Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Danmark-Sovjetunionen 4-2

Lagt p 05/06-05

Da Danmarks fodboldlandshold Grundlovsdag 1985 vandt en legendarisk sejr over Sovjetunionen, var jeg kun seks år minus ti dage, så jeg husker ikke så frygteligt meget fra den kamp. I anledningen af 20-årsdagen for kampen valgte DR1 at genudsende kampen i dag, og det blev en glædeligt gensyn med fodbold fra en svunden tid og en flok spillere, man dårligt kunne huske hvordan spillede.

Især den nuværende landstræner og daværende anfører Morten Olsen (Anderlecht) imponerede mig med en fantastisk ro og overblik, hårde, flade, vinklede og fremadrettede afleveringer samt ikke mindst en masse gode fremstød på især højrekanten. Den slags forsvarsspillere ser man ikke mange af i dag, også fordi selve stillingsbetegnelsen - libero - må også siges at være død i moderne fodbold.

Olsens makkere i forsvaret var de to hovedstøds- og nærkampsstærke stoppere Søren Busk (Gent) og Ivan Nielsen (Feyenoord), mens Ole Qvist (KB) vogtede målet. De to kanter blev spillet af de skævbenede Frank Arnesen (Anderlecht) og Klaus Berggreen (Pisa), hvoraf Arnesen glimrede med masser af gode driblinger og offensive tiltag, mens Berggreen ydede en imponerende arbejdsindsats. Arnesen blev godt ti minutter igen skiftet ud for mere defensive Henrik Andersen (Anderlecht), der syv år senere skulle blive europamester, men dengang kun var tyve år.

Centralt på midtbanen var arbejdsbien Jens Jørn Bertelsen (Rouen) makker med manden med de nedrullede sokker, kompromisløse og dynamiske Søren Lerby (Bayern München). Jesper Olsen (Manchester United) havde ikke sin bedste dag på den offensive midtbane og blev i pausen erstattet af Per Frimann (endnu en fra Anderlecht). Frimann skulle hjælpe Klaus Berggreen i højre side, fordi venstresiden af den sovjetiske 4-4-2 var gode til at skabe overtal på kanten.

I angrebet var det naturligvis en af verdens farligste angrebsduoer, der skulle skabe problemer for sovjetterne, og det gjorde de med to mål hver. Preben Elkjær (Hellas Verona) scorede til 1-0, da en tilfældig bold på kanten af feltet røg hen til ham, hvorefter han holdt en modstander væk og ventede til det helt rigtige tidspunkt før han med en kølig afslutning udplacerede Renat Dassajev i det sovjettiske mål. 2-0-målet var en ren perle, hvor Elkjær ene mand afdriblede tre forsvarsspillere og med en klinisk afslutning scorede. Der er ikke noget at sige til at Danmark har sukket efter en angriber af Elkjærs kaliber siden han stoppede, for udover en enorm ærgærrighed og vilje var han både kropsstærk, hurtig, fræk, driblestærk, skarp med begge ben og ikke mindst iskold.

Mens Preben Elkjær med sine 27 år var på karrierens højdepunkt, var Michael Laudrup (Lazio) knapt 21 år på nippet til at tage skridtet op blandt de helt store med skiftet til Juventus, da kampen blev spillet og. Danmarks bedste fodboldspiller nogensinde sørgede for 3-1 efter pausen, da han snød en forsvarsspiller med en skarp dribling i feltet og afsluttede med indersiden. Kort efter blev det 4-1, da Søren Lerby erobrede bolden og med sit dybe løb gjorde plads til en hård, flad afslutning fra Laudrup fra kanten af feltet.

Før pausen havde sovjetterne to skud på stolperne, og scorede også på et fremragende langskud fra Oleg Protasov. Midtvejs i anden halvleg reducerede Sergej Gotsmanov på en løs bold efter en dødboldsituation, og herefter kom det danske hold under mere og mere pres, og blandt andet måtte Klaus Berggreen redde et forsøg på målstregen. Udover de relativt defensive udskiftninger blev Michael Laudrup trukket ned på midtbanen for at hjælpe forsvaret, og selv foran med to mål var man ikke helt sikker på, at Sovjetunionen ikke kunne komme igen før til allersidst.

Danmark skabte et hav af chancer, og på trods af at udeholdet med kontraer også kom frem til farlige forsøg, var Danmark det bedste hold i det meste af kampen. Det var først og fremmest de danske individualister, der skaffede den første sejr over en nation, der indtil da havde vundet hvert eneste dindbyrdes opgør mellem de to lande.

Individualisterne havde bedre vilkår dengang, fordi markeringerne ikke var så tætte og kæderne lå med større afstand, hvilket også gav en større forskel mellem de gode og de dårlige hold. I dag handler det mere om at opretholde en hurtig boldcirkulation, for ellers bliver der ikke plads til driblinger og de afgørende afleveringer. Det stiller andre krav til spillerne, fordi de skal bevæge sig mere og aflevere hurtigere, og den taktiske forståelse skal også være større. Forsvarsspillet er også blevet mere kollektivt, og det er sjældent nødvendigt at lave glidende tacklinger, fordi der er mere opbakning.

De fleste spillere fra Sovjet-kampen debuterede på landsholdet i en alder af 19-21 år, men nu om stunder er individuelle kvaliteter ikke nok, så debuten kommer oftest som 23-25-årig. Det hænger udover taktisk forståelse også sammen med de større fysiske krav, der stilles på grund af de flere nærkampe der opstår som følge af de tættere markeringer. Og måske er der også statistiske tilfældigheder involveret.

Er fodbolden så blevet bedre eller dårligere gennem de seneste 20 år? Det kan altid diskuteres, men den er i hvert fald blevet anderledes. Er man mest til driblinger og målchancer, skal man nok ønske sig tilbage i tiden, mens tilhængere af fodbold i højt tempo med flydende kombinationsspil kan være godt tilfredse med nutidens fodbold. Jeg synes begge dele er dejlige, og det er i hvert fald dejligt at gense de gamle spillere, man har hørt så meget om, men måske ikke husker så godt.

Mere i samme kategori

Indlæg om fodboldkampe

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk