Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

"Sådan er det jo at være akademiker"

Lagt p 13/11-05

... lyder det sådan cirka i en tv-reklame for Carlsberg, hvor 'hovedpersonen' må afholde sig fra alskens fristelser, der kan tage tiden fra hans hovedopgave. Med kun en måned til afleveringsfristen for mit speciale er jeg i samme situation, men der kunne lige blive tid til en sidste udfoldelse i gårsdagens tour des chambres. Den del, jeg kan huske af den, var meget sjov, men hvordan der er kommet til at stå 'stik' på min brystkasse, har jeg ingen anelse om.

Til gengæld kan jeg huske U/21-landsholdets første playoff-kamp mod Rusland, som sluttede lige inden tour des chambres gik i gang. Danmark fik en flot 1-0-sejr med hjem fra det russiske og er således meget tæt på at have kvalificeret sig til EM-slutrunden næste sommer. Holdet var forstærket af Rasmus Würtz, Leon Andreasen og Thomas Kahlenberg, der alle har været oppe og snuse til A-landsholdet. Også russerne havde hentet hjælp oppefra og kunne stille med blandt andet målmanden Akinfeev og midtbanekanterne Bystrov og Zhirkov, hvoraf sidstnævnte var meget imponerende.

Imponerende var også landsholdets yngstemand, AaB'eren Michael Jakobsen, der fortsatte de fine takter fra sidste uges Brøndby-kamp. En kamp, der så ud til at have tæret hårdt på Brøndby-spillerne, idet kantspillerne Jonas Kamper og Kasper Lorentzen stod svagest i billedet på Danmarks hold. AaB's Jacob Sørensen var nu ikke meget bedre, da han erstattede målscorer Lorentzen 25 minutter før tid, men han var jo heller ikke med i den fantastiske sejr over danmarksmestrene. Udover Michael Jakobsen og Jacob Sørensen var AaB repræsenteret af anfører Rasmus Würtz, der også spillede en rigtigt god kamp, og Martin Pedersen, der p.t. er udlejet til SønderjyskE, mens Simon Bræmer måtte se til fra bænken.

At Danmark har et rigtigt U/21-landshold understreges af, at Jeppe Lund Curth trods godt spil i AaB-trøjen ikke har kunnet spille sig ind i truppen. Bortset fra Kevin Stuhr Ellegaard i målet spiller alle spillerne mere eller mindre fast på deres klubhold, og Leon Andreasen fra Werder Bremen og Thomas Kahlenberg i Auxerre endda i store udenlandske klubber.

Danmark startede også kampen bedst og evnede at holde fast i sit eget spil det meste af første halvleg. Det blev også til en rimelig mængde chancer, med Morten Rasmussens spark på overliggeren som det bedste forsøg. Først mod slutningen af første halvleg fik Rusland skabt så store problemer, at Danmark ikke kunne spille sig ud af vanskelighederne.

Hjemmeholdet fortsatte med at dominere efter pausen og kom ind og spille på meget små områder tæt på det danske straffesparksfelt, men de helt store chancer blev det ikke til. Danmark levede i denne periode på sporadiske kontraangreb, og sådan et førte til kampens eneste mål, hvor et indlæg fra venstre back Martin Pedersen gav en løs chance til Martin Bergvold, og Kasper Lorentzen sparkede returbolden i mål.

På tv-billederne ser det ud til, at Lorentzen var i offsideposition, da Bergvold sparkede på mål, så målet burde have været annulleret. Det er dog ikke til at se, hvad der blev af den russiske højreback efter at Martin Pedersen rundede ham på baglinjen, så han kan muligvis have ophævet offsiden, men der var rigeligt med tid til at han kunne komme de nødvendige par meter frem. Linjedommerne havde ellers været dygtige til at vurdere de snævre offsidesituationer rigtigt, men ved målet var den ene linjedommer ikke opmærksom på Lorentzens position, da Bergvold afsluttede. Eller også kunne han i modsætning til tv-billederne se den russiske højreback.

Mere i samme kategori

Indlæg om fodboldkampe

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk