Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Over stregen

Lagt p 02/10-06

Efter at Aalborg Changs førstehold i sidste uge sikrede sig oprykning til serie 4, er andetholdet nu i færd med at kopiere denne bedrift. Med 3-0-sejren i Nørhalne i går er vi for første gang over oprykningsstregen i serie 5.1, hvorfra tre hold rykker op, og dermed kan vi selv i de sidste to kampe afgøre, om vil skal rykke op.

Udover at det selvfølgelig er fedt at rykke op, er det fint for klubben at komme lidt højere op i rækkerne, hvor en så stor klub som Aalborg Chang hører til. Det er ikke mere end to og et halvt år siden at klubbens førstehold lå i 1. division, og selvom de fleste spillere naturligvis har søgt andre udfordringer end at starte fra bunden i serie 6, er der stadig en del klubfolk tilbage, som har spillet på rimeligt højt niveau.

Aalborg Chang valgte i sin tid at trække alle seniorholdene ud af deres respektive turneringer for ikke at hænge på den store udgift, det ville være at føre 1. divisionsholdet videre efter at Ole Bach Jensen trak sig ud. Det skete for at amatørafdelingen skulle undgå konkurs, og i stedet foretrak man at bruge nogle af pengene på den store ungdomsafdeling, som vi har. Heriblandt er der eksempelvis et juniorhold, der ligger nummer to i Juniormesterrække 2, og disse talentfulde spillere skulle også gerne kunne finde et hold passende til deres niveau, når de bliver seniorer om et par år, for ellers risikerer vi, at de finder andre klubber.

Allerede næste år kommer der nogle stykker op fra ynglingeholdet, og rygterne går på, at det nye trænerpar René Tengstedt og Jari Pedersen hiver en del nye spillere med til klubben. Der er altså en hel del af de nuværende førsteholdsspillere, der får svært ved at klemme sig på hold næste år, og eftersom de har været med til at spille førsteholdet op i serie 4, må de have niveau til at spille med i denne række.

Af samme grund har vi i de seneste kampe haft en masse spillere fra førsteholdstruppen med på andetholdet, og det har givet et boost i resultaterne, så vi altså nu ligger nummer tre. Et par stykker fra andetholdet er rykket op for at fylde førsteholdet ud, så vi kunne få så mange som muligt med på andetholdet uden at førsteholdet risikerer at miste den førsteplads, der giver adgang til kredskampe sidst på året.

Faktisk er der udover mig selv kun et par stykker udenfor førsteholdstruppen som har 'overlevet' denne omprioritering af ressourcerne, og det har altså også hjulpet efter en sløv start på efteråret. Selvom jeg er anfører er det altså langt fra sikkert at jeg har en chance for at spille mig på andetholdet næste år, hvis der kommer så stor tilgang som det lyder til. Derfor er det også skidt at tredjeholdet ligger sidst i deres pulje, så de sandsynligvis rykker ned i serie 6, og det er lidt af en nedtur, når man har været anfører på et hold, som forhåbentlig rykker op i serie 4.

Dømt ud fra gårsdagens præstation vil det nok også være lige i overkanten at påstå, at jeg hører til i de højere luftlag, for jeg var ikke særligt gode venner med bolden på de afgørende afleveringer. Denne kamp hører dog til undtagelserne, så jeg føler mig ikke skræmt af eventuelt at skulle prøve kræfter med en række højere, og det skal også til at være, for jeg er jo egentlig en ret gammel mand. Nu må vi se, hvad det bliver til.

Mere i samme kategori

Indlæg om livet i Chang

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk