|
Tag ikke glæderne på forskud Lagt p 20/11-05 At skattevæsenet lever op til dette motto, kan jeg konstatere efter at have modtaget min forskudsopgørelse for 2006. De regner nemlig ikke med at se en eneste krone fra mig næste år, da de budgetterer med, at min indtægt er sølle 5.692 kr., som består af 4.724 kr. i SU og 968 kr. i renteindtægter.
Den lave indtægt skyldes naturligvis, at jeg afslutter min uddannelse i januar og derfor ikke modtager SU mere end én gang i 2006. Jeg har ikke haft noget studiejob til at øge min personlige indtægt, så skattevæsenet har ingen mulighed for at vide, at jeg regner med at få løn (eller i hvert fald dagpenge) i de resterende 11 måneder. Jeg satser i hvert fald på at have lidt flere penge end 5.692 kr. at gøre godt med næste år. |