Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

En spilledjævels bekendelser

Lagt p 13/01-07

AaB-målmand og -anfører Jimmy Nielsen udgav før jul sin selvbiografi '1000 på rød', og efter at have læst den sidder jeg nu tilbage med blandede følelser. Der er mange gode historier i bogen, men noget lyrisk mesterværk kan man næppe kalde den, og jeg finder opbygningen noget rodet. Til sidst, hvor han går i detaljer med sin ludomani, kommer der for alvor kød på historien, og det er forståeligt nok også det, bogen primært er blevet solgt på.

Efter historien om kasinobesøget, som kostede en hjemsendelse fra U/21-landsholdet, bliver læseren ført tilbage i Jimmy Nielsens barndom, hvor skolegangen absolut ikke var noget for ham. Han var lidt af en rod, hvilket kan være svært at forstå, når man ser billeder fra barndommen, hvor han virker som en glad dreng. Men billederne er også taget i forbindelse med, at han har spillet fodbold, hvilket han var (og er) både glad for og dygtig til.

Faktisk var han så træt af at gå i skole, at han lod sig lokke på et udlandseventyr til London-klubben Millwall for at undgå at skulle starte i handelsskole, selvom han havde en dårlig fornemmelse med klubben. Opholdet blev en mindre katastrofe, idet der var syv målmænd om buddet, som i øvrigt ingen målmandstræning fik, og pladsen på ungdomsholdet blev uddelt efter rotationsprincippet, hvis der da ikke blev trukket lod.

Da Jimmy Nielsen fik chancen på førsteholdet, kostede han sejren i sin debutkamp, og der var ingen nåde at finde hos holdkammeraterne, som svinede ham til og bad ham skride hen hvor peberet gror. Ikke noget under at han til sidst blev så træt af opholdet, at han endte med at betale de 800.000 kroner tilbage, som han havde fået for at skifte til Millwall, for at slippe ud af kontrakten og vende hjem til Danmark, hvor AaB heldigt nok manglede en målmand.

I AaB blev han forholdsvis hurtigt førstevalg og blev også kåret til årets målmand, da AaB vandt mesterskabet i 1999, hvilket gav kvalifikationskampe til Champions League. Det virker lidt underligt, at der er referater fra samtlige kampe i mesterskabssæsonen og ikke fra nogen som helst andre kampe fra den foreløbigt godt ti år lange karriere i AaB, men til gengæld leder kapitlet op til et godt skrevet kapitel om kampene mod Dinamo Kiev, som af god grund står som en kæmpe skuffelse, hvilket jeg selv kan nikke genkendende til (se selv her).

Herefter kommer et afsnit om, at han for et års tid siden overvejede at stoppe karrieren, men der gives ikke rigtig nogen anden grund end at han ville prøve noget nyt, og der må da have mere grund end det. Han gik og tumlede med det længe uden at sige det til nogen, og da han endelig åbnede sig for nogle af sine nærmeste venner, var han stadig ikke til at overbevise om at han skulle fortsætte. Midt i en spillemæssig nedtur besluttede han sig dog for at det skulle være løgn, og det kan vi vist være godt tilfredse med.

Enkelte personer får meget omtale igennem bogen, og her mærker man tydeligt respekten for sportsdirektør Lynge Jakobsen og kærligheden til AaB. Når snakken falder på kæresten/konen Jannie og deres børn, skinner det ligeledes tydeligt igennem, at de to vil gå igennem ild og vand for hinanden, og det gør det endnu mere uforståeligt, at han har kunnet udsætte dem for det dobbeltliv, han har ført som ludoman og fodboldspiller, og som har givet ham kæmpemæssig skyldfølelse, hver gang han har tabt.

Jimmy Nielsen må nemlig have tabt adskillige millioner på sin besættelse af gambling, for trods omtalte kæmpegevinster på 500.000 og 700.000 kroner har han alligevel spillet sig mere eller mindre fra hus og hjem. Selv et sign-on-fee på 600.000 ved en kontraktforlængelse kunne ikke dække det store hul med spillegæld, som altså er opstået, selvom han har tjent rigtigt godt som professionel fodboldspiller. Men med indsatser på 20.000 kr. pr. kupon løber det også hurtigt op.

Efter utallige samtaler, tomme løfter og tilbagefald er Jimmy Nielsen nu kommet ud af sin besættelse om at vinde de tabte penge tilbage. Besættelsen, det naive håb om den store gevinst, tilbagefaldene, problemerne med at skaffe penge, skyldfølelesen og alt det andet der hører med til ludimanien, er godt beskrevet og gør bogen mere end værd at læse. Det er nu Jannie der styrer økonomien, og Jimmy har ikke engang et kreditkort, og det er selvfølgelig med til at lægge en dæmper på den værste trang til impulsspil.

Heldigvis har AaB-målmanden en stærk psyke som har gjort, at han ikke har ladet sig påvirke af alt det, der er foregået udenfor banen. Det tydelige bevis er, at han i 2004 blev kåret til årets målmand for anden gang - samme år som han var stærkt medvirkende til at Spilleboxen måtte lukke. Og at han samtidig har kunnet repræsentere klubben som medievant anfører og som populær deltager ved diverse sponsorarrangementer, viser også lidt om at kunne holde fokus i en turbulent periode. Godt gået, Jimmy.

Mere i samme kategori

AaB-relaterede indlæg

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Kommentarer

Af Kasper (13/01-07 kl. 14:07)
- Efterskrift: Bogen slutter med et kapitel, hvor nogle af hovedpersonerne giver deres version af historierne i bogen. Den mest interessante har ikke direkte noget med Jimmy Nielsen at gøre, men handler om spillevennen David Nielsens afgang fra klubben, som skete efter at han havde slået Allan Gaarde ned til træning. Der gik rygter om at Gaarde havde provokeret David med nogle meget personlige kommentarer, men det skyldtes 'blot' en overreaktion efter at de to havde udvekslet et par hårde tacklinger. Jeg kunne heller ikke tro den slags om Gaarde.

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk