selvom han nærmest aldrig lavede et frispark.

Kendelsen og det ligeledes ikke-dømte straffespark fra første halvleg sammenholdt med dårlige afslutninger koster AaB den sejr, der ville have bragt AaB foran København i stillingen før sidste runde. Nu kan UEFA Cuppen kun nås, hvis København taber hjemme til Herfølge, som for længst er rykket ud, mens AaB skal vinde i Midtjylland. En AaB-sejr havde gjort en sejr i Midtjylland tilstrækkeligt til at kvalificere sig til europæisk fodbold. Semi-europæisk bliver det dog, da en plads i Royal League nu er sikret med det uafgjorte resultat i Esbjerg-Midtjylland.

AaB-København 1-1 (0-0)

52. 0-1 Sibusiso Zuma
75. 1-1 Allan Gaarde

AaB

Jimmy Nielsen - Allan Olesen, Trond Andersen, Michael Jakobsen, Allan K. Jepsen (46. Marco Reda) - Mattias Lindström, Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Allan Gaarde - Martin Ericsson, Simon Bræmer.

København

Benny Gall - Ole Tobiasen, Bo Svensson, Lars Jacobsen, Peter Christiansen - Michael Silberbauer (42. Dan Thomassen), Tobias Linderoth, Hjalte Bo Nørregaard, Magne Hoseth (71. Elrio van Heerden) - Álvaro Santos (74. Peter Møller), Sibusiso Zuma.

Mere i samme kategori

Kampe mod København

Kampe i Superligaen

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk