16/09-04 AaB-Auxerre 1-1 (1-1)

Lagt p 18/09-04

En forrygende anden halvleg giver håb om AaB-deltagelse i UEFA Cuppens anden runde, selvom 1-1 på hjemmebane i den første kamp ikke er noget specielt godt udgangspunkt. Som AaB har for vane i europæisk fodbold, var respekten for modstaneren for stor, så i første halvleg lignede Auxerre klart det bedste hold, selvom det ikke blev til så mange farlige forsøg. Den overdrevne respekt kostede en plads i Champions League i 1999, og det kan koste en plads i gruppespillet af UEFA Cuppen i år.

God start hurtigt neutraliseret

De første fem minutter tegnede det ellers lovende for AaB, som havde bolden meget af tiden. Spillerne - som i øvrigt var de samme som i weekendens kamp mod Brøndby - var agressive og pressede udeholdet højt på banen, men alligevel var det Auxerre, der fik den første mulighed, og den var stor. I et kontraangreb blev bolden spillet op til Bonaventure Kalou, som holdt på bolden, til der var plads til at spille bolden ud på kanten til Yann Lachuer. Bolden smuttede under foden på Allan K. Jepsen, men afslutningen fra Lachuer endte heldigvis i sidenettet.

AaB nåede at få to hjørnespark i de første ti minutter, men herefter så man ikke mange offensive tiltag fra de stribede. De fire unge spillere på midtbanen var for dårlige til at gøre sig fri af deres direkte modspillere, og derfor var der ikke så meget andet at gøre end at satse på den lange aflevering, og her var Auxerres midterforsvar alt for stærkt. David Nielsen vandt ikke mange dueller overfor Jean-Pascal Mignot og den tjekkiske landsholdsspiller René Bolf.

Hans makker i angrebet, Martin Ericsson, havde til opgave at søge ned i banen for at modtage bolden, men oftest lå afleveringerne til ham et stykke over græsset. Det franske forsvar sad så tæt på deres modspillere, at ikke engang Ericsson kunne få kontrol over bolden, når bolden ikke blev spillet langs græsset, så AaBs angreb havde kort varighed.

Usynlig midtbane

Også de to kantspillere havde deres hyr, og især Jacob Sørensen havde det svært overfor en venstreback, som var lige så hurtig som han selv og som hele tiden lå tæt på Taz. Thomas Kortegaard lykkedes med lidt mere, blandt andet fordi han af og til søgte ind i banen og slap lidt væk fra sin back, som i øvrigt var stærkere offensivt end defensivt.

Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz på den centrale midtbane var ikke meget bedre til at finde frie rum, så når AaB havde bolden var det som regel på egen banehalvdel. Man formåede ikke at bringe bolden forbi det indledende pres fra de to Auxerre-angribere på andre måder end ved lange spark, og de var altså meget lidt effektive.

Det skyldes også, at holdet som helhed kom til at ligge for langt tilbage på banen, og især at de var for langsomme til at skubbe med frem, når bolden blev erobret. Med det hårde defensive arbejde, der blev leveret, er der ikke noget at sige til, at overskuddet var for lille til at kunne bidrage med noget offensivt, men alligevel er det en farlig taktik. Det kræver mod fra spillerne at få offensiven til at fungere, og det manglede i første halvleg. Defensiven var ellers stærk nok til at erobre mange bolde og holde Auxerre på ganske få afslutninger, men der var ingen medspillere fri længere fremme på banen, så angrebet løb hurtigt ud i sandet, hvorfor angrebene nødvendigvis skulle bygges op helt nedefra.

Intet bid i teknisk stærke modstandere

Generelt var franskmændene som ventet teknisk stærke og gode til at holde fast i bolden, så eftersom AaB mistede bolden hurtigt, var første halvleg en ensidig affære det meste af tiden. Som beskrevet havde det franske forsvar let ved at få fat i bolden, og så er man godt på vej til at skabe et overtag. Især når samtlige spillere har teknisk overskud til at ramme en medspiller, når bolden erobres.

Den største forskel var dog køligheden hos hver enkelt spiller. De var meget boldsikre og gode til at holde modspillerne væk fra kroppen. Selvom AaB-spillerne arbejdede hårdt og gik på kroppen af Auxerres spillere, gik de aldrig i panik. Til sammenligning kan tages AaBs centrale midtbane, som langt langt fra evner at vende med bolden, og hellere spiller bolden baglæns end at risikere at miste bolden. De arbejder stenhårdt defensivt, men formår ikke sætte deres aftryk på offensiven. Der mangler ambition i de ting, de foretager sig på banen, og egengtlig ligner de nok hinanden for meget til at kunne blive en god midtbaneduo.

