Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Snik-snak

Lagt p 12/01-06

I dag har jeg brugt al min tid på at snakke, og efter specialeforsvaret i går er jeg efterhånden ved at være hæs. Først blev jeg interviewet til AaB Magazine, og derefter var jeg til jobsamtale. Begge dele gik strygende, og jeg er meget tæt på mit første rigtige job i mit liv.

Første punkt på dagsordenen var, at jeg skulle mødes med Jan Jensen fra AaB Magazine, og vi startede med at tage ud og lave nogle billeder til artiklen. Herefter sad vi på Café Luna i en time eller halvanden og snakkede om min tur til Stockholm i december, og vi nåede også at komme ind på både mit speciale og min weblog, som du læser på lige nu. Artiklen vil kunne læses i næste udgave af magasinet, som er planlagt til at komme på gaden 5. marts.

Jan Jensen var efter interviewet så venlig at læsse mig af, så jeg kunne komme til jobsamtale til tiden. I over halvanden time snakkede vi frem og tilbage om min uddannelse, mit speciale, det job de kunne tilbyde, ansættelsesvilkår og så videre, og det endte også med, at jeg fik tilbudt jobbet. Jeg har dog en samtale med et andet firma, jeg skal snakke med inden jeg skriver under på noget.

I mellemtiden er der en lille risiko for at de giver jobbet til en anden, men jeg arbejder på at få flyttet samtalen til i morgen eller på mandag, så risikoen er mindst mulig. Jobbet lød heldigvis til at være lidt lettere at gå til end jeg havde frygtet, så jeg vil ikke have nogen betænkeligheder ved at tage jobbet. Først skal jeg dog lige finde ud af, om det andet job er mere spændende.

Mere i samme kategori

Indlæg om mig selv eller andet

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk