12/02-06 Lyn-AaB 0-0

Lagt p 14/02-06

Som ventet blev AaB's spil klart bedre af at komme indenfor på et mere fodboldvenligt underlag i Vallhall i Oslo, men ønsket om en sejr over Lyn blev derimod ikke opfyldt. De to nyindkøb var igen særdeles overbevisende, og selvom to af de tre største chancer tilfaldt hjemmeholdet, havde AaB en klar overvægt i chancefordelingen, hvilket især blev grundlagt af et solidt forsvar.

Direkte spil

Udover det forventelige bytte mellem Súni Olsen og Allan Olesen, der var vendt tilbage fra karantæne, bød startopstillingen på en enkelt fornyelse. I Artim Sakiris skadesfravær var venstrekanten højst overraskende ikke besat af Thomas Kortegaard, men af Kasper Risgård. Risgård figurerede i startopstillingen for kun anden gang under Erik Hamrén og lignede en spiller, der godt kan gå hen og få flere kampe fra start, og samarbejdet med kampens i særklasse bedste spiller, Allan K. Jepsen, fungerede rigtigt godt.

Betegnelsen midtbanekant skal tages med et gran salt, for både Kasper Risgård og Mattias Lindström i modsatte side løb ofte ind bag Lyn-midtbanen og nogle gange endda helt over i modsatte side. Den megen bevægelse var med til at give forsvarskæden og de to centrale midtbanespillere muligheder for at spille bolden fremad, og på den måde kom man forholdsvist hurtigt frem til gennembruds-/afslutningsfasen af angrebene, som derfor blev forholdsvist korte.

Angrebenes gennemsnitlige varighed blev ikke forøget af, at man fortsatte tendensen fra i torsdags med at forsøge at spille bolden ned bag modstanderforsvaret tidligt i angrebet. Thomas Augustinussen var nok en gang den største synder, og han har i de to første kampe virket som om, han har fået feber hver gang han har fået bolden. Hans kampiver har han dog heldigvis bevaret, så han skal bare lige have roen tilbage i sit spil før han igen er på det niveau, der har bragt ham på ligalandsholdet.

God Lyn-start

De norske bronzevindere havde gennemgående bolden mest og indledte også kampen bedst. Allerede i det første minut var AaB spillet tyndt i venstre side af eget straffesparksfelt, men Thomas Augustinussen fik i sidste øjeblik blokeret skuddet fra Kevin Larsen til hjørnespark. Jimmy Nielsen kom i øvrigt først på så godt som alle de hjørnespark, Lyn tilspillede sig, så de blev aldrig det mindste farlige.

To minutter senere viste AaB for første gang tænder i omstillingsspillet, og Kasper Risgård afsluttede angrebet med fra centralt hold at sparke forbi. Risgård var meget ivrig for at komme af sted i kontrafasen, hvilket tit har været en mangel hos kantspillere i AaB. Ved at turde frigøre sig, når holdet har erobret bolden, er det meget nemmere at spille sig ud af problemerne, og dermed kommer man sjældent under vedvarende pres.

Risikoen er selvfølgelig, at man kan komme til at mangle i defensiven, hvis bolden ikke spilles godt nok væk fra forsvaret, men i langt de fleste tilfælde vil de fire forsvarere plus to centrale midtbanespillere være rigeligt til at klare presset indtil kantspilleren kommer ned på plads. Hvis ingen løber sig fri, er det eneste alternativ at sparke bolden til duel, og det er barnemad for de fleste forsvar.

Styrket midtbane

Efter godt ti minutter under tungt pres fra et godt kombinerende Lyn-mandskab, der dog ikke medførte flere afslutninger, begyndte AaB også at spille med. Den bedre boldomgang gav Mattias Lindström den ekstra tid med bolden, han behøvede for at få gang i sine finurlige driblinger, og som halvlegen skred frem, fik han et større og større overtag mod Henrik Dahl. Lindström så ligesom sidst ud til at være smertefri og dermed godt på vej mod den form, han viste i slutningen af sidste forår, hvor hans skarpe driblinger og gode bevægelighed gjorde ham til en fremtrædende figur i AaB-offensiven og en flittig målscorer.

Den største oplevelse på midtbanen var dog Fredrik Winsnes, der kommer til at gøre en forskel på midtbanen, idet han hele tiden tilbyder sig for boldholderen og også har teknikken og modet til at slippe ud af de snævre dueller med bolden i behold. Han har en kæmpe arbejdsradius og er hele tiden i nærheden af bolden, hvilket giver gode muligheder for at holde fast i spillet. Jeg tør godt spå ham en fast plads på den centrale midtbane, og spørgsmålet er, om det kommer til at gå ud over Rasmus Würtz eller Thomas Augustinussen, eller om der måske skal findes en ny taktisk opstilling.

Næste gode AaB-mulighed var et forsøg fra Jeppe Lund Curth på et hjørnespark, men hovedstøddet gik over mål efter at Curth var kommet godt til vejrs. Ham og Bræmer havde yderligere et skudforsøg hver, men det var karakteristisk, at der blev afsluttet for langt ude fra. Ofte kom AaB-spillerne i løb mod en bakkende forsvarskæde, men for sjældent forsøgte man at udfordre Lyn-forsvaret med driblinger. Når forsvaret bakker, bør der være gode muligheder for at kunne bryde igennem og komme i bedre afslutningsposition.

Kæmpemuligheder

Driblinger er lige sagen for Mattias Lindström, og efter at have taget fusen på Henrik Dahl i flere omgange sendte han et perfekt indlæg ind til Jeppe Lund Curth, der befandt sig fem meter fra mål. Den springstærke angriber kom dog så højt op i luften, at hans hovedstød gik ned i jorden og hoppede over mål. Noget af en afbrænder for den ellers scoringssikre Curth.

Sikker i afslutningen viste Danny Califf sig også at være, da Michael Jakobsen efter et i første omgang afværget frispark fik tacklet bolden frem til amerikaneren, der hamrede den ind fra straffesparkspletten. Desværre stod alle andre spillere længere væk fra Eddie Gustafssons mål, så målet blev korrekt underkendt for offside.

AaB fik efter de indledende vanskeligheder godt styr på defensiven, som i lange perioder holdt Lyn langt væk fra Jimmy Nielsens mål. Allan K. Jepsen kom imellem på samtlige afleveringer ud mod kanten og formåede oven i købet at få noget konstruktivt ud af næsten alle bolderobringer, og Lyns højrekant Enrique Ortiz blev som en konsekvens taget ud i pausen. Danny Califf giver ikke noget ved dørene og er meget hørbar (i hvert fald når der kun er 1040 tilskuere), og Allan Olesen og Michael Jakobsen er bestemt også kapable forsvarsspillere, så AaB overtog spillet.

Det var i øvrigt dejligt at høre Allan Olesen på et tidspunkt appellere til medspillerne om at turde spille noget mere med bolden. Olesen er god til at hjælpe og coache medspillerne, og hans taktiske overblik i kampene gør ham til en lederfigur på holdet både i træning og kamp. Hvis flere medspillere havde samme overskud til at tage ansvar, ville der komme lidt flere point ind på kontoen, og med tilgangen af Danny Califf og Fredrik Winsnes er jeg også sikker på, det går den vej.

En enkelt gang lykkedes det dog Lyn at komme igennem AaB's sikre forsvar, og havde det ikke været for Jimmy Nielsen, var de kommet foran på chancen. En hoppende bold slap forbi forsvarskæden, hvormed Jo Tessem pludselig var alene med Jimmy, der dog til Tessems overraskelse holdt sig oprejst og derfor med lethed kunne pille hans forsøg på at lobbe bolden ned. Køligt målmandsspil af en-mod-en-specialisten over dem alle.

Flere chancer efter pausen

Resten af halvlegen forløb med AaB som det stadigt dominerende hold, men man tilspillede sig ikke en helt masse chancer, fordi samspillet endnu ikke er helt oppe at ringe efter en kort og ujævn sæsonoptakt. Spillet var også for direkte til at man for alvor kunne lægge længerevarende pres på modstanderne, men dette var åbenbart en konsekvens af indendørsbanens dårlige beskaffenhed. Udefra var dette ikke let at få øje på, men forhåbentlig bliver der lidt færre forsøg på at slå bolden ned bag forsvarslinjen end det har været tilfældet i de to kampe mod Lyn.

Efter pausen så AaB igen bedst ud, men den første store chance tilfaldt hjemmeholdets Kevin Larsen, der slap fri midt i straffesparksfeltet. Jimmy Nielsens hurtige refleks reddede dog nok en gang AaB-forsvaret.

Mattias Lindström er stadig på skånekost efter hans operationer i vinterpausen, så han blev ti minutter inde i halvlegen erstattet af Rasmus Würtz, som overtog højrekanten med en vis succes. Landsholdsanføreren for U/21 fik mange bolde at arbejde med i omstillingsspillet, og han var ivrig efter at komme frem og afslutte, men ligesom i første halvleg kom man ikke helt igennem, før der blev afsluttet.

AaB's farligste våben i anden halvleg var kontraspillet, som gav en del langskudsafslutninger, og dødboldssituationerne. Eddie Gustafsson ligner ikke en svensk ligalandsholdsmålmand, når han går ud i feltet, og AaB udnyttede hans svaghed ved at sparke de fleste dødbolde efter den bageste stolpe og herefter heade på tværs for at få afslutninger mod et tomt mål. Michael Jakobsen var tættest på et udnytte en sådan situation, men hovedstøddet blev reddet nær målstregen.

I den anden ende havde Lyn dog også evner i kontrafasen, og Allan Olesen måtte træde til med en karakteristisk alt-eller-intet-tackling i sidste øjeblik, da Jo Tessem var smuttet igennem. De efterfølgende straffesparksappeller var forgæves, og dommeren havde også ret i sin vurdering. Kasper Risgård var i to tilfælde ved at slippe fri til skud i tætpakkede straffesparksfelter efter at AaB havde presset Lyn helt ned, men pladsen var for trang til at skuddene kunne gå igennem til målet.

Lyn bedst mod slutningen

Med godt et kvarter igen lavede Lyn-træner Henning Berg en udskiftning, der kunne have vendt kampen til deres fordel. Ind kom en lille, letbenet og bevægelig angriber i Stian Rasch, og ham havde AaB'erne svært ved at fange. Resultatet blev, at Lyn fik greb om spillet igen og også kom frem til en masse frispark tæt på AaB's mål.

Jimmy Nielsen fortsatte dog med at dominere i luftrummet, og når frisparkene blev sparket direkte mod mål, gik de hver gang uden om målrammen. I stedet kunne AaB have afgjort kampen i sidste minut, men Fredrik Winsnes' gode forsøg fra distancen blev reddet af Eddie Gustafsson. Dermed sluttede kampen som den startede, men alligevel var den en klart bedre oplevelse end snekampen i torsdags.

Lyn er jo et Oslo-hold, og der bor åbenbart en del AaB-fans i og omkring byen, for selvom jeg ligesom til kampen mod Djurgården var af sted på egen hånd, var der omkring tyve tilskuere i udeafsnittet. Godt nok var nogle af dem norsktalende vedhæng til de danske tilflyttere, men alligevel var det rart at se noget opbakning til de nordjyske helte. Desværre fik de ikke den fortjente AaB-sejr at se, så nu skal hjemmekampen mod IFK Göteborg på torsdag vindes, hvis AaB skal gøre sig håb om videre avancement i Royal League.