27/05-07 AaB-OB 3-1 (2-1)

Lagt p 03/06-07

I den endegyldige kamp om bronzemedaljerne viste AaB sig som det klart bedste hold og havde så rigeligt fortjent 3-1-sejren over OB. Gæsterne havde stort set ikke noget etableret spil, og med Siyabonga Nomvethe og til dels Mattias Lindström som de iøjnefaldende profiler kørte AaB bolden rundt og kom frem til chancer nok til at sikre sig tredjepladsen i Superligaen.

Højt pres

For en gangs skyld kunne AaB stille op til en superligakamp upåvirket af karantæner, og dermed var holdet for første gang i en måned det samme som i runden før. Skuffelsen over nederlaget i den flotte kamp i Herning var heller ikke til at se på spillerne, mens kampen betød mindre for OB, der efter sejren i pokalfinalen havde tabt de to efterfølgende kampe.

Det var da også hjemmeholdet der lagde fra land med den største aggressivitet og løbevilje, som man forsøgte at udnytte ved at spille bolden hurtigt frem mod angriberne og tage kampene om bolden tæt på OB's straffesparksfelt. I de første minutter blev det også til indlæg fra både Allan Olesen og Siyabonga Nomvethe, ligesom Rade Prica to gange var en god førsteberøring fra at komme til gode afslutninger.

Første gang man for alvor blev farlige, resulterede det til gengæld også i et mål. Efter et indkast i venstre side blev bolden spillet modsat, hvor Allan Olesen brugte Rasmus Würtz som bande til at komme frem ad banen, og herefter kunne han spille igennem OB's midtbane til Fredrik Winsnes. Nordmanden spillede videre frem til Mattias Lindström, som truede et skud og spillede til Rade Prica, som efter et enkelt træk sparkede på stolpen via en OB-forsvarer, og Jeppe Lund Curth fulgte op og sparkede den løse bold i mål. Da havde AaB spillet elleve afleveringer i træk, hvor hver enkelt station kun havde haft en, to eller tre boldberøringer, og den slags fart i spillet er svært at dæmme op for.

Fredrik Winsnes stod bag den næste AaB-afslutning, da han sendte et fladt skud af sted fra distancen, men Arek Onyszko var ude ved stolpe og redde. Jeppe Curth kunne også have fået et straffespark på vej ud af feltet, da han efter et godt pres havde taget bolden fra Morten Fevang, og over hele linjen var AaB-spillerne hurtigt over deres modspillere og havde også mange folk fremme for at lægge pres.

Kontrakniven

Det offensive spil åbnede selvfølgelig et stort rum bag forsvarskæden, og OB forsøgte ofte at spille bolden hurtigt frem i det rum, hvor Kim Christensen og Johan Absalonsen skulle løbe om kap med AaB-forsvarerne. Når de en gang imellem havde bolden så længe at AaB var kommet på egen banehalvdel for at forsvare, spillede de utålmodigt og slog i stedet indlæg ind i straffesparksfeltet fra overalt på banen, hvilket var meget svært for deres angribere at få noget godt ud af.

Til gengæld fik de noget godt ud af en hurtig kontra, da de havde afvist et AaB-frispark i venstre side. Bolden endte for fødderne af Johan Absalonsen, som med et dynamisk løb førte bolden frem til straffesparksfeltet og spillede på tværs. Martin Pedersen kiksede i at sparke bolden væk, og i stedet kunne Esben Hansen efter at have tæmmet bolden med hjælp fra højrehånden sparke bolden ind med et urent skud.

Problemet for AaB var, at man for sjældent fik afslutninger ud af sine angreb, for selvom OB blev presset langt tilbage, forsvarede de deres straffesparksfelt godt, og når de fik samlet returboldene op, gik det hurtigt den anden vej. Det kunne også have bragt dem foran, da Jonas Borring førte bolden frem og lidt heldigt kom forbi Allan Olesen. Borrings skud blev pareret af Jimmy Nielsen, og Bechara Oliveira hamrede returbolden lige over mål.

I stedet var det AaB der kom foran kort før pausen, da Siyabonga Nomvethe nok en gang blev spillet fri til at udfordre i højre side. Denne gang valgte han at trække ind over banen, og efter at være løbet forbi OB's centrale midtbanespillere kørte han mod mål, men mistede en lille smule kontrol over bolden, da han skulle udfordre højre back, Jan Tore Ophaug. Heldigvis havde han nok balance i behold til at spille ind til Jeppe Lund Curth og fortsatte løbet udenom Ophaug, hvorfor han kunne få bolden tilbage og sparke den op i nærmeste hjørne med venstrefoden.

OB-satsning

Efter en første halvleg, hvor AaB havde haft et stort spilovertag og OB havde levet udelukkende på kontraangreb, gik gæsterne efter pausen længere frem for at fremtvinge den sejr, de på grund af AaB's bedre målscore havde brug for for at få bronzemedaljer. Et større pres på AaB-spillerne betød færre afleveringer langs græsset og dermed kortere perioder med boldbesiddelse, og det gav en mere rodet start på anden halvleg, hvor OB dog fik væsentlig mere kvalitet på deres indlæg.

Halvlegens første tilbud faldt efter små ti minutter, da Rade Prica gik ned i banen og modtog bolden, vendte rundt og sendte Mattias Lindström af sted i venstre side. Lindström fik med en glidende tackling reddet bolden forbi Bechara Oliveira og spillede på tværs, og lidt tilfældigt endte bolden for fødderne af Rasmus Würtz, som fra 25 meter sendte et hårdt, fladt skud ind mod mål.

