Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Dårlig, dårlig journalistik

Lagt p 19/04-05

Jeg har lige siddet og set genudsendelsen af gårsdagens udgave af Ren Fodboldsnak på Viasat Sport, og hold da op, hvor ville jeg føle mig snydt, hvis jeg abonnerede på JyllandsPosten. Hvordan kan chefredaktør Frits Christensen, som skal være sportsredaktionens overhovede, være så uvidende om, hvad der foregår i fodboldens verden.

Han startede lige på og hårdt med at gøre sig klog på humøret i OB's spillertrup, som han mente var meget dårligt. Selv havde han kun set OB spille i deres sæsonåbner mod Esbjerg og ikke havde overværet en eneste træning, mente han sig fuldt berettiget til at have en mening om spillernes humør. Han baserer altså sit udsagn på en dårligt spillet kamp spillet for fem uger siden på kanten af frostvejr og en mængde rygter, han har hørt i sladderpressen. Hvis det ikke er dårlig journalistik, så ved jeg ikke, hvad der er.

Af andre dumheder brillerede han med at han dårligt kendte den ene halvdel af OB's trænerduo; at han ikke virkede til at forstå, at der skal mere end én træner til at få det bedste ud af en førsteholdstrup; og at en mentaltræner er noget værre pjat. Klubberne har i dag ansat eller tilknyttet specialtrænere til målmændene og ofte også til angriberne, fysiske trænere, fysioterapeuter, massører og kostspecialister for at få mest muligt ud af spillerne. De dage, hvor man troede, en enkelt træner var nok, er forlængst forbi, men det har Frits Christensen nok ikke opdaget. Mange spillere har haft glæde af en mentaltræner, som man kan diskutere presset fra omgivelser, trænere, præstationer og den slags med, og har på den måde opnået et højere bundniveau i en idrætsgren, hvor præstationerne afhænger meget af det mentale.

En chefredaktør som Frits Christensen har i kraft af sin rolle som lederskribent stor indflydelse på sine læseres meninger. Mange mennesker følger kun deres hold gennem aviser, korte tv-sammendrag og en enkelt hjemmekamp i ny og næ, så hvis journalisterne ikke sætter sig ordentligt ind i tingene, kan de som meningsdannere let skabe en folkestemning, som uretfærdigt går imod en trænerduo, en daglig ledelse eller en direktion. Efter min mening er det usagligt og direkte uansvarligt at udtale sig om noget, man tydeligvis ikke ved noget om. Jeg håber godt nok ikke, Frits Christensen repræsenterer det generelle journalistiske niveau, man som sportsinteresseret bliver spist af med.

Mere i samme kategori

Indlæg om fodboldverdenen

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk