Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Knæsmerter på vej væk

Lagt p 21/02-05

Den anden dag lånte jeg en bog om biomekanik af min kusine, der læser idræt. Biomekanik handler mest om kroppens mekaniske funktioner, men der er også et kapitel om genstandes bevægelser i luften, som jeg muligvis kan få brug for til mit speciale. Det mest spændende kapitel handler dog blandt andet om knæleddet, fordi jeg har døjet meget med begge mine knæ gennem tiden. Knæleddet sidder mellem de to længste knogler i menneskekroppen, så der kommer enormt store belastninger på det.

Efter at knogler, ledbånd og muskler omkring knæet er blevet gennemgået, er der et afsnit om typiske knæskader, og muligvis har jeg fundet årsagen til en mangeårig smerte, jeg har haft i det 'raske' knæ. Det drejer sig om nogle ubestemmelige smerter omkring knæskallen under og efter fysisk aktivitet, og der nævnes to mulige årsager. Den ene er en ubalance i styrkeforholdet mellem den ene og den anden side af den firhovedede lårmuskel, og den anden er, at de to muskler ikke aktiveres samtidig. I begge tilfælde kommer knæskallen til at køre i en anden bane end den optimale, og det kan altså gøre ret så ondt.

Når man ved, hvad man fejler, er det lettere at gøre noget ved det. Lidt ekstra træning af indadføreren på låret skulle gerne kunne løse problemerne, og den generelle styrketræning jeg har været igennem har allerede haft en effekt. Derfor håber jeg at kunne spille fodbold helt uden smerter, når efteråret starter - en helt ny oplevelse, som jeg glæder mig til. Gennem min tid har jeg haft fem af de otte knæskader, der nævnes i bogen, og jeg har haft alle dem, der oftest rammer piger. Det sidste tror jeg helt bestemt ikke, man kan drage nogle konklusioner af.

Mere i samme kategori

Indlæg om mit speciale

Indlæg om min korsbåndsskade

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk