Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Lige nøjagtigt offside

Lagt p 29/03-05

Som nogen måske kan huske, har jeg i forbindelse med min specialeskrivning taget kontakt til DBU's lovudvalg for at få præciseret nogle unøjagtigheder i formuleringen af offsidereglen i fodboldloven. Der er nu kommet noget ud af anstrengelserne, idet Jan Carlsen har været så venlig at bruge en del af sin fritid på at give mig svar og i øvrigt komme med sit syn om forskellige aspekter af computerbaseret offsidedetektering i fodbold.

Computere kan ikke foretage skøn, så det er nødvendigt at få fastlagt helt nøjagtigt, hvad der menes med lovteksten, som i forsimplet udgave lyder således:

En spiller er offside, hvis han er nærmere modstandernes mållinje end både bolden og næstsidste modspiller, og efter dommerens skøn deltager aktivt i spillet i det øjeblik bolden røres af en medspiller.

Der er flere sideregler, så som at man skal befinde sig foran bolden og på modstandernes banehalvdel for at at kunne være i offsideposition, og at den kun er den spiller, der bliver afleveret til, der kan dømmes offside. Man kan i øvrigt ikke dømmes offside ved målspark, indkast eller hjørnespark

Den største usikkerhed i reglen er, hvad der menes med at være nærmere. Her viser det sig, at angriberen er nærmere mållinjen, når 51 % af hans torso har passeret det punkt af forsvarerens torso, som er nærmest egen mållinje. Til dem der ikke ved det, kan jeg afsløre, at torsoen er hele menneskekroppen bortset fra arme og ben.

Hvornår bolden røres er det andet springende punkt. Ved spark, hovedstød og lignende er der kontakt i cirka en hundrededel af et sekund, og det er det øjeblik, hvor kontakten opstår (ikke når bolden slipper støvlen), der er afgørende. I virkeligheden er diskussionen på grund af den korte kontakttid ret så akademisk, men man kan jo lige så lave tingene, så de lever op til reglerne. Det er måske mere interessant for 'rigtige mennesker', at en aflevering ikke behøver være tilsigtet for at der kan dømmes offside. Bliver man ramt i ryggen af en forsvarsspiller, så bolden ender hos en medspiller i offsideposition, skal der dømmes offside.

Mere i samme kategori

Indlæg om mit speciale

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk