Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Dejlig dag i AaB-hallen

Lagt p 07/07-05

Det var i dag, jeg havde fire AaB-spillere til rådighed til at lave optagelser af spilsituationer til brug i mit speciale. Optagelserne foregik ved hjælp af noget hundedyrt optageudstyr fra Qualisys, hvor en række kameraer udsender infrarødt lys, som reflekteres ved hjælp af en række markører og opfanges af kameralinserne, hvorefter 3D-positioner på markørerne kan bestemmes.

Mine medier var Thomas Kortegaard, Jacob Sørensen, Michael Jakobsen og Jeppe Lund Curth (in order of arrival) og de fik påklistret markører på skinneben, hofter og skuldre, så systemet kunne se spillernes fysiske udformning. Bolden blev dækket af reflekterende tape, og dermed var det bare at gå i gang med at optage nogle spilsituationer, jeg havde designet for at dække det spektrum af bevægelsesmønstre og uforudsigeligheder, der skal tages højde for i et endeligt offsidesystem.

Efter lidt teknisk knas i begyndelsen forløb optagelserne uden nogen som helst problemer, og i løbet af kun halvanden time var der 80 klip á fem sekunder i kassen. Spillerne var gode til at komme med idéer og improvisere undervejs, så de filmede spilsekvenser blev endnu mere realistiske end jeg kunne have håbet på. Jeg tvivler stærkt på, jeg havde opnået det samme med 'almindelige' mennesker. De så ud til at være i godt humør, selvom de kunne have brugt eftermiddagen ude i solen, hvis det ikke havde været for mig. Jeg tror, alle havde en god dag ud af det, og spillerne virkede også ret interesserede i projektet. Det er altså nogle dejlige mennesker, der er i den klub!

Bedømt ud fra de optagelser, jeg har kigget igennem, er resultaterne af anstrengelserne meget tilfredsstillende. Spilpladsen var lige en tand for snæver, men systemet fra Qualisys tillader ikke ret stor afstand mellem kameraerne, så det er der ikke så meget at gøre ved. Nu er der ikke flere større usikkerhedsmomenter i mit speciale, og nu er det bare at starte fra en ende af med de opgaver, jeg skal have løst gennem specialeskrivningen.

Mere i samme kategori

Indlæg om mit speciale

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Kommentarer

Af Gert V Larsen (07/07-05 kl. 19:43)
- Hej Kasper Det lyder spændende med dine optagelser. Glæder mig til at se hvad du finder frem til:-) Jeg håber iøvrigt du fik bugt med de problemer der var med at få vores kode til at virke. Men ellers god arbejdslyst her i sommervarmen:-) /Gert

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk