08/07-07 Honka Espoo-AaB 2-2 (2-2)

Lagt p 12/07-07

Resultatet burde have været en tand bedre, men AaB må alligevel være favoritter til at gå videre til tredje runde af Intertoto Cup efter søndagens kamp på Pohjola Stadion i Myyrmäki, Helsinki. Nordjyderne var to gange foran på svenskerscoringer, men Honka udlignede begge gange på foræringer fra henholdsvis dommeren og AaB selv. Honka var dog ingen skræmmende modstander, og selv et nykonstrueret AaB-hold kunne ofte spille sig let igennem finnernes defensiv, så længe kræfterne rakte.

Nye ansigter i startopstillingen

Tre af de vigtigste spillere har forladt AaB i den korte sommerpause, så det var nødvendigt at finde erstatninger for Jimmy Nielsen, Rasmus Würtz og Fredrik Winsnes i startopstillingen. Karim Zaza er på stand-by efter sin skulderoperation, så målmandsposten blev besat af 19-årige Kenneth Stenild Nielsen, mens jævnaldrende Jens-Kristian Sørensen startede inde på den defensive midtbane med færingen Súni Olsen foran sig.

Også anførerbindet skulle finde en ny arm at sidde på, og her faldt valget på Danny Califfs venstre arm, men amerikaneren måtte udgå med en skade i første halvleg, og herefter overtog Allan Olesen det. Olesen blev dog selv skadet, så i anden halvleg var Michael Jakobsen anfører, og på den måde blev holdets rangordenen i truppens nuværende sammensætning sat på plads fra start af. Udover de nævnte er det vel kun Thomas Augustinussen der har mulighed for at blande sig i striden.

Danny Califf er ud fra sine spillemæssige kvaliteter og sin topseriøse indstilling en oplagt anfører, men jeg havde alligevel forestillet mig at den nye anfører skulle være en dansker, da medierne oftest går til anføreren for kommentarer. Rasmus Würtz havde nok fået bindet, hvis han ikke havde forladt klubben, og ellers var Allan Olesen et bud, men han er ikke nødvendigvis et stensikkert førstevalg til startopstillingen. Michael Jakobsen er anfører på U/21-landsholdet, men er som 21-årig næppe klar til at tage dirigentstokken på et tophold i Superligaen.

Lynscoring

Kampens start kunne næppe forløbe bedre for AaB, for allerede efter 34 sekunder bragte man sig foran. Kenneth Stenild Nielsen sparkede en lang bold fremad, og midt på Honkas banehalvdel headede Rade Prica bolden videre frem til Jeppe Lund Curth, der spillede en kort bold på tværs med ydersiden. Mattias Lindström tog chancen og sparkede første gang fra kanten af feltet, og bolden strøg fladt ind helt ude ved stolpen.

Det var fra starten tydeligt at AaB var det bedste hold, og flere gange spillede man sig med korte afleveringer igennem hjemmeholdets midtbane, der var stillet op som en diamant ligesom AaB's. Honka gik dog også tydeligt efter sejren og angreb med mange mand, når de fik chancen, og villigheden til at tage de lange løb i begge retninger var imponerende.

Finnerne byggede meget af deres spil op omkring deres venstrekantspiller Roni Porokara, som med sideskift eller diagonalbolde blev sat op til udfordringer mod Allan Olesen. Olesen lå ofte ret alene med Porokara, fordi Siyabonga Nomvethe ikke var nået med hjem, og fordi afstemningen mellem de to nye på midtbanen ikke var på plads, hvorfor den krølhårede kantspiller havde meget tid med bolden.

Det var også fra venstresiden, udligningen kom allerede i det ottende minut. Den tidligere København-spiller Janne Saarinen var gået i overlap og havde givet plads til at Roni Porokara kunne gå ind i banen, hvorfor han kom ind i straffesparksfeltet og gik på kant af Allan Olesen, der prikkede bolden fra Porokara. Finnen fik han også ram på, og dommeren valgte fejlagtigt at give hjemmeholdet et straffespark, som Porokara selv scorede på.

Skydetelt

Med AaB's defensive problemer i højresiden kom Honka ofte til indlæg fra deres venstre side enten ved overlappende Janne Saarinen eller ved Roni Porokara, som slog gode indlæg med både højre og venstre fod og derfor kunne gå begge veje i sine udfordringer. På et af disse headede Peke Huuhtanen over mål, og Porokara havde selv et godt skudforsøg med højrefoden efter at være trukket ind i banen. Finnerne var generelt glade for at skyde på mål udefra, men Kenneth Stenild Nielsen blev alligevel ikke sat på de store prøver, og kom til gengæld godt ud på indlæggene.

Havde AaB problemer med at holde modstanderne fra fadet, var det til gengæld ikke vanskeligt at spille sig igennem i den anden ende. Honka opererede med stor sideforskydning på midtbanen, og så længe AaB holdt tempo i boldomgangen, kunne man få modstanderne så meget ud at løbe, at der opstod huller til at gennemspille kæderne.

Kneb det med spilmulighederne og boldholderen var under pres, var der altid to muligheder at falde tilbage på. Den ene var at spille bolden tilbage til Kenneth Stenild Nielsen, som gjorde det godt med fødderne og var sikker i sine afleveringer. Den anden mulighed var at sparke frem efter en af angriberne, som var deres direkte modspillere klart overlegne i duelspillet og derfor enten kunne tage bolden til sig eller fik dirigeret den hen i nærheden af en medspiller.

De større evner med bolden betød, at AaB kom til afslutninger eller indlæg på de fleste af deres angreb, så der skete hele tiden noget i begge ender af banen i en første halvleg, hvor de offensive kvaliteter overstrålede de defensive. Både Rade Prica og Súni Olsen havde skudforsøg, hvor de ikke fik kraft nok i skuddet efter at have bragt sig fri til skud fra kanten af straffesparksfeltet.

Desuden var der flere farlige, indadskruede dødbolde fra Martin Pedersens side, men de fleste gange kom der dog en finne først på bolden, hvorefter det naturligvis gik stærkt den anden vej. Den største mulighed tilfaldt Mattias Lindström, som med venstrebenet hamrede resolut til et hjørnespark der fik lov at hoppe midt i feltet, men en hurtig reaktion fra Tuomas Peltonen i Honka-målet forhindrede svenskerens anden scoring.

Legestue

Midtvejs i halvlegen gik der sommerbold i AaB's spil, da man følte sig så meget bedre end modstanderne, at man godt kunne tage lidt lettere på opgaven og spille mere for sig selv end for holdet. Rade Prica burde således have været mere opmærksom på Jeppe Lund Curths aflevering efter at Siyabonga Nomvethe var gået ind i banen og havde spillet en kort bold igennem forsvarskæden, hvor Curth kunne gå til baglinjen og spille på tværs.

AaB's andet føringsmål var også et resultat af at man følte sig ovenpå. Rade Prica havde stor selvtillid efter at have vundet langt de fleste af sine nærkampe og tøvede derfor ikke med at vende med bolden, da han modtog den med ryggen mod mål inde i straffesparksfeltet. Med små, snævre træk bragte han sig imellem tre forsvarsspillere for til sidst at udplacere målmanden med en kølig inderside.

Igen skulle der dog ikke gå mere end syv minutter inden føringen blev udlignet, og denne gang var det AaB selv, der forærede målet væk. Et frisparksindlæg i finnernes venstre side endte lige uden for feltet i modsatte side, hvor Mattias Lindström spillede en upræcis bold på tværs af eget felt (!). Bolden endte for fødderne af Roni Porokara, som efter en enkelt dribling kom til skud, og selvom Kenneth Stenild fik reddet skuddet, kunne den debuterende AaB-målmand ikke gøre noget ved riposten, som Jami Puustinen sparkede i nettet.

Finsk selvtillid

Med udligningen genvandt hjemmeholdet troen på tingene, og da AaB allerede havde mistet koncentrationen, kom man til at løbe efter finnerne. Samtidig var man så småt begyndt at forfalde til for lange afleveringer og sideskift frem for at spille kort, og det gav flere boldtab. Honka-spillerne var stadig mere end villige til at tage de lange løb fremad banen, og flere gange kom man i overtal mod AaB-forsvaret.

Danny Califf var allerede mellem kampens tredje og fjerde mål udgået med en forstrækning i låret og havde givet plads til Kasper Risgård, men heldigvis var Michael Jakobsen stadig på banen. Den unge midterforsvarer måtte flere gange vise sine fantastiske individuelle kvaliteter, når han som sidste mand var alene med en modspiller på vej mod mål eller mod mållinjen. Blandt andet lykkedes det ham at afværge en friløber efter at en to-mod-to-situation var endt med en glimrende dyb stikning, og her var Jakobsen så hurtig til at vende rundt, at han kunne nå bolden inden angriberen, der ellers var retvendt og i løb.

En del af AaB's problemer i slutningen af første halvleg skyldtes, at man ikke fik spillet ret meget igennem den centrale midtbane. Jens-Kristian Sørensen var dejligt rolig på den defensive midtbane og turde selv under pres vende med bolden og spille modsat, men lavede til gengæld ikke mange fremadrettede afleveringer. Súni Olsen kom ikke rigtig med i spillet før pausen, men blev også til dels syltet af for mange - dårlige - afleveringer hen over midtbanen fra især Martin Pedersen.

Bedre boldcirkulation

I pausen måtte Allan Olesen udgå med forstrækning i læggen, så det blev altså til mindre end tyve minutter som anfører i denne omgang. I hans sted spillede Jón Rói Jacobsen, mens Michael Jakobsen overtog anførerbindet, hvilket han løste med også i anden halvleg at være banens bedste spiller. Jón Rói lagde ud med at blive snydt af Roni Porokara, og da Peke Huuhtanen satte Kasper Risgård af med en god førsteberøring, måtte Michael Jakobsen træde til med en af sine veltimede tacklinger.

Bortset fra denne ene situation havde AaB dog meget bedre styr på Porokara efter pausen, fordi Honka ikke havde bolden så meget og fordi der var mere opbakning i forsvarsspillet i AaB's højre side. AaB spillede bolden mere rundt langs græsset og havde meget færre boldtab, og da Súni Olsen samtidig faldt lidt længere tilbage og fik skabt noget mere bevægelse på den centrale midtbane, blev der meget større afveksling i spillet.

Med bolden flyttet hurtigt rundt på banen var det igen muligt at skabe huller i Honka-forsvaret, og kampens største chance opstod på denne vis. Kasper Risgård var brudt ud af forsvarskæden for at bryde en Honka-aflevering og spillede ud til Jón Rói Jacobsen, som spillede fladt frem til Jeppe Lund Curth, der var søgt ned i banen. Kasper Risgård løb frem i det åbne hul, som opstod ved at en finsk midterforsvarer fulgte efter Jeppe Curth, og kom derfor alene med Tuomas Peltonen, da Curth snittede bolden videre. Risgård tog den forkerte beslutning og lobbede i nettaget i stedet for at komme tættere på mål og udplacere målmanden.

Farligst over kanterne, men for sjældent

Finnerne levede nu udelukkende på kontraangreb, men havde stadig mod til at sende mange folk med frem, når chancen bød sig. Således lykkedes det at komme fem mod fire i en kontra, men endnu en gang viste Michael Jakobsen klassen en mod en, hvor han fik modspilleren helt ned i tempo og satte tacklingen ind på det rigtige tidspunkt.

AaB spillede bolden godt rundt, men fik ikke udfordret tilstrækkeligt fra kanterne, selvom Siyabonga Nomvethe egentlig havde et godt overtag mod Janne Saarinen, og Martin Pedersen gerne ville med frem og hjælpe Mattias Lindström. Nomvethe var farligst, når han kom løbende i højt tempo i kontrafasen, men han kom kun en enkelt gang til afslutning selv, og de fleste af hans indlæg var en anelse for upræcise.

Mattias Lindström flød mere rundt på banen og tog del i spillet, og i to tilfælde var han i samarbejde med Martin Pedersen med i farlige situationer. Først udnyttede han at Pedersen med et overlap spredte forsvaret ud, så der blev plads til et skud, der dog alligevel blev blokeret, og i anden omgang var han selv gået helt ud på kanten og kunne skråt ind i banen til Martin Pedersen, som ikke var heldig med sit højrebensforsøg i denne omgang.

Træthed

Også Rade Prica havde et skudforsøg efter at have modtaget bolden i venstre side og var gået ind i banen, men han ramte ligeledes bolden skævt. Prica kunne ingen af hjemmeholdets spillere komme i nærheden af i nærkampene eller når han havde bolden, men ellers virkede han en smule doven og ude af form.

Midtvejs i anden halvleg begyndte trætheden at melde sig hos AaB'erne, der i modsætning til deres modstandere ikke er i fuldt gang med deres turnering. Man fik ikke startet løbene tidligt nok til at holde presset på modstanderne, og derfor fik Honka-spillerne mulighed for at vise, at de også har fodbold i kroppen og kan spille sig ud af deres forsvarszone.

Trætheden gav sig også udslag i nogle dumme boldtab, fordi man ikke havde kræfterne til at modstå modspillernes fysiske pres. Jens-Kristian Sørensen mistede to gange bolden lige foran eget forsvar, og den ene gang så Martin Pedersen sig nødsaget til at tage en advarsel for at stoppe angrebet. Venstrebacken var flere gange gevaldigt sur på medspillerne og gik og skældte ud i flere minutter efter en fejl i stedet for at koncentrere sig om at komme videre til næste situation.

Også Rade Prica, Súni Olsen og Mattias Lindström fik advarsler for at komme for sent i nogle tacklinger i slutfasen. Lindström kunne ikke overskue at skulle tage et langt løb hjem for at forsvare og spændte ben for en modspiller midt på banen, og svenskeren var derfor upopulær hos hjemmepublikummet resten af kampen. Det påvirkede ham ikke, og i stedet gav han svar tilbage ved at snøre en modspiller ved sidelinjen for herefter at lave tunnel på den næste spiller, der kom i opbakning.

Tæt på afgørelse

Honka fik ikke alverden af chancer ud af at komme bedre med i kampen, og den største chance var faktisk på et indlæg, som Kenneth Stenild Nielsen gik helt forkert af, men Michael Jakobsen reddede Peke Huuhtanens forsøg på mållinjen. Kenneth Stenild havde før pausen et skidt udspark, som endte midt på egen banehalvdel, og tabte desuden et skud, han burde have holdt. Den slags fejl må forventes hos en så ung målmand, og heldigvis fik det ikke afgørende betydning i debutkampen.

AaB var også tæt på i slutfasen, da Jeppe Curth blev spillet helt fri med målmanden med en dyb aflevering, hvor Honkas offside-fælde ikke virkede. Linjedommeren markerede dog desværre for offside, hvorfor AaB ikke fik noget ud af friløberen, hvor indskiftede Thomas Enevoldsen endda var helt fri i modsatte side af straffesparksfeltet. I overtiden kom Rade Prica desuden akkurat ikke højt nok op til et frispark, og derfor headede han den store chance over.

2-2 er et fint udgangspunkt før returkampen på hjemmebane, men man burde have været tættere på en samlet afgørelse allerede efter den første kamp, hvilket et par foræringer forhindrede. Med en kamp i benene og en uges ekstra træning burde det ikke være noget problem at sikre sig den videre deltagelse mod et finsk hold, der løb meget men ikke var nært så gode fodboldspillere som AaB'erne.