Kort efter gik OB over til et tremandsforsvar, da Jan Tore Ophaug blev erstattet af Srdjan Radonjic, som gik på toppen ved siden af Kim Christensen. Der gik heller ikke længe inden de fik glæde af udskiftningen, for med en mand mere til at beskæftige AaB-forsvaret fik Bechara Oliveira efter et par flade kombinationer foran AaB's straffesparksfelt plads til at sende et fladt skud mod mål, som Jimmy Nielsen dog reddede sikkert.

Med tre mand i bagkæden var der naturligt nok mere plads til AaB på kanterne, og det var lige guf for en i forvejen sprudlende Siyabonga Nomvethe, som ofte var retvendt mod Chris Sørensen og udfordrede ham med stor succes. Nomvethe fik også næste mulighed, da AaB førte en kontra frem i venstre side, spillede ind over midten til Fredrik Winsnes, som spillede ud til Nomvethe, men sydafrikanerens skud gik et stykke forbi.

AaB i kontrol og på jagt efter afgørelsen

Rade Prica havde også et forsøg udefra efter at have løbet alene mod forsvarskæden, men måtte der et stykke Jimmy Nielsen-magi til for at bevare føringen. Efter at være blevet forlænget et par gange endte et langt indkast for fødderne af Anders Møller Christensen, som sparkede mod mål fra seks meters afstand, men inde på stregen nåede AaB-anføreren at hive en hurtig refleks frem.

Det efterfølgende hjørnespark blev afvist og endte for fødderne af Siyabonga Nomvethe, og med gode løb fra Mattias Lindström og Fredrik Winsnes kom de af sted i en tre-mod-en-kontra. Tre OB-spillere fulgte dog i hælene og nåede hjem i tide, og en af disse fik blokeret Winsnes' skud udenom målrammen efter at nordmanden havde snydt den første forsvarer.

Kontraangrebet var et bevis for at man ikke behøver at holde to eller tre spillere fremme for at komme til afslutning efter at modstanderne har haft en dødbold. Hvis bolden kan samles op udenfor straffesparksfeltet og der er spillere, der er villige til at tage de lange løb, er det ikke nødvendigt med opspilsstationer længere fremme på banen for at komme hurtigt til afslutning. Og ti mand i straffesparksfeltet gør det svært for modstanderne at få tilløb til at sætte af til et hovedstød.

Bechara Oliveira havde et frisparksforsøg i muren og Johan Absalonsen et langskud langt forbi mål inden AaB næste gang viste tænder. Jeppe Lund Curth blev sendt til baglinjen i højre side, men hans indlæg blev for langt til både Rade Prica og Mattias Lindström. Lindström nåede dog bolden inden den røg ud og sendte indlægget retur, hvor Curth tæt på bageste stolpe headede forbi modsatte stolpe fra en spids vinkel.

Afgørelse fra uventet kant

Med AaB i konstant kontra mistede OB det lille overtag, de havde skabt sig i begyndelsen af anden halvleg, hvor de var kommet meget tættere på mållinjen inden de slog deres indlæg og også begyndte at vise kombinationsspil midt på banen. Den offensive satsning ødelagde mere end den gavnede, for AaB fandt hurtigt ud af at udnytte de rum på kanterne, som tremandsforsvaret gav, og med to dygtige angribere og tre offensivt orienterede og løbevillige spillere på midtbanen gav AaB'erne hele tiden OB noget at tænke over defensivt også.

OB-forsvaret begyndte at slå bolden til duel oftere og oftere, og efter at Allan Olesen havde afvist en af disse bolde fik Siyabonga Nomvethe plads til at føre bolden frem i højre side. Han skar ind i banen og spillede til Fredrik Winsnes, som fyrede af fra godt tyve meter, men Arek Onyszko fik akkurat verfet bolden op på overliggeren, og polakken var også hurtigt oppe og kunne redde Nomvethes ellers udmærkede forsøg på riposten.

Dobbeltredningen var dog en stakket frist, for på det efterfølgende hjørnespark blev kampen afgjort endeligt. Jeppe Lund Curth kom højest og fik afsluttet på Fredrik Winsnes' indlæg, og i to-tre forsøg fik Danny Califf skramlet bolden i mål efter at Onyszko havde reddet Curths afslutning. Langt om længe amerikanerens første mål efter næsten halvandet år i klubben.

Paradeafslutning

Srdjan Radonjic havde kampens sidste store chance, da han efter et blokeret skud fra en stadig beslutsom og arbejdsom Johan Absalonsen fik bolden i venstre side af feltet, men hans indersideafslutning gik lige udenom fjerneste stolpe. Mod slutningen havde AaB endnu en appel for straffespark, men denne gang var der ingen tvivl om at Jonas Borring fik prikket bolden ud inden han fældede Rade Prica.

I slutminutterne spillede Siyabonga Nomvethe i frontkæden efter at Jeppe Curth var blevet erstattet af Thomas Enevoldsen, og han nåede da også at få en afslutning som angriber, da han kom til skud i en en-mod-en mod Chris Sørensen. Ellers blev tiden brugt på at tage afsked med Fredrik Winsnes og Thomas Kortegaard, som byttede plads med en udskiftning.

Mål er bestemmende for fodboldkampes udvikling, og da AaB fik mest ud af første halvlegs dominans, kunne de lukrere godt på OB's satsning efter pausen, hvilket gav dem en fortjent sejr og dermed klubbens femte sæt medaljer. Det var tydeligt at se på spillernes fejring efter kampen, at medaljen betød meget for dem, selvom placeringen kun gav adgang til Intertoto Cup. Men hvis bare man havde fået point mod Midtjylland...