Allan Gaarde har de samme evner som Auxerre-spillerne, og jeg tror, han vil give holdet en meget bedre balance. Som det ser ud nu, er der ingen midtbanespillere, der tør gøre de svære ting, og så kommer man aldrig til at spille flot pasningsspil. Pasningsspillet kræver gode boldspillere, som offensivt bevæger sig meget og løber væk fra sin position enten i dybde- eller længderetningen, og det har AaB ikke nu.

Auxerres måde at spille fodbold på er dog langt fra den endegyldige sandhed, selvom de har evnerne til at spille bolden rundt i lang tid og også gør det. Bolden blev flyttet hurtigt med førstegangsberøringer, og var det ikke muligt at spille bolden videre, var man ikke bange for at holde på den og vente på, en medspiller kom i position, men til gengæld var der få gennembrud og indlæg. Man spillede bolden rundt til der var plads til at stikke bolden i dybden til en af de to angribere, som er meget atletiske og hurtige. To gange var de ved at slippe igennem i feltet, men begge gange reddede forsvaret i sidste øjeblik.

Presset aftog

Ellers lykkedes det som regel AaB-defensiven at holde modstanderne fra afslutning. Faktisk var deres tre største chancer efter store AaB-fejl. Allan Jepsen lavede som allerede nævnt en efter fire minutter, mens også Rasmus Würtz og Trond Andersen mistede en farlig bold på egen banehalvdel. Den ene gang gik den efterfølgende afslutning lige forbi, og i det andet tilfælde nåede Thomas Augustinussen tilbage og fik tacklet.

Efter den halve time begyndte AaB langsomt at komme lidt ind i kampen igen. Auxerres høje pres, som begyndte allerede ved igangsætninger og ikke lod Jimmy Nielsen spille den korte bold ved målspark, faldt lidt, og der blev lidt ekstra tid og plads på midtbanen. Det gav Martin Ericsson tid til at få kontrol over bolden og holde lidt på den, så medspillerne kunne nå med frem. Stadig var spillet ikke struktureret, og ofte løb AaBerne ind i blindgyder fordi de ikke kunne finde en fri medspiller, men bolden kom op på Auxerres banehalvdel.

Det gav nogle dødbolde, hvilket gav AaB-spillerne tid til at indtage deres offensive positioner, og AaBs første chance kom også på denne måde. Et frispark midt på banen blev spillet ud i venstre side, og herfra blev bolden spillet op på kanten af feltet, hvor Thomas Augustinussen kunne lægge den tilbage til Rasmus Würtz, som sparkede hårdt, men lige på målmanden. Ellers blev det ved næsten-chancer, som da David Nielsen med hælen var tæt på at spille Martin Ericsson fri med målmand Fabien Cool. Jacob Sørensen begyndte også at udfordre ved at lave løb ind bag Auxerres forsvar, hvilket var den eneste måde, hvorpå han kunne slippe fri fra Jaures på venstre back.

To hurtige mål lige før pausen

AaB kom dog ikke mere med i kampen end at Auxerre kunne score et vigtigt udebanemål fem minutter før pausen. Det skete efter et kontraangreb bygget op helt nede fra eget felt, men ikke i specielt højt tempo. Bonaventure Kalou fik bolden og løb forbi tre AaBere og ud i højre side, hvor han heller ikke blev presset mere end at han kunne lægge bolden ind i panden på en fremløbende Benjani Mwaruwari. Målet lignede Brøndbys i søndags, men denne gang var der spillere nok til at angrebet burde være blevet stoppet.

Svaret kom rimeligt hurtigt efter, og det var naturligt nok en dødbold, der var skyld i det. Auxerres forsvar fik for en gangs skyld ikke ordentligt fat i bolden, så det blev til et indkast, som David Nielsen med energisk arbejde fik vekslet til et hjørnespark. De to hjørnespark, AaB tidligere på halvlegen havde fået, var sparket skidt af Martin Ericsson, men denne gang lå den helt perfekt. Bård Borgersen havde slidt sig fri ved bageste stolpe og kunne sætte bolden i mål med en inderside.

Rollerne byttet om

1-1 ved pausen var ikke fortjent, men det skulle det blive. AaB lagde nemlig hårdt fra land i anden halvleg og var generelt det bedste hold efter pausen. Man sad lige en tand tættere på modstanderne og fik generet dem tilstrækkeligt til, at de aldrig fik sat sig på spillet som i det meste af første halvleg. Dermed var det på Auxerres banehalvdel, det meste spil kom til at foregå, og det var Auxerre, som ikke kunne slippe ordentligt af med bolden.

Man så nu flere gange, at de sparkede bolden væk frem for at spille den væk, og det var guf for AaBs midterforsvar, som vandt de fleste dueller, godt hjulpet af den centrale midtbane, som var hurtigt med hjemme og lægge pres på. AaBerne sværmede om modstanderne og erobrede mange bolde, og var også mere villige til at vende spillet til angreb.

At AaB nu erobrede bolden langt højere oppe på banen betød også, at de lange bolde fra forsvaret blev mere effektive. David Nielsen og Martin Ericsson havde det stadig svært i duelspillet, men der var nu medspillere til at erobre andenboldene. Opspillet foregik stadig konsekvent udenom de centrale midtbanespillere, men det var ikke så tydeligt, fordi de lange bolde havde større effekt. Da der ikke var så langt op til angriberne, kunne afleveringerne blive mere præcise, så angrebsduoen fik bedre bolde at arbejde med og kom dermed mere med i kampen.

Lidt flere chancer efter pausen

De var også begge to med i den første chance efter pausen, hvilket praktisk talt også var AaBs første chance i kampen. Opspillet startede helt nede fra bagkæden, gik over venstre side og ind igennem midten for at ende hos Jacob Sørensen, der var løbet ind i banen og kunne stikke Martin Ericsson i dybden ind i straffesparksfeltet. Ericsson sendte bolden ind over fra baglinjen, men David Nielsen fik ikke ram på bolden ved forreste stolpe, så den store chance blev ikke til noget.

Fem minutter senere havde Auxerre en tilsvarende chance, da Mwaruwari blev spillet indenom Allan Jepsen og serverede bolden for Lionel Mathis, men Allan Olesen fik blokeret. Olesen var især i anden halvleg et kæmpe aktiv for AaB med sin velkendte kraft i tacklingerne og også rolig boldomgang. Han virker meget bedre med bolden efter at han er skiftet til sølvfarvede støvler. Jepsen havde til gengæld en halvsløj kamp med usædvanligt mange fejl (fejl er i det hele taget usædvanligt fra hans side), og var indblandet i et par af Auxerres chancer.

Kort efter havde Auxerre igen en pæn chance, men Kalou nåede ikke frem til indlægget fra højre. Kalou og Mwaruwari skabte visse problemer for AaBs forsvar i anden halvleg med deres individuelle færdigheder i Auxerres kontraspil, og ofte kom de frem til skud udefra, som dog ikke skabte problemer for Jimmy Nielsen. Faktisk var Auxerre farligere end i første halvleg, hvor AaB stod længere tilbage på banen, og der derfor ikke var så meget plads at spille på udenfor feltet. Helt ind i feltet kom de ikke, og derfor kunne Jimmy gemme de store redninger til returkampen, hvor der sikkert kommer mere pres på.

Midt i halvlegen kom endnu en stor AaB-chance, da Martin Ericsson efter en god boldmodtagelse og efterfølgende god vending spille Thomas Kortegaard ud på kanten. Kortegaard sendte bolden ind bag bagkæden, men hverken David Nielsen eller Jacob Sørensen nåede frem til det flade indlæg. Det var ellers småt med begivenheder i den midterste del af halvlegen, der var meget lige.

Tæt på sejr til sidst

Mod slutningen var det igen AaB, der sad på tingene. Det var dog først ved indskiftningen af Allan Gaarde fem minutter før slutfløjtet, at det resulterede i chancer. Gaarde kom ind som angriber i stedet for David Nielsen og gjorde en forskel med sit hovedspil, sin fysiske indsats og sin evne til at holde på bolden. Allerede på første berøring skabte han panik, da han snittede en fremlægning videre, og ligeledes indskiftede Christian Lundberg stod klar, men den løse chance endte desværre ikke for fødderne af ham. Lundberg kom ind for Jacob Sørensen, hvilket betød, at Martin Ericsson røg over i højre side.

Den største chance kom to minutter før tid, og også denne gang var Gaarde indblandet. Trond Andersen sendte et frispark fra midten af banen ind i feltet, og her vandt Thomas Augustinussen duellen. Halvvejs liggende fik Ericsson raget bolden hen til Allan Gaarde, som skød på mål fra venstre side. Bolden blev clearet på midten, men ramte den liggende Ericsson på vej væk og røg hen for fødderne af Thomas Augustinussen, der afsluttede med indersiden. Det var den tredje store chance til AaB i anden halvleg, men heller ikke denne gang var der gevinst.

Efter at de i pausen kom i tanker om, at de sagtens kunne klare sig mod et af de bedste franske hold, var AaB fuldt ud på højde med Auxerre, og derfor bør de gå ind til returkampen uden den ydmyghed, der gav Auxerre initiativet i første halvleg. Med samme disciplin i det defensive arbejde og konsekvens i begge ender af banen, kan selv et fransk tophold besejres, og spændende bliver det i hvert fald om fjorten dage på l'Abbé Deschamps. Jeg tror på det.