Turen til Vilnius

Lagt p 22/08-04

Sidste uge var jeg, som mange nok ved, i Vilnius for at se AaB spille UEFA Cup-kvalifikationskamp mod FK Žalgiris Vilnius. Efter en masse problemer med at reservere plads i et fly til Vilnius, lykkedes det mig endelig at finde et flyselskab, som ville have mig med, Lithuanian Airlines. Flyet lettede tirsdag aften klokken 20.00, så jeg var med toget mod Kastrup allerede klokken 13.25.

Vilnius by night

Da jeg nåede til Vilnius, som er en time foran Danmark rent tidsmæssigt, var det allerede blevet mørkt. Jeg blev hentet i lufthavnen af min guide Nerius som kørte mig en tur gennem byen (i en lækker sportsvogn, han havde lånt af sin bror), der er meget flot om aftenen. I den gamle by er der rigtigt mange seværdigheder i form af gamle bygninger, kirker, katedraler og den slags, og de er alle lyst op af projektører og står således i flot kontrast til nattehimlen.

Nerius var min nabo, da jeg boede på Aalborghus Kollegium i Aalborg og er selv fra Vilnius. Han har i et års tid læst datalogi på Aalborg Universitet og afslutter derfor sin kandidatgrad til sommer. Gennem det meste af sommeren har han været hjemme i Vilnius på ferie, og var der heldigvis endnu, så jeg kunne komme til at se noget andet end fodbold, når jeg alligevel var af sted. Nerius satte mig af på et hotel Saules Namai, som er et hyggeligt lille hotel ejet af en kunstfærdig familie, som har gjort meget ud af indretningen.

Vilnius om dagen

Dagen efter stod på rundtur i den gamle by sammen med Nerius, som sjovt nok viste sig at vide mere om Vilnius end mig. Den centrale del af Vilnius hedder Den gamle By og består stort set kun af rigtigt gamle huse, og det er her alle seværdighederne findes. Først skulle jeg dog lige have noget morgenmad, og det mindede egentlig meget om dansk morgenmad med rugbrød, franskbrød, diverse kødpålæg, æg, tomat, yoghurt og nogle lækre pandekager.

Først gik vi rundt i den gamle by for at få den del overstået inden det blev alt for varmt. Byen er utroligt velholdt, og der foregår en masse renoveringer af de gamle bygninger, ligesom der bygges nyt i de andre dele af byen. Der er gule kraner overalt i horisonten, og på jorden er der folk der slår græs og samler affald, så det hele er nydeligt. Det er åbenbart noget, borgmesteren har sat i værk, dels for at tiltrække turister, dels for at skabe flere arbejdspladser.

Centralt i den gamle by ligger en gammel fæstning, som har været bombet ned, men nu bliver bygget op, så den ligner sig selv fra 1500-tallet. Et af tårnene i fæstningen er dog intakt, og fra det har man den flotteste udsigt over byen, især i solskin. Den gamle del af byen ser sådan ud

mens den nye er lidt anderledes

Herefter tog vi en guidet tur rundt med en åben bus og kom således lidt længere omkring, men det var nu ikke den store oplevelse. Det var næsten umuligt at høre (og forstå) guiden, men vi nåede da at få set nogle ting, vi ikke havde set i forvejen, blandt andet det selvstændige land Užupis, der er en slags Christiania, men uden stoffer. Nerius havde aldrig været på guidet tur i Vilnius, så nu har han prøvet det med.

Næste punkt på dagsordnen var at få noget at spise. Vi hentede Nerius' kæreste, der i øvrigt også har studeret i Danmark, og tog på Čili Kaimas, som er en stor kæde, der serverer traditionel litauisk mad. Jeg bestilte rødbedesuppe til forret, mens hovedretten udgjordes af zeppeliner, som er kød indbagt i kartoffel. God mad, som man bliver meget mæt og doven af.

Med fyldte maver tog vi ud til et forlystelsescenter, som er en slags shoppingcenter med en masse fritidsaktiviteter, blandt andet en skøjtebane. Vi valgte en lidt mere stillesiddende aktivitet, nemlig biografen, hvor vi så The Girl Next Door, som var overraskende sjov, i betragtning af at det er en ungdomsfilm. Der er en del overraskende twists, og er ikke så overspillet som den slags film ofte er. De litauiske undertekster var efter sigende ikke alt for gode, men det havde jeg svært ved at tage mig af. Inden dagen var omme havde vi også været omkring Nerius' forældres hus, hvor vi sad i nogle timer og snakkede om løst og fast.

Fodbold og øl

Om torsdagen var der fodbold, så jeg lod Nerius passe sig selv, mens jeg mødtes med de andre AaB-fans, som var fløjet ind ved middagstid og skulle hjem igen tidligt næste morgen. Deres dagsorden bestod mest af at drikke øl, så jeg fik ikke brug for mine nys tillærte evner som Vilnius-ekspert. Lars Dahl og hans kæreste faldt dog lidt udenfor selskabet, idet de havde tænkt sig at opleve byen og derfor skulle være der weekenden over.

Jeg stod og snakkede lidt med Lars og kæresten, da vi andre stødte på dem, og derfor blev jeg væk fra det øldrikkende folk, som var mere tørstige end mig. I mit forsøg på at finde dem igen stødte jeg ind i Lynge Jacobsen, Allan Kuhn, Ole Mølgaard, Poul Erik Andreasen og Per Rishøj på en fortovscafé. De var meget gæstfri og tog sig tid til at snakke lidt med lille mig. De andre havde de dog ikke set, så jeg gik modsatte vej igen og endte med at finde dem.

På en bar faldt vi i snak med nogle fodboldinteresserede polakker, som havde hørt der var fodbold og derfor købt billetter. Hvis AaB skal møde et polsk hold i næste runde, er der allerede aftaler i stand om, at vi skal mødes med dem igen. Et par barer senere stødte vi igen ind i Lars Dahl, og jeg sluttede mig til hans selskab for ikke at blive alt for fuld. Jeg var trods alt kommet for at se fodbold. Jeg viste dem hen på Čili Kaimas, hvor vi fik et godt måltid mad (for mit vedkommende igen).

Kampen er allerede beskrevet, så jeg vil nøjes med at fortælle, at Per 'Tyven' Nielsen burde have fulgt samme taktik som mig, for han sov hele kampen igennem og nåede også at kaste op ud over tribunen. Efter kampen var vi nede og mænge os lidt med spillerne, som gerne ville have byttet, så de kunne opleve nattelivet i Vilnius.

Netop nattelivet var en stor oplevelse, først og fremmest fordi litauiske piger er pænere end danske. Størstedelen af skylden har nok det faktum, at langt de fleste er velskabte, hvorimod danskere meget ofte er overvægtige. Halvdelen af os blev væk fra de andre og gik på Lithuania Wild, hvor det viste sig, at de havde ansat strippere, der på skift smed tøjet på en dertil indrettet scene. Overraskende nok var pigerne i overtal på diskoteket, så det var et dejligt sted at være. Claus Thomsen, som kommenterede kampen for Kanal 5, var også inde og nyde livet på diskoteket. Nogle af de andre var vist taget på bordel istedet, hvilket kostede dem en overskuelig sum af 75 kroner.

Den gamle hovedstad og hjemturen

Fredag var jeg nødt til at stå lidt tidligere op, end mit hovede syntes, for Nerius og jeg havde aftalt at tage til Trakai, som for mange år siden var Litauens hovedstad. Trakai ligger ikke så langt fra Vilnius og er omgivet af en masse søer, og midt i det hele ligger en gammel borg, hvor landet regeredes fra. Vi fik igen nogle zeppelinere, denne gang med brød omkring noget fars bestående af både får, ko og gris, og det smagte lige så godt som det andet mad, jeg havde fået.

Nerius' familie har en yacht i havnen ved Trakai, men den var i stykket, så vi lånte en båd af en anden bekendt og sejlede en tur rundt om slottet, hvilket var meget hyggeligt i de fredfyldte omgivelser.

Sidste punkt inden hjemrejsen var en svømmetur i en af søerne, hvor familien også har et sommerhus.

Hjemturen var til gengæld et rent helvede, for som sagt havde jeg ikke fået meget søvn natten til fredag. Flyet til København var forsinket, så jeg kunne ikke nå det næstsidste tog til Aalborg, hvorfor jeg måtte vente på Hovedbanegården i fire timer, inden jeg kunne komme hjemad. Efter godt fem timer i tog var jeg så endelig i Aalborg, hvor jeg kunne komme til at hvile. Det var tiltrængt efter en lang, men rigtig god tur.