27/04-06 AaB-Randers 1-1 (1-0)

Lagt p 29/04-06

I pausen var jeg verdens lykkeligste mand, for AaB havde udklasseret Randers og førte med 1-0 i den pokalsemifinale, der skulle redde hjemmeholdets sæson. Symptomatisk for det resultatmæssigt jammerlige og spillemæssigt skuffende forår sendte Michael Jakobsen AaB ud af pokalturneringen med et selvmål, og trods ihærdigt arbejde kunne hjemmeholdet ikke kæmpe sig til den afgørende chance til sidst.

Overraskelse i startopstillingen

Efter kun en enkelt optræden som indskifter var svenske Daniel Hoch valgt som angrebsmakker til Cacá, og dermed havde AaB to små og teknisk stærke angribere til at udfordre Randers' lidt tunge midterforsvar. Jeppe Lund Curth var tilbage efter karantæne og overtog højrekanten efter Súni Olsen, der røg helt ud af truppen, og ellers var holdet det samme som i 1-1-kampen i Århus, men med Thomas Augustinussen som den offensive midtbanespiller.

Daniel Hoch viste sig denne gang at være en meget teknisk stærk og bevægelig angriber med et godt blik for medspillerne, og svenskeren var meget synlig i AaB's velfungerende pasningsspil. Hoch stod også for hjemmeholdets første afslutning efter fem minutter, men skuddet gik forbi mål.

I det hele taget indledte AaB kampen bedst, og Randers kom ikke ned på banens sidste tredjedel den første halve time, hvor AaB sad tungt på spillet og skabte mange chancer. Oftest opstod de efter bolde ned bag Randers-forsvaret, hvor Daniel Hoch og Cacá hele tiden truede i dybden, og Jeppe Lund Curth kom godt over højrekanten, hvor Allan Olesen nok en gang var en god støtte i offensiven.

Hurtigt mål

Netop offensiven var helt oppe at ringe i den første halve time, hvor bolden var på AaB-fødder næsten hele tiden og blev flyttet godt rundt i begge sider, centralt og i dybden, med masser af stikninger ind i straffesparksfeltet. Der var stor bevægelse og ro med bolden, og når den blev mistet, blev der løbet de nødvendige meter for at vinde den tilbage med det samme.

AaB spillede som om de var en mand i overtal, og måske burde dette have været tilfældet, da Ralf Pedersen fældede Cacá, som var blevet stukket af sted i dybden, men dommeren må have vurderet, at Ralf Pedersen ikke var sidste mand og det derfor ikke var en oplagt scoringsmulighed. Havde han været det, var han nok ikke sluppet med et gult kort. I de næste par minutter var Cacá i fokus to gange, da han modtog stikninger ind i feltet, men i begge tilfælde kiksede han indlægget.

Der skulle dog ikke gå så længe inden det fortjente føringsmål kom i hus. Et overlap af Rasmus Würtz skabte plads til at Thomas Augustinussen i venstre side kunne vende med bolden og spille igennem Randers' midtbane. Daniel Hoch var løbet ned i banen og bragte sig med en god vending forbi John Sandberg, hvorefter han kunne stikke bolden ind i feltet, hvor Jeppe Lund Curth var løbet bagom Søren Holdgaard. Curth trak med sin første berøring bolden på tværs, hvorefter han rundede det flotte angreb af med at lægge den under Martin S. Jensen.

Chancer til flere

Scoringen ændrede ikke på AaB's angrebslyst, og næste kæmpe AaB-chance tilfaldt Cacá, da han ved bageste stolpe stod fri til at heade på Fredrik Winsnes' gode indlæg, men hovedstødet endte lige i hænderne på Martin S. Jensen. Minuttet efter brød Michael Jakobsen bolden på midten og løb fremad med den, hvorefter en bandespil med Cacá bragte ham fri i venstre side af feltet, men Jakobsens afslutning strøg forbi fjerneste stolpe.

Lidt senere var det snævert spil på kanten af straffesparksfeltet der endte med et glimrende langskud fra Thomas Augustinussens venstreben, men Martin S. Jensen reddede flot, og på riposten stod Cacá offside. Endelig stod Daniel Hoch for en glimrende afslutning fra hjørnet af feltet efter at han var løbet fra Randers-forsvaret på en lang bold.

Herefter fulgte en mindre god periode, hvor Randers fik greb om deres spil og derfor nu kunne modstå presset fra AaB, der blev tvunget til at arbejde mere baglæns. Randers' første farlige situation opstod i et kontraangreb ti minutter før pausen, da Jesper Christiansen blev sendt af sted i højre side og sendte et indlæg ind foran mål, som Karsten Johansen hårdt presset af Danny Califf ikke fik kontrol over. Herudover blev det til en række indlæg og frispark, og på et af dem var Ralf Pedersen tæt på med et hovedstød forbi.

AaB kunne dog også have scoret på en dødbold, og målscorer Jeppe Curth var i et par tilfælde tæt på at bringe hjemmeholdet yderligere foran. Det lidt tamme sidste kvarter af første halvleg blev afsluttet af en god mulighed til Cacá, hvis flade skud fra distancen blev holdt af Martin S. Jensen. Dermed kunne AaB-fansene gå optimistiske til pause i sikker forvisning om, at der var klasseforskel på de to hold.

Knækket af pausen

Sådan så billedet bare ikke ud i anden halvleg, for selvom AaB'erne stadig kæmpede forbilledligt, kom de aldrig helt med. Man kom altid lige en brøkdel senere ind i nærkampene end Randers-spillerne, og dermed fik man ikke tacklet ordentligt af, og bolden blev ikke erobret. Eftersom der skulle arbejdes hårdere defensivt gik det også ud over offensiven, hvor der ikke var så mange kræfter til fremadrettede løb.

En sådan tendens bliver selvforstærkende på et psykisk hårdt ramt hold, som let bliver usikre på egne evner, når tingene begynder at gå holdet imod. AaB-spillerne blev for passive i deres fremløb, og derved havde man som hold svært ved at fastholde bolden. Angrebene blev febrilske og kortvarige, fordi der var få medspillere at spille frem til, og disse spillere var tæt dækket op, så der skulle individuelle præstationer til for at komme nogen vejne.

De individuelle færdigheder havde især Daniel Hoch haft før pausen, men efter sin lange skadespause holdt han kun tyve minutter i anden halvleg, hvor han i øvrigt ikke gjorde megen væsen af sig, fordi bolden blev slået meget til duel. Simon Bræmer kom på banen i stedet uden at gøre den store forskel, mens Jeppe Lund Curth, der også var forsvundet ud af kampen, blev taget ud med et kvarter igen til fordel for Kasper Risgård, som altid gerne vil deltage i spillet.

Skade og mål

Den anden vej blev der arbejdet hårdt nok defensivt til at holde Randers fra de helt store chancer, men Alex da Silva kom alene igennem mod Jimmy Nielsen, da Michael Jakobsen gled, da han skulle opfange afleveringen igennem forsvarskæden. Trods en mængde dødbolde blev det ligeledes kun til enkelte forsøg, og igen var Ralf Pedersen den farligste i den gebet, men også John Sandberg havde en afslutning.

Det fatale øjeblik kom, da Danny Califf måtte lade sig udskifte efter en eftertackling, da han havde sendt en lang bold fremad. Hans afløser Jón Rói Jacobsen havde dermed ikke en gang været på banen i to minutter, da udligningen faldt, og herefter havde AaB ikke tid til at holdet kunne finde sammen, da de fleste havde nok at gøre med at passe deres egne ting.

Udligningen skete som følge af katastrofalt forsvarsspil, som ikke ville være sket, havde det ikke været for de ekstra usikkerheden forbundet med udskiftningen. Søren Holdgaard sendte fra egen banehalvdel (!) en lang frisparksbold frem mod feltet, hvor Karsten Johansen var alene med AaB's midterforsvarere. Hverken Johansen eller Jón Rói Jacobsen ramte bolden i luftduellen, men af en eller anden grund stod Michael Jakobsen foroverbøjet, så den ramte ham i nakken og snød Jimmy Nielsen i målet.

Forgæves forsøg på pres

Udligningen faldt med under tyve minutter tilbage, så der burde være tid nok til at fremskaffe det afgørende mål, men det rutinerede Randers-hold var gode til at holde fast i bolden og få AaB'erne til at løbe forgæves. Der blev forsøgt skruet op for tempoet, og til sidst blev Jón Rói Jacobsen smidt frem i angrebet for at lægge mere pres ad den vej, men gæsterne formåede at trække tempoet ud af kampen ved at spille bolden rundt og tage sig god tid ved indkast, målspark osv. Alligevel kunne de have bragt sig foran efter et frispark nede i banen, men målet blev annulleret for offside.

Randers holdt hovedet koldt helt indtil slutfløjtet, selvom AaB var meget agressive og hele tiden angreb boldholderen med flere spillere. Der blev sendt masser af bolde ind i straffesparksfeltet, men bortset fra at velspillende Kasper Risgård var ved at slippe fri til skud, kom AaB ikke rigtigt til afslutning, og de få afslutninger blev blokeret i forsvaret, hvilket også var tilfældet ved frispark og hjørnespark.

Selvom AaB spillede fantastisk fodbold i en halv time, kan det på ingen måde betegnes som ufortjent, at Randers nu står foran en pokalfinale mod Esbjerg. Det er bare så forbandet bittert at AaB efter en fornuftigt resultat efter det første opgør ikke afgjorde tingene, da de havde chancen i første halvleg af returopgøret, og oven i købet taber på et åndssvagt selvmål. Resten af sæsonen skal bruges på at genvinde troen på at man kan vinde og skabe et godt udgangspunkt for næste sæson, og der er kun fire kampe til at gøre det